Dansk rap og britisk pop: Det hørte danskerne i 2017

søndag d. 31. december 2017 kl: 17. 00 Af: Elo Christoffersen og Ritzau Fokus

Ed Sheeran er den suverænt mest spillede artist på Spotify i Danmark dette år, afslører streamingtjenesten.

Shape of You-sangeren Ed Sheeran scorede en Danish Music Awards-statuette for årets internationale hit, og det er ikke blot blandt branchefolk, at den 26-årige brite hitter.

Årets mest spillede artist på Spotify i Danmark er nemlig Ed Sheeran, som suverænt snupper førstepladsen, afslører streamingtjenesten i en pressemeddelelse.

Snupper andenpladsen for andet år i træk

Andenpladsen dribler Drake ind på for andet år i træk. Den 31-årige canadiske popstjerne har hittet med “One Dance” og “Hotline Bling” fra sin seneste plade, “Views”.

Verdensstjernen Ed Sheeran giver dansk sommerkoncert

Tredjepladsen toppes af dansk rap. Gilli, som snuppede tre statuetter til årets Danish Music Awards, er nemlig den tredjemest spillede artist på Spotify i 2017 og dermed den mest spillede danske artist på streamingtjenesten.

Foruden Drake dominerer en del andre canadiske sangstjerner også listen.

Fjerdepladsen planter The Weeknd sig på. Sidste års førsteplads, teenageidolet Justin Bieber, bestrider i år femtepladsen, mens landsmanden Shawn Mendes lander listens ottendeplads.

To danske hitmagere

Mellem Justin Bieber og Shawn Mendes ligger to danske hitmagere – Kesi napper sjettepladsen, og Gulddreng snupper syvendepladsen.

Rasmus Seebach scorer niendepladsen, mens den amerikanske gruppe The Chainsmokers sikrer sig tiendepladsen.

Rapperen Drake sender sms'er til 14-årig kendis-pige: Jeg savner dig så meget

Se de 20 mest spillede artister i Danmark i galleriet øverst i artiklen…

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu