Venter deres første barn sammen

Lasse Sjørslev og Josefine Høgh bliver forældre til deres første fælles barn, som efter planen kommer til verden til november, afslører parret på Instagram.

Parret venter deres første barn sammen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Der er ikke kun fodboldlandsholdet, DR Sportens vært Josefine Høgh jubler over.

Hun og gemalen Lasse Sjørslev, som arbejder på den konkurrerende kanal på TV2, venter nemlig parrets første fælles barn.

Det afslører de på Instagram.

– Der er meget at glæde sig over i dag. Og vi er ekstra glade. Til november skal vi være forældre. Livet er fantastisk, skriver Lasse Sjørslev på det sociale medie.


Han har to større børn fra et tidligere forhold.

47-årige Lasse Sjørslev og 31-årige Josefine Høgh bekræftede deres forhold i februar 2019 og giftede sig ved et julebryllup den 29. december samme år.

Powered by Labrador CMS