Sonja Richter: -Det var skamfuldt

Sonja Richter står normalt selv på scenen og har aldrig rigtigt instrueret skuespil. Sådan kan hun godt lide det.

Det udfordrede hun alligevel, da hun takkede ja til at deltage i DR1-programmet “Den store premiere”, hvor hun skal være mentor for fire kendisser, som kommer fra helt andre brancher end skuespillets verden.

– Normalt spiller jeg bare og er en af dem, der gerne vil være privat, men jeg kunne mærke, at der var noget, som var vigtigt for mig, siger Sonja Richter.

– At formidle teater til nogle af de mennesker, der ikke har opdaget, hvad det kan, lyder det fra den 47-årige skuespillerinde.

Hendes egen begejstring og erfaring fra teateret skal hun forsøge at give videre til svømmeren Jeanette Ottesen, sangerinden Dorthe Gerlach fra bandet Hush, politiker Manu Sareen og tidligere fodboldspiller Patrik Wozniacki i “Den store premiere”.

I programmet arbejder hun sammen med skuespilkollegerne Thure Lindhardt, Dejan Cukic og Anne Louise Hassing for at lære deres lærlinge at spille skuespil – fra komedien til tragedien.

Instruerede klassekammeraterne

Med mere end 25 år i faget har Sonja Richter dog svært ved at sætte ord på, hvorfor hun gerne ville være skuespiller.

Hun husker dog episoder, hvor det var ret klart.

– Jeg instruerede altid mine klassekammerater. Og jeg havde en veninde, der syntes, det var irriterende at lege med mig, fordi jeg altid ville bestemme, men så sagde jeg bare: “Jeg er også den med de bedste idéer”, siger hun.

Den selvsikkerhed blev dog pakket væk, da hun gik ind i teenageårene. Hun var usikker på, om skuespillet overhovedet kunne lykkes, og hendes forældre var ikke særlig støttende.

I stedet spillede Sonja Richter musik, og det endte med at blive et vendepunkt, da en af drengene, som hun spillede med, spurgte, om hun ikke skulle være skuespiller.

– Jeg skammede mig over at have det ønske i mig, og så skulle han jo ikke sige det højt. Jeg skreg nærmest nej ind i hovedet på ham. Jeg tænkte, at han ramte noget sårbart, siger hun og fortsætter:

– Det gjorde, at jeg måtte tage hånd om det, men jeg var meget skamfuld over det ønske. Men jeg ville, og så gik jeg i gang, selv om min familie sagde, det var åndssvagt. Men da jeg først havde besluttet mig, var jeg ikke til at stoppe.

Fra Esbjerg til Aarhus

Sonja Richter flyttede alene fra Esbjerg til Aarhus og blev student fra Aarhus Katedralskole i 1992.

Hun er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1999.

Hun slog bredt igennem i rollen som Cecilie i Susanne Bier-filmen “Elsker dig for evigt”. Efterfølgende har hun haft roller som Merete Lynggard i Afdeling Q-filmen “Kvinden i buret” og Lise i tredje sæson af “Broen”.

Med den pludselige eksponering fulgte også en massiv opmærksomhed, som var svær at være i for hende.

– Jeg kunne ikke håndtere berømmelsen, og jeg kendte ikke branchen eller nogen, jeg kunne støtte mig op ad. Jeg ville gerne spille, men ville ikke rigtig være berømt.

– Det var en voldsom oplevelse, og det gjorde, at jeg også af flere omgange ville lægge det på hylden, fordi det kom til at handle om min persona og ikke mit arbejde, siger hun.

I den forbindelse brugte den prisvindende Sonja Richter sin ven og skolekammerat Thure Lindhardt meget.

Han gik i klassen over hende på skuespillerskolen og fik også hurtigt kickstartet sin karriere efter studiet.

– Jeg brugte Thure meget til at spejle mig i, og vi har haft masser af snakke. Han blev også færdig næsten på samme tid som mig og var igennem noget af det samme.

– Han har også sagt masser af gange, at nu kan vi ikke mere, og nu skulle vi stoppe, fordi det er et svært fag. Men sådan tror jeg bare, det er, når man har et kunstnerisk virke, siger hun.

Den rette hylde

Selv om at Sonja Richter flere gange har haft lyst til at kaste sin skuespilkarriere ud ad vinduet, så er det alligevel aldrig gået så vidt.

Hun er landet på den rette hylde og har aldrig været i tvivl om, at det forholder sig sådan.

– Det er det rigtige for mig, og jeg har været heldig, for mange mennesker kæmper med at finde deres plads og kald. Det har jeg aldrig været i tvivl om, og det er en gave, siger hun og fortsætter:

– Uanset hvor mange gang jeg var i tvivl, så vidste jeg godt i mit hjerte, at det var skuespillet, jeg skulle.

På trods af at Sonja Richter styrer og instruerer i “Den store premiere”, så føler hun ikke, at hun nogensinde selv bliver udlært eller færdig.

Én lang udvikling

For hende er livet en lang udviklingsproces, og det skal man ikke være bange for.

– Jeg er hele tiden i gang med at lære noget. Det eneste, der ændrer sig, er perspektiverne og ens læringsståsted, og det fortsætter, til vi dør.

– Jeg føler ikke, at jeg har et valg. Det er en overgivelse til livet, slutter hun.

Sonja Richter spiller til juli hovedrollen i forestillingen “Frk. Julie” på Bellevue Teatret.

En forestilling, som Thure Lindhardt har instrueret.

De kan begge opleves i “Den store premiere”, der kan ses på DR1 hver tirsdag klokken 20.00 og på streamingtjenesten DRTV.

• -Jeg græd hver dag
• Jeanette springer ud