Tre finalister er fundet ved Dansk Melodi Grand Prix

Så blev der sorteret syv sange fra ved årets udgave af Dansk Melodi Grand Prix. Og vi kan afsløre, at det bliver ikke Whigfield, der tager årets førsteplads.

Udgivet Opdateret

Tre sange er gået videre til finalen ved Dansk Melodi Grand Prix 2018.

Spændingen blev udløst i Gigantium i Aalborg lørdag aften.

Den første sang, der blev stemt videre i finalen var sang nummer 10: Albin Fredy – “Music For The Road”.

To mænd og en enkelt kvinde

Den næste sang, som kom med i finalen var sang nummer 3: Rasmussen – “Higher Ground”.

Og den sidste sang, som kom med i den attraktive finalerunde var sang nummer 2: Anna Ritsmar – “Starlight”.

Nu bliver de tre sange spillet endnu engang, inden der så skal stemmes igen.

Her er alt det, du bør vide om MGP:

Disse 10 deltagere dyster i Det Danske Melodi Grand Prix 2018 i Aalborg:

Sang nr. 1: Ditte Marie – “Riot”.
Sang nr. 2: Anna Ritsmar – “Starlight”.
Sang nr. 3: Rasmussen – “Higher Ground”.
Sang nr. 4: Sannie – “Boys On Girls”.
Sang nr. 5: Sandra – “Angels To My Battlefield”.
Sang nr. 6: Lasse Meling – “Unfound”.
Sang nr. 7: Carlsen – “Standing Up For Love”.
Sang nr. 8: Karui – “Signals”.
Sang nr. 9: Rikke Ganer-Tolsøe – “Holder fast i ingenting”.
Sang nr. 10: Albin Fredy – “Music For The Road”.

Når vinderen af Dansk Melodi Grand Prix skal findes lørdag aften i Aalborg, foregår det således:

* Seerne kan stemme, når de 10 sange fremføres – enten per sms eller med en særlig grandprix-app.
* Seerstemmerne bliver lagt sammen med juryens stemmer. Juryen består af fem udvalgte melodigrandprix-fans.
* Seere og jury sidder hver med 50 procent af magten og vil sammen afgøre, hvilke tre sange der skal klare sig videre til konkurrencens afgørende runde.
* Dernæst skal de tre mest populære sange fremføres igen, og både seernes og juryens stemmer afgør resultatet.
* Herefter kan vinderen, der får æren af at repræsentere Danmark i Eurovision Song Contest i Portugal til maj, udråbes.

Få styr på, hvordan grandprixet foregår:

* Det er 61. gang, at der afholdes Dansk Melodi Grand Prix. I år finder grandprixet sted i Gigantium i Aalborg lørdag den 10. februar klokken 20.
* Annette Heick og Johannes Nymark er årets værter. De var også værter sidste år.
* De seneste år har omkring 1,5 millioner mennesker set melodigrandprix i fjernsynet.
* De tre sange med flest stemmer går videre til superfinalen, hvor deltagerne synger igen, og der kan stemmes på ny.
* Vindersangen kåres ud fra danskernes stemmer via sms eller en app samt stemmer fra en fanjury, som består af fem ekspertfans.
* Seernes stemmer tæller 50 procent, og det samme gør fanjuryens.
* Vinderen skal repræsentere Danmark ved det europæiske melodigrandprix, Eurovision Song Contest, i Portugal i maj.

De seneste ti års vindere:

2017: Anja Nissen: “Where I am” (nummer 20 ved Eurovision)
2016: Lighthouse X: “Soldiers of Love” (røg ud af semifinalen ved Eurovision)
2015: Anti Social Media: “The Way You Are” (røg ud af semifinalen ved Eurovision)
2014: Basim: “Cliche Love Song” (nummer 9 ved Eurovision)
2013: Emmelie de Forest: “Only Teardrops” (vandt Eurovision)
2012: Soluna Samay: “Should’ve Known Better” (nummer 23 ved Eurovision)
2011: A Friend in London: “New Tomorrow” (nummer 5 ved Eurovision)
2010: Chanée & N’evergreen: “In a Moment Like This” (nummer 4 ved Eurovision)
2009: Brinck: “Believe Again” (nummer 13 ved Eurovision)
2008: Simon Mathew: “All Night Long” (nummer 15 ved Eurovision)

Kilder: DR.

Powered by Labrador CMS