TV afslører iskoldt forhold til svigermor

Det sker, at virkeligheden lever op til anekdoterne.

Phillip fik eftersigende aldrig et godt forhold til svigermor Elizabeth. Foto: Stephen Hird/Scanpix.
Phillip fik eftersigende aldrig et godt forhold til svigermor Elizabeth. Foto: Stephen Hird/Scanpix.
Udgivet Opdateret

Forholdet mellem mand og svigermor har altid dannet grobund for anekdoter af mere eller mindre morbid karakter, og til tider smelter virkelighed og fantasi da også sammen i fortællinger om familier, hvor en ægtefælle kan have svært ved at enes med en svigermor, eller far.

Noget tyder på, at det har været sådan i det britiske kongehus, nærmere bestemt mellem prins Phillip, gift med dronning Elizabeth II og dronningens mor, dronning Elizabeth, kendt som dronningemoderen.

The Sun skriver, at en ny TV-dokumentar kommer til at vise præcist, hvor stort et skel der var mellem svigersøn og svigermor. Dokumentaren udforsker Elizabeths liv og levned, og ifølge The Sun lærer vi her, at svigermor og Phillip aldrig kom til at elske hinanden.

De to skulle have været uenige om et væld af ting, og blandt de større stridspunkter virker Phillips forkærlighed for teknologi til at veje tungt. Elizabeth brød sig nemlig ikke om moderne teknik, og det kom blandt andet til udtryk ved hendes store modstand af, at Phillip fik installeret telefonlinjer i Buckingham Palace.

Med de nye telefoner fulgte nemlig afskedigelsen af de tjenere, der indtil da havde haft til opgave at gå med beskeder fra det ene royale medlem til det andet.

Elizabeth skulle på samme måde være modstander af, at hendes datters kroning blev vist på TV. 27 millioner så med i 1953, et uhørt højt tal men ikke noget, der imponerede svigermor.

Powered by Labrador CMS