Stang-bacardi skuespiller i royal bommert

Skuespilleren Helena Bonham Carter spurgte i beruset tilstand, prins William om han ville være hendes barns gudfar.

Udgivet Opdateret

Godt nok har Helena Bonham Carter den seneste tid haft en form for familiær relation til det britiske kongehus med sin rolle som prinsesse Margaret i Netflix-serien The Crown.

Men ved en festlig lejlighed blev hun måske lige for nærgående over for prins William.

Artiklen fortsætter efter videoen

I en brandert fik hun spurgt ham, om han ville være gudfar for sit barn.

Det skriver Harper’s Bazaar.

Spurgt i fuldskab

Helena Bonham Carter har fortalt, at hun deltog i en festlig lejlighed, hvor også prins William var gæst.

Og da hun manglede en gudfar til sin yngste, tænkte hun, at prinsen kunne være løsningen.

– Sagen er, jeg har brugt alle mine venner som gudforældre til mit første barn, så Billy har 11 gudforældre. Så tænkte jeg, at jeg kunne gøre noget for Nell, der ikke fik nogen gudforælder, fordi der ikke var flere at tage af. Jeg tænkte: ‘Hvis jeg gav hende prins William, så ville det være passende’, siger skuespilleren.

Takkede nej

Prins William skulle dog ifølge Helena Bonham Carter have takket nej til tilbuddet.

– Han sagde bare: ‘Du vil ikke have mig til at være gudfar for dit barn’. Så gik jeg. Men selvfølgelig havde det aldrig fungeret, siger skuespilleren.

Spørgsmålet blev stillet til en gallamiddag på Windsor Castle i forbindelse med et velgørenhedsarrangement i 2014.

Hun har før forklaret om situationen, at hun nok havde drukket sig mod til, inden hun spurgte prinsen.

Powered by Labrador CMS