Annonce
Tricktyv anholdt og smides ud af landet
En kvindelig tricktyv har fået indrejseforbud i Danmark, efter hun blev taget på fersk gerning.

Politiet i Syd- og Sønderjylland oplyser i sin døgnrapport, at en 34-årig kvinde fra Rumænien i går blev anholdt efter et forsøg på tricktyveri i et supermarked i Aabenraa.
Kvinden står ifølge politiet bag flere tricktyverier.
Hun blev nemlig genkendt som den, der i sidste uge havde begået lignende tricktyverier mod samme supermarked i Aabenraa og i et supermarked i Haderslev.
Annonce
Kvinden blev ved Retten i Sønderborg torsdagdag idømt en straksdom på 40 dages fængsel og indrejseforbud i seks år.