Zlatan kørte ulovligt i Ferrari dyrere end et palæ

Bilen, der koster uhyrlige summer, er afmeldt. Og dermed ulovlig.

Zlatan Ibrahimovic – her med maske – blev lørdag set kørende i Stockholm. I en ulovlig bil. KLIK og se billede af den. Den er det værd. Foto: Daniele Mascolo/Scanpix.
Zlatan Ibrahimovic – her med maske – blev lørdag set kørende i Stockholm. I en ulovlig bil. KLIK og se billede af den. Den er det værd. Foto: Daniele Mascolo/Scanpix.
Udgivet Opdateret

Flere vendte ansigtet mod både sportsstjerne og køretøj, da fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic lørdag kørte en tur i Stockholm.

Nu viser det sig, at den tur slet ikke var lovlig.

Det skriver Aftonbladet.

Artiklen fortsætter under videoen

Stjernen førte sin Ferrari Monza SP2 ned ad Norrlandsgatan i Stockholm.

Den bil er fremstillet i mindre end 500 eksemplarer og koster – i Sverige med svenske afgifter – mellem 25 og 30 millioner svenske kroner.

Der er mellem 17,5 og 21 millioner danske kroner. Og altså med svenske afgifter.

Ifølge Aftonbladet er bilen afmeldt. Og har været det siden 30. marts. Det betyder, at den ikke må køre på vejen – kun, hvis det sker den korteste vej til eller fra syn.

Transportstyrelsen bekræfter, at bilen er afmeldt.

– Den må ikke køres, når den er afmeldt, siger pressechef Mikael Andersen til bladet.

Føreren af et afmeldt køretøj risikerer en bøde på mellem 840 og 1400 danske kroner.

Powered by Labrador CMS