Kronprinsen sender sin datter hjem
Ingrid Alexandra kan se frem til afsluttende besøg på kasernen i Skjold
Nu er der kun et par uger til, at norske prinsesse Ingrid Alexandra afslutter sin værnepligt.
Det sker efter 15 måneders aktiv tjeneste hos Ingeniør-tropperne i Skjold-lejren, hvor hun er blevet uddannet skytte på en kampvogn.
Kronprinsen kommer
Forinden kan hun og hendes soldaterkammerater dog se frem til at få fint besøg i lejren.
Prinsessen far, kronprins Haakon, skal nemlig inspicere tropperne inden prinsessen trækker i civilt.
Helt præcis den 2. april.
Det afslører hoffet overfor NRK.

Der er ikke meldt noget ud
Den endelige dato for, hvornår Ingrid Alexandra formelt dimitterer er endnu ikke offentliggjort, men det kunne meget vel blive samme dag.
Der er heller ikke meldt noget ud om hendes fremtidsplaner.
Det ligger dog i kortene, at det kommer til at handle om uddannelse. Sandsynligvis i udlandet.