Stopper som ‘Bonderøv’

Genopstår som Frank - sådan som han hedder i forvejen

Bonderøven vil nu være Frank. Foto: Martin Dam Christensen
Udgivet Opdateret

En af Danmarks Radios helt store profiler gennem de seneste mange år skifter nu navn – og bliver sig selv igen.

Siden 2008 har DR’s store seer -succes ‘Bonderøven’ rullet hen over skærmene.

Men nu vil Bonderøven åbenbart ikke længere stå ved navnet.

For DR oplyser i en pressemeddelse, at den populære og landlige værts fremtidige programmer kommer til at hedde ‘Frank og Kastaniegården’.

Mere rundt i landet

Hidtil har seerne kunnet følge Bonderøvens aktiviteter  med plov og hammer i og omkring Kastaniegaarden i Revn ved Grenaa. Men i følge pressemeddelelsen fra DR, så udvides aktiviterne fremover.

Nu skal Frank Erichsen, hustruen Theresa og parrets to børn mere rundt i landet for at søge inspiration til nye aktiviteter, lyder det fra DR.

En ny omgang Bonderøv – undskyld – ‘Frank og Kastaniegaarden’ bliver sendt i foråret. Første afsnit kan ses 4. maj.

Powered by Labrador CMS