Trump skrumper ind
Kiloene rasler af
192 cm høj og 110 kilo.
Det var den tidligere præsident Donald Trumps højde og drøjde, da han sad bag skrivebordet i det ovale kontor i Det Hvide Hus.
Men noget tyder på, at Donalds Trump er gået i træning. For siden Joe Biden indtog præsidentembedet og Donald Trump flyttede til sit landsted Mar-a-Lago i Florida, er det en noget mere ‘light’-udgave af Donald Trump, der svinger golfkøllerne.
Har tabt syv kilo
Ifølge mediet Businessinsider har Donald Trump nemlig tabt syv kilo.
Det oplyser en af ekspræsidentens rådgivere, der angiver den meget tid på golfbanen som direkte årsag.
En anden rådgiver fortæller imidlertid til Washington Post, at der er en helt anden årsag til vægttabet.
Donald Trump skulle angiveligt have spist mange M&M’s når han var ombord på Air Force One – og den tid er jo nu forbi.