Skuespilleren fra “Lærkevej” har fødselsdag

Fredag kan skuespilleren Laura Drasbæk fejre sin 43 års fødselsdag.

Udgivet Opdateret

Skuespiller og forfatter Laura Drasbæk har fødselsdag. Hun fylder fredag den 22. december 43 år.

Selv om Laura Drasbæk ikke er så interesseret i sin egen fødselsdag, så bliver hun nok alligevel fejret:

– Jeg regner med, at børnene vækker mig med noget morgenmad. Så spiser vi morgenmad. Og så skal vi noget så festligt som ud at købe julegaver, fortæller Laura Drasbæk til Kendte.dk.

Fredag aften har skuespilleren også planer:

– Jeg tror vi tager en tur i biffen eller tager ud at spise, forklarer Laura Drasbæk.

Arbejder med et nyt projekt

Lige for tiden arbejder Laura Drasbæk på en bog, som hun er i gang med at skrive:

– Det tager lang tid, griner Laura Drasbæk.

Hun er kendt fra mange danske film. Her kan nævnes Pusher, Blinkende Lygter, Okay og De Vildfarne.

Mange husker nok også Laura Drasbæk fra tv-serien og filmen “Lærkevej”.

Laura Drasbæk har to sønner og har siden 2011 dannet par med Lasse Spang Olsen.

Film

1990 – Lad isbjørnene danse
1991 – Drengene fra Sankt Petri
1995 – Sidste time
1996 – Mørkeleg
1996 – Pusher
2000 – Blinkende lygter
2002 – Okay
2004 – Den gode strømer
2004 – Familien Gregersen
2005 – Mørke
2007 – Hjemve
2007 – Daisy diamond
2007 – Ekko
2009 – Simon & Malou
2012 – Lærkevej – Til døden os skiller
2016 – De vildfarne

Tv-serier

2001 – Rejseholdet (afsnit 28)
2002 – Langt fra Las Vegas (afsnit 40)
2003 – Nikolaj og Julie (afsnit 22)
2006 – Anna Pihl (afsnit 2,4,5)
2007 – 2008 – Forbrydelsen (afsnit 1-20)
2009 – Lærkevej
2010 – Lærkevej 2

Kilde: Wikipedia.

Powered by Labrador CMS