Tvunget til at optræde i Danmark

Ville slet ikke have været på tour i 2018 - men turde ikke at lade være, har Britney Spears forklaret dommer

Britney Spears ville ikke på turne i 2018, har hun forklaret i retten. ARKIVFOTO: REUTERS/Steve Marcus
Udgivet Opdateret

Britney Spears blev angiveligt tvunget til at tage på turne og optræde tilbage i 2018.

Her gennemførte hun blandt andet en koncert på Smukfest, der var så dårlig, at publikum udvandrede.

BBC har fået fat i retsdokumenterne fra afhøringen forleden af den kendte og psykisk syge sangerinde.

– Ledelsen sagde, at hvis jeg ikke tog på turne, så skulle jeg finde mig en anden advokat. Min ledelse kunne sagsøge mig, hvis jeg ikke gennemførte touren, har Spears forklaret, ifølge retsudskrifterne.

Det var skræmmende

Hun betegner situationen som skræmmende.

– Jeg oplevede det som skræmmende og angstfremkaldende. Så på grund af frygt tog jeg afsted og gennemførte touren, lyder det fra den martrede stjerne.

Hun forklarede også til dommeren, at hendes hendes manager havde løjet overfor hendes terapeut og sagt, at hun ikke tog sin medicin, samt at hun nægtede at deltage i prøverne.

Jeg kan sige nej

Da hun sagde sagde nej til dele af koreografien ‘var det som om, jeg smed en stor bombe.’

Direkte henvendt til dommeren fastslog Britney Spears:

– Frue, Jeg behøver ikke at være nogens slave. Jeg kan sig nej til danse-bevægelser, hvis jeg vil.

Powered by Labrador CMS