Sylvester Stallone har meldt sig ind hos Trump

Den amerikanske skuespiller og instruktør er blevet medlem af mondæne Mar-a-Lago, hvor ekspræsidenten bor

Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere billeder, blandt fra Mar-a-Lago, i galleriet ovenfor

Den amerikanske skuespiller, muskelbundtet Sylvester Stallone, som vist ikke behøver nogen nærmere præsentation, er blevet en del af et eksklusivt selskab.

Han er nemlig blevet optaget som medlem af tidligere præsident Donald Trups eksklusive Mar-a-Lago golfklub- og resort i Palm Beach, Florida.

Det fortæller lokale kilder til Page Six.

Købt bolig på stranden

‘Rocky’ og ‘Rambo’ legenden købte ifølge mediet en ejendom ganske tæt på Mar-a-Lago i december 2020.

En sag, der angiveligt har kostet ham i omegnen af 35 millioner dollars – eller det, der svare til små 220 millioner kroner.

Selve boligen, der er på omkring 1.200 kvadratmeter og som blandt andet indeholder syv soveværelser, er beliggende i vandkanten og har, ud over et stort pool område, også privat strand med tilhørende strandhytte.

En pebret omgang

Ifølge flere amerikanske medier, heriblandt CNBS, betaler man et engangsbeløb på 1,25 millioner kroner for at komme med i det fine Mar-a-Lago selskab. Til gengæld slipper man så med et årligt kontingent på ‘kun’ små 90.000 kroner.

‘Et greb i lommen’ – altså når man er i lønklasse ‘Stallone’.

Donald Trump har i øvrigt valgt at flytte ind på Mar-a-Lago sammen med fru Melania og parrets søn Barrun efter han måtte forlade Det Hvide Hus.

Se flere billeder, blandt fra Mar-a-Lago, i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS