Skip to main content

Veninde bekræfter Meghans lange rejse

Turen tilbage var lige så lang.

Serena Williams var meget glad for, at Hertuginde Meghan foretog den lange rejse kun for hende. Foto: Scanpix.

Serena Williams var meget glad for, at Hertuginde Meghan foretog den lange rejse kun for hende. Foto: Scanpix.

Hvis der skulle herske tvivl om, at Hertuginde Meghan og Serena Williams er gode veninder, bliver den tvivl formentlig gjort til skamme nu, tennislegenden har fortalt, at Meghan fløj fra England til USA tilbage i september, da sønnen Archie var fire måneder gammel, for at støtte Serena. Det skriver Hello Magazine.

Anledningen var finalen i US Open i New York, hvor Serena Williams mødte 19-årige Bianca Andreescu fra Canada.

– [Meghan] fløj hele vejen for at se mig spille i New York, og hun fløj hjem samme aften, og det kunne jeg nok ikke have gjort, siger Serena Williams, ifølge Hello Magazine, i et interview med Access Hollywood.

Artiklen fortsætter under videoen

Hello Magazine skriver, at hertuginden og tennislegenden har været veninder siden 2014. Det er et venskab, Meghan selv har fortalt om på sin blog, The Tig, der ikke findes mere, men hvor Meghan altså skrev følgende om venskabet med Serena:

– Hun blev hurtigt en fortrolig, jeg skrev med, når jeg rejste, en veninde jeg støttede, når hun spillede tennis, skrev hertuginden om venskabet.

Turen til New York var angiveligt Meghans første rejse til storbyen, siden netop Serena Williams, sammen med Amal Clooney, stod for at afholde hertugindens baby shower i New York.

Det skete tilbage i februar, da Meghan stadig var gravid med Archie.

Ifølge Hello Magazine talte Serena Williams varmt om den gruppe af veninder, der står hende nær.

– Jeg synes, at det er fedt, at jeg har en gruppe af venner, der gør fantastiske ting og arbejder med det samme pres som mig som offentlige personer.

Del din kommentar