Smukt royalt bryllup: Men der mangler noget

Et royalt bryllup er noget helt særligt, men en detalje vækker opsigt - eller nærmere fraværet.

Udgivet Opdateret

Der er dage, som man aldrig vil glemme – det er uagtet om man er royal, kendt eller blot en ganske normal person, der lever uden for mediernes søgelys. En af de dage er, når man får lov til at gå ned ad kirkegulvet og to udkårne får hinanden.

I weekenden blev der frigivet billeder fra prinsesse Beatrice og boligmogulen Mapelli Mozzi, der er blevet gift. Og selvom der er frigivet flere billeder fra brylluppet, så er der særligt én ting, der fanger opmærksomheden for den opmærksomme royalist.

Modsat prinsesse Eugenie, der blev gift under stor pomp og pragt med gæster fra hele verden, så havde prinsesse Beatrice valgt et lille familiært bryllup med gangske få gæster, der er helt i tråd med de begrænsninger som coronavirussen giver. Det er dog ikke den detalje, som man skal fange – ja, faktisk er detaljen nærmere i, hvad der ikke er der.

En stor dag

Prinsesse Beatrice havdwe fået lov til at låne dronning Elizabeths Dronning Mary diamant-tiara, som dronningen selv bar til sit eget bryllup. Da prinsessen gik ned ad gulvet op til sin kommende mand blev hun fulgt op ad kirkegulvet af sin fader, prins Andrew.

Men på alle billeder, der er frigivet af det britiske kongehus, der er prins Andrew slet ikke at se – og det kan jo synes mærkeligt, når der er tale om brudens fader.

Flere britiske medier har spekuleret i, hvorfor prins Andrew helt er fjernet fra billederne, men også bidt mærker i detaljer, der viser, at kongehuset står sammen i en svær tid. Det er næppe gået nogens næse forbi, at prins Andrew har været ude i modvind efter, at det kom frem, at han havde et venskab med den skandaleramte Jeffrey Epstein – der holdt flere sexfester, hvor der også er historier om mindreårige kvinders deltagen.

Hos britiske The Guardian har den royale kommentator Penny Junor kigget nærmere på, hvilken betydning det har, at prins Andrew ikke er på de officielle billeder.

– Det viser solidaritet, lyder det, inden hun fortsætter.

– Det er meget hjertevarmt, forklarer Penny Junor videre og påpeger, at prinsesse Beatrice er et uskyldigt offer i sagen, der klistrer sig til prins Andrew.

I galleriet øverst kan du se billeder fra brylluppet.

Powered by Labrador CMS