Tillykke: Medina har fødselsdag

Torsdag kan sangerinden Medina fejre sin fødselsdag. Og hun ser fortsat brandgodt og ganske skarp ud på sin halvrunde dag.

Udgivet Opdateret

Den danske sangerinde Medina har fødselsdag. Hun fylder i dag, torsdag, 35 år.

Medina fik sit gennembrud tilbage i 2009 med sangen “Velkommen til Medina”.

Herefter fulgte hits som “Kun for mig”, “100 dage” og “Kl. 10”.

Medina har i 2017 udsendt et nyt album, der dog ikke har nået tidligere tiders succes.

2017 har været oplevelsesrig for Medina. På både godt og ondt.

Medina faldt om på scenen

Ved Fredagsrock i Tivoli den 26. maj fik Medina et ildebefindende og faldt om på scenen. Det skete midt under sangen “Giv Slip”.

Medina blev hjulpet af scenen og efter et kvarter vendte sangerinden tilbage på scenen og fortsatte koncerten.

Medina optrådte også ved TV2s “Knæk Cancer”-show den 29. oktober.

Svulmende læber

Her kunne det ses, at Medina havde fået gjort noget ved kyssetøjet. Læberne var nemlig vokset.

– Det ser jo helt vildt ud. Hun har 100 procent fået en læbeforstørrelse, sagde læge og plastikkirurg Marie Louise Von Sperling, der er kendt fra TV3-programmet “Mit Plastikmareridt”, til Se og Hør.

Medina smed tøjet

Medina har også lanceret sin egen undertøjskollektion, som hun har lavet i samarbejde med Missya. På billederne smed hun tøjet og viste kollektionen frem.

Billederne kan du se her.

Medina mødte prins

I oktober blev det stort for Medina, da hun mødte prins Harry, der var på sit første officielle statsbesøg i Danmark.

Det skete under en reception på Nimb i Tivoli, hvor sangerinden var blandt de indbudte gæster.

Mødet med prins Harry gik godt:

– Jeg var ikke nervøs for at møde ham. Han er skøn og meget nede på jorden, sagde Medina dagen efter til Go’ Aften Danmark.

Medina kunne i øvrigt den 13. september fejre 10 års jubilæum.

Her var det 10 år siden sangerinden sendte debutalbummet “Velkommen til Medina” på gaden.

Powered by Labrador CMS