Annonce
Skuespiller bragt på hospital efter trafikulykke: Bil væltede rundt
Will Ferrell var torsdag passager i en bil, der var involveret i en voldsom trafikulykke.
Annonce
To biler bragede torsdag aften sammen på motorvejen I-5 i Orange County i Californien. Komikeren og skuespilleren befandt sig i den ene af bilerne, da det gik galt. Det skriver blandt andre TMZ.
En talsperson for Hollywood-stjernen oplyser til mediet, at Will Ferrell var en tur på hospitalet, men han er udskrevet igen, og han slap fra ulykken uden alvorlige skader.
Bilen, Will Ferrell sad i, væltede rundt, da den blev ramt på siden af en anden personbil. Will Ferrell sad i bilen sammen med tre andre passagerer og en chauffør.
Annonce
Det er uklart, om nogen personer kom alvorligt til skade ved den voldsomme ulykke.