Verdens bedste Dolly har fødselsdag

Den barmfagre sangerinde og skuespiller fylder 72 år fredag den 19. januar. Hun har et pladesalg på mere end 100.000.000 eksemplarer bag sig, og står blandt andet bag kultsangen "Jolene".

Udgivet Opdateret

Hun hed oprindelig Dolly Rebecca Parton, og siden kom efternavnet Dean så også til. Dolly har fødselsdag i dag – hun fylder 72 år.

Den amerikanske sanger, sangskriver, multi-instrumentalist, rekordproducent, skuespillerinde, forfatter, forretningskvinde og filantrop blev født i 1946 i Sevier County i Tennessee.

Hun voksede op sammen med intet mindre end 11 søskende – og havde en meget fattig opvækst.

Dolly Parton begyndte allerede som 12-årig at optræde – og som 18-årig drog hun til Nashville for at folde sine musikalske drømme ud.

Hun afviste selveste kongen

Hun fik hurtigt succes som sangskriver for andre, men i 1967 fik Dolly Parton sin pladedebut med “Hello, I’m Dolly”.

Herefter voksede hendes popularitet langsomt og sikkert – og dagens fødselar blev et stort navn på country-scenen.

Godt inde i 1970’erne lavede hun nummeret “I Will Always Love You”, som selveste Elvis Presley ønskede at lave et cover af.

Det var smigrende, man da Dolly Parton fik at vide, at “kongen” skulle have mere end halvdelen af indtjeningen, takkede hun pænt nej.

Dolly Parton er en rig kvinde

Den beslutning har været med til at gøre sangskriveren til en endnu mere rig kvinde, end hun ellers ville have været.

“I Will Always Love You” er et af de mest ikoniske numre, som verden har set – og ikke mindst Whitney Houstons udgave fra 1992-filmen “Bodyguard” var et hit.

Dolly Parton er også kendt for klassikere som “Jolene”, “Coat Of Many Colors” og “9 to 5”.

I 1980 debuterede hun som skuespiller i filmen af samme navn – “9 to 5” – hvor hun spillede over for Lily Tomlin og Jane Fonda.

Mest succesfulde nogensinde

Flere filmroller fulgte – blandt andet var hun i 1989 en del af holde i det fremragende drama “Steel Magnolias”.

Men musikken er og bliver nummer et for Dolly Parton.

Hun er den kvindelige countrysanger nogensinde, der har opnået det bedste salg og den største popularitet.

Hun har opnået at have 25 sange som nummet et på Billboards hitliste over countrysange – og hun har solgt over 100 millioner album.

Har et helt særligt gudbarn

Den 30. maj 1966 blev Dolly Parton gift med Carl Thomas Dean i Ringgold, Georgia.

Dean, der er pensioneret, har altid afvist reklame og ledsager sjældent sin kone til nogen begivenheder.

Parret har ikke selv børn – men Dolly Parton er meget tæt med mange af sine nevøer og niecer – og så er hun i øvrigt gudmor til Miley Cyrus.

Den 6. maj 2016 meddelte Dolly Parton, at hun og hendes mand ville forny deres ægteskabsløfte i forbindelse med deres guldbryllup.

(Kilder: Imdb.com/Wikipedia/Billboard.com)

Powered by Labrador CMS