Skyttegravskrig: Kendisser i kamp for Trump og Biden

Mange kendte har tilkendegivet deres støtter. De er dog ikke enige.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er nærmest lagt op til skyttegravskrig i det amerikanske præsidentvalg.

Og her tænkes ikke på Trump og Biden – derimod de kendte, der støtter de to kandidater.

Artiklen fortsætter under videoen

Dem kan du eksempler på i galleriet over artiklen – og herunder:

Bidens støtter:

* Taylor Swift, sangerinde:

7. oktober annoncerede Taylor Swift på Instagram, at hun støtter Joe Biden og Kamala Harris ved at dele et billede af småkager med teksten “Biden, Harris, 2020”.

* Jennifer Lawrence, skuespiller:

I et interview med V Magazine denne måned fortalte Jennifer Lawrence, at hun støtter Biden og Harris, fordi præsident Donald Trump “vil blive ved med at sætte sig selv før USA’s sundhed og sikkerhed”.

* Cher, sangerinde:

Popikonet Cher annoncerede sin støtte til Biden allerede i februar i en lang række opslag på Twitter. Her kaldte hun blandt andet Biden for en “god, klog og venlig mand”.

* Dwayne “The Rock” Johnson, skuespiller:

I slutningen af september optrådte “The Rock” i en virtuel samtale med Harris og Biden, hvor skuespilleren gav sin offentlige støtte til Demokraterne.

* Robert De Niro, filminstruktør:

Ved dette års oscaruddeling sagde Robert De Niro, at han støtter Biden. Han sagde samtidig også, at New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, kunne være en god erstatning for Biden.

* Cardi B, rapper og sangerinde:

Oprindeligt havde Cardi B givet sin støtte til Bernie Sanders, men da han var ude af Demokraternes kapløb om at blive præsidentkandidat, gav hun sin officielle støtte til Biden.

* Mark Cuban, iværksætter:

Cuban har sagt om Donald Trump, at han “ikke ønsker at styre landet, han ønsker blot at styre sin kampagne”. Derimod mener iværksætteren, at Biden er den rette til at styre USA.

* Jon Stewart, komiker:

I første omgang havde Stewart udtalt i et interview med CBS, at Biden ikke var hans type politiker. Siden har komikeren erklæret sin støtte til demokraten.

* Tom Hanks, skuespiller:

Tom Hanks og hans kone, sangerinden Rita Wilson, har begge givet deres støtte til Biden. Parret har desuden doneret penge til Bidens præsidentkampagne.

* Andre støtter:

Skuespiller George Clooney, sangerinde Madonna, sanger John Legend, skuespiller Robert Redford, skuespiller Ben Affleck, skuespiller Leonardo DiCaprio, tv-vært Jay Leno, olympisk vinder Michelle Kwan, dj Diplo, tidligere tennisspiller Billie Jean King, sangerinde Barbra Streisand.

Trumps støtter:

* Kid Rock, musiker:

Kid Rock deltog i præsident Donald Trumps vælgermøde i svingstaten Michigan i september. Musikeren har længe støttet Trump og har flere gange besøgt ham i Det Hvide Hus, ligesom de to har spillet golf sammen.

* Stacey Dash, skuespiller:

The Clueless-skuespillerinden tilkendegav allerede i 2016, at hun støttede Trump. Hun har blandt andet sagt om Demokraterne, at hun ikke kan se nogen pointe i at støtte dem, når “intet forandrer sig”.

* Roseanne Barr, skuespiller:

Barr har flere gange udtryk sympati for Trump, og hun har også delt et billede af sig selv med en kasket med teksten “Trump 2020”.

* Dana White, UFC-præsident:

Kampsportspræsidenten deltog i Republikanernes partikonvent i august og har kendt Trump siden begyndelsen af 00’erne.

* Herschel Walker, tidligere NFL-spiller:

Walker har både erklæret sin støtte til Trump på Twitter, og da han deltog i Republikanernes partikonvent i august.

* Antonio Sabato Jr., tidligere model og skuespiller:

Sabato sagde i marts, at han støtter genvalg af Trump. Han mener, at præsidenten gør det “fantastisk” og kan blive genvalgt med 100 millioner stemmer.

* Kirstie Alley, skuespiller:

I marts erklærede Alley sin støtte til Trump, mens hun kritiserede Joe Biden for at lyve om at være en velfungerende præsidentkandidat.

* James Woods, skuespiller:

I maj skrev Woods på Twitter, at han vil vælge Trump som præsident til enhver tid. Skuespilleren beskriver præsidenten som “grov” og “ufølsom”, men siger også, at Trump “elsker USA mere end nogen anden tidligere præsident”.

* 50 Cent, rapper:

Rapperen med det borgerlige navn Curtis Jackson har erklæret sin støtte til Trump på Twitter i forbindelse med et opslag, hvor han kritiserede Bidens skatteplaner.

* Andre støtter:

Skuespiller Stephen Baldwin, skuespiller Jon Voight, MMA-kæmper Jorge Masvidal, tidligere amerikansk fodboldspiller Mike Ditka, racekører Corey LaJoie, tv-personlighed Elisabeth Hasselbeck, skuespiller Isaiah Washington, tv-personlighed Mary Hart.

Kilder: People Magazine, CBS News.

Powered by Labrador CMS