Verdensstjerne vidner mod seriemorder

Onsdag var Ashton Kutcher i vidneskranken i en spektakulær drabbsag.

Udgivet Opdateret

Stjerneskuespilleren Ashton Kutcher vidnede onsdag i en retssal i Los Angeles.

Han er blevet viklet ind i en uhyggelig drabssag, da en kvinde han datede blev fundet myrdet.

I retten forklarede stjernen, at han “freakede ud,” da han fandt ud af, at kvinden, dengang 22-årige Ashley Ellerin, var død. Det skete i 2001.

Bankede på hendes dør

At Kutcher var mærket af dødsfaldet, er til at forstå.

Kort tid efter hendes død, havde han nemlig banket på hendes dør. Det var to timer efter, han sidst havde snakket i telefon med hende.

Hun svarede ikke. Til gengæld kiggede Kutcher ind ad vinduet, hvor han så det, han troede var rødvin spildt på gulvet.

Det viste sig at være noget helt andet.

Næste morgen blev liget af Ashley Kellerin fundet i lejligheden. Hun var blevet stukket 47 gange.

“The Hollywood Ripper” tiltalt for tre drab

Ashley Kellerins morder har siden fået navnet “The Hollywood Ripper.”

Den formodede morder, Michael Gargiulo, har været i politiets varetægt siden 2008. Først nu er hans sag for retten.

Han er foruden drabet på Ashley Ellerin også tiltalt for to andre drab samt et drabsforsøg.

Powered by Labrador CMS