Teenage-prins hyldes for særligt talent

Japans 14-årige prins Hisahito høster anerkendelse for for sine litterære evner

Udgivet Opdateret

Japans 14-årige prins Hisahito af Akishino har modtaget særlig anerkendelse og rosende ord for sine evner indenfor prosaens kunst.

Det skriver Royal Central.

Prinsen har sammen med knap 400 andre unge studerende deltaget i en prosa konkurrence, hvor man skulle forfatte en non-fiktiv historie og er blevet peget på som særlig talentfuld.

Gjorde stort indtryk

I konkurrencen skrev han om en rejse til øgruppen Ogasawara, også kendt som Bonin-øerne, i Stillehavet, han var på sammen med sin mor, prinsesse Kiko, for fire år siden.

Skønt det er nogle år siden, har rejsen tydeligvis gjort stort indtryk på den unge prins.

“Øboerne tog os med på ture, og vi fik set den rige natur i bjergene og havene. Oplevelsen af ​​at interagere med mennesker i Chichijima og Hahajima står helt tydeligt i min erindring,” forklarede den unge prins ved hædersceremonien.

Afbalanceret og smuk prosa

Den japanske skuespiller og forfatter, Lily Franky, var en del af bedømmelseskomitéen og hun beskriver prins Hisahitos arbejde som afbalanceret og smuk prosa.

Ogasawara-øerne er opført af UNESCO som et verdensarvssted. Ø-gruppen består af 30 øer og er beliggende omtrent 1.000 kilometer syd for den japanske hovedø. Øerne er hjemsted for omkring 190 truede fuglearter og 400 ‘indfødte’ plantearter, ligesom de er kendetegnet ved et fantastisk og unikt liv i det omkringliggende hav.

Nummer ti i tronarvefølgen

Prins Hisahito er det tredje barn samt eneste søn af Fumihito, prins Akishino og prinsesse Kiko og er det  første barn af hankøn, der er født direkte ind i den kejserlige familie siden hans far kom til verden i 1965.

Hans er nevø til  kejser Naruhito og nummer to i tronarvefølgen efter sin far.

Før prinsen kom til verden var der forslag om at tillade kvinder at arve tronen. Men kort efter hans ankomst droppede den daværende premierminister i Japan, Shinzo Abe, forslaget.

Powered by Labrador CMS