Siger ok til udstilling om prins Philip

En udstilling, der var planlagt i forbindelse med prins Philis 100 års fødselsdag, bliver trods hans død alligevel en realitet

Udgivet Opdateret

Den 10. juni kunne prins Philip være fyldt 100 år. Men prinsen, der i næsten 73 år var gift med dronning Elizabeth, nåede det ikke.

Prinsen sov stille ind på Windsor Castle den 9. april, altså blot to måneder inden sin store dag.

I forbindelse med fødselsdagen var der planlagt en udstilling, der skulle vise prinsens lange liv i billeder.

Bliver alligevel en realitet

Den plan bliver nu, til trods for hans død, ifølge Mirror alligevel ført ud i livet. Det har dronningen besluttet.

Hun har samtidig indvilget i at stille personlige effekter og fotos til rådighed for udstillingen.

Udstilling afholdes på Windsor Castle og vil skildre tiden fra parrets bryllup og frem. Blandt med fotos af familien, fra prins Philip’s flådekarriere, han store indsats indenfor velgørenhed samt en skildring af hans kærlighed til karetkørsel.

Overrasket over dronningen

Håbet er, at udstillingen, ud over at være en hyldest til prinsen, også kan bidrage til at få hjulene hos Royal Collection Trust, der driver dronningens turistattraktioner, i gang igen.

Institutionen har mistet millioner under corona-krisen og været nødsaget til at nedlægge i hundredvis af jobs.

– Folkene bag udstillingen er blevet glædeligt overrasket over dronningens generøsitet og forventer et stort antal besøgende, siger en kilde tæt på Royal Collection Trust .

Kilden forklarer også, at selv om det umiddelbart kan virke som et barsk initiativ så kort efter prinsens død, så mener dronningen, det er en del af historien og derfor hører med.

Powered by Labrador CMS