Årets Youtuber har fødselsdag: -Jeg er en virtuel storebror

lørdag d. 18. marts 2017 kl: 8. 30 Af: Elo Christoffersen

Når 19-årige Rasmus Brohave fra Svendborg offentliggør en video med sig selv på Youtube, er der 210.000, der ser med.

Rasmus bader i en lagune på Island. Rasmus vandrer i en jungle i Ecuador. Rasmus griner sammen med en dreng i Afrika.

Men når man ser på Rasmus Brohaves videoer på Youtube, er han også tit hjemme på sit værelse hos sin far og mor.

Der, hvor han for fire år siden begyndte at optage film med sig selv og lægge dem ud på videokanalen Youtube.

Over 200.000 følgere

Filmene er blevet så populære, at Rasmus Brohave i dag har 210.000 følgere, og sidste år blev han kåret som årets youtuber i Danmark.

Nu har han også skrevet en bog om sig selv. ”Sådan blev jeg Rasmus Brohave” udkommer i dag 18. marts – på hans 19-års fødselsdag, skriver Avisen Danmark – Jysk Fynske Medier.

Hvorfor har du skrevet en bog om dig selv?

– Jeg vil gerne give mine følgere noget, som er mere fysisk end de film, de ser med mig på computeren. Og fordi jeg gerne vil sætte folk som måske dig, der ikke helt forstår det, ind i Youtube-verdenen. Hov, nu får jeg dig til at lyde gammel og alt muligt …

Jamen, det er jeg jo også i forhold til dig.

– Du er i hvert fald ældre end mit publikum. Men altså forældre og voksne, fordi der er mange, som ikke forstår, og som har fordomme, jeg gerne vil have dræbt.

Hvad er det for fordomme?

– Der er mange, der tænker, at youtubere ikke kan finde ud af noget. At de er nogle opmærksomhedskrævende likehunters, som bare jagter berømmelse. Og det gør vi overhovedet ikke. Da jeg begyndte, vidste jeg ikke, at man kunne blive berømt på det eller tjene penge på det.

Kan du leve af det?

– Hvis jeg skulle bo i New York, kunne jeg nok ikke. Men jo, jeg ville godt kunne flytte hjemmefra. Jeg lever af det – det er et fuldtidsjob.

Så har du ikke tid til at gå i skole?

– Nej. Jeg nåede kun at gå halvanden måned på Svendborg Handelsgymnasium. Så det var ikke den store chance, jeg gav det.

Hvad sagde din mor til det?

– Mine forældre støttede mig. De vidste jo, at jeg brænder for Youtube og er seriøs med det, og de er overbeviste om, at hvis jeg laver det, jeg har lyst til, skal jeg nok få succes med det. Jeg ville smede, mens jernet er varmt, og stå op hver dag og tænke: Megafedt, nu skal jeg lave noget, jeg har lyst til, frem for at stå op hver dag i tre år og tænke: Jeg har virkelig ikke lyst til det her. Man skal tage nogle chancer i livet, og det har jeg i hvert fald gjort nu.

Hvad er meningen med dine videoer?

– Jeg kan godt lide at underholde, og på Youtube kan jeg selv redigere og bestemme, hvad der skal ud. Så jeg startede, fordi jeg gerne ville underholde mig selv og andre.

Vil du mere end at underholde i dag?

– Fordi jeg kommer ud til så stort et publikum, har jeg også meget indflydelse, så jeg vil også gerne lære folk noget og ikke blot være tom underholdning.

Hvad kan du lære andre?

– En masse personlige og menneskelige ting. For eksempel har jeg været på efterskole, og da mit publikum typisk er et par år yngre end mig, og mange af dem derfor er på efterskole, kan jeg fortælle om, hvad jeg lavede på efterskolen og bidrage med praktiske ting, og hvad jeg selv har været igennem. På en måde fungerer jeg som en virtuel ven – en virtuel storebror for mine seere.

– Jeg har også rejst med Randers Regnskov og været med til at sætte fokus på naturen og vigtigheden af dens bevarelse, og jeg har været i Afrika med Unicef. Og jeg har lavet en serie, der hedder “Hvad kan jeg blive”, hvor jeg tager rundt og prøver en masse forskellige job og uddannelser.

Hvorfor har du fået så stort et publikum?

– Jeg tror, det er, fordi folk kan spejle sig i mig. For jeg sidder hjemme på mit værelse med en krøllet seng i baggrunden, og det gør de også, når de ser videoen. Og ja, jeg bor da også hjemme lige som dem og er helt nede på jorden og afslappet.

– Jeg er i øjenhøjde med mine seere, og det kan unge nu til dags godt lide frem for en eller anden fin tv-vært i et jakkesæt i et flot tv-studie. For hvem kan overhovedet spejle sig i et tv-studie. Det er der ikke særlig mange, der kan.

Men sådan nogle videoer kunne jeg vel også lave?

– Men du gør det jo ikke.

Med morgenhår og forsovede øjne. ”Grannys Good Morning”

– Prøv det! Jeg vil nødigt lyde arrogant, men jeg tror ikke, at du får 250.000 følgere. Det betyder også noget for antallet af mine følgere, at jeg har været med fra begyndelsen, og dermed været med til at sætte rammerne for det danske Youtube.

Har du en særlig forpligtelse, fordi du har så mange følgere?

– Jeg har ikke en forpligtelse, men jeg tager en forpligtelse på mig. Hvis jeg opfordrer mine seere til at løbe over vejen og se, om de kan nå over, inden der kommer biler, så vil der være nogle, der gør det. Og det ville være virkelig skidt, så det gør jeg selvfølgelig ikke.

– Men der er ikke en lov, der siger, at nu skal jeg lære folk et eller andet eller opdrage, ligesom når man laver public service. Jeg vælger 100 procent selv, hvad jeg har lyst til. Men ja, jeg har et ansvar, men udelukkende, fordi jeg har taget det på mig.

Jeg har lagt mærke til, at du beder folk tale pænt sammen og begrunde eventuelle kritiske kommentarer til dine videoer?

– Ja. Konstruktive hatekommentarer. Men det er også noget af det, min kanal er kendt for. At jeg taler pænt – jeg havde nær sagt: opfører mig ordentligt.

I din bog kan jeg læse, at du bl.a. tjener dine penge på foredrag, opgaver i tv og på at placere produkter for firmaer i dine videoer. Men har du grænser for, hvad du vil være med til?

– Jeg sagde på et tidspunkt nej til en af verdens største mobilgiganter, som tilbød mig et livslangt forbrug af deres telefoner og et stort honorar for at lave tre videoer med deres produkter. Men det havde jeg simpelthen ikke lyst til, for jeg bruger ikke deres telefoner. Så hvorfor skulle jeg dog sige til mine seere: ”Køb den her telefon”?

Så ville du være færdig som youtuber?

– Ja. Jeg ville miste min troværdighed. Og det er jo ligesom det, youtubere har.

Har du andre eksempler?

– Det er svært at svare på. Men religion og politik hører heller ikke hjemme på min kanal. Underholdningsdelen er stadig grundstenen.

Du taler om fine tv-studier, som ikke siger unge noget. Ser du ned på de traditionelle medier?

– Det synes jeg ikke. Men jeg ved godt, at mine videoer – nu kommer jeg til at lyde selvglad – har flere visninger end nogle tv-kanaler. Det er megafedt at lave fjernsyn og at være i radioen, men jeg får ikke noget ud af at optræde i traditionelle medier. Eller jo, det gør jeg.

– Jeg får nogle ældre til at forstå, hvem jeg er, og hvad mediet Youtube er. Men jeg får ikke flere følgere af den grund. Mine seere gider ikke se fjernsyn, de gider ikke høre radio. De vil se Youtube.

Men er der ikke en fare i det? Hvis man kun ser Youtube, mister man så ikke noget dannelse?

– Det tror jeg ikke. For unge læser stadig nyheder på sociale medier.

Men der er mange falske nyheder der.

– Ja ja, men dem må de lære at kende forskel på. Og unge ved godt, at de kan stole på DR-nyheder eller fyens.dk.

Hvad har været det sværeste ved at blive kendt?

– At miste sin frihed. I sommer var jeg i Kongens Have i Odense til koncert, men der var så mange mennesker, der ville snakke med mig og tage billeder med mig. Det endte med, at mine venner måtte tage en hættetrøje over mit hoved og føre mig ud og over til banegården, så jeg kunne tage et tog hjem.

– Det er jo sindssygt irriterende og lidt angstprovokerende, hvis resten af mit liv skal være sådan. Men det skal ikke forstås sådan, at jeg ikke har lyst til at møde mine fans, for det vil jeg meget gerne. Men nogle gange vil jeg gerne være anonym.

Hvor meget betyder berømmelsen for dig?

– Intet.

Kan du af ærligt hjerte sige, at det ikke gjorde dig noget, hvis du vågnede op i morgen og var anonym?

– Det ville ikke gøre mig noget. Så kan man spørge mig, hvorfor jeg så ikke stopper med Youtube. Men det vil jeg ikke, for jeg vil gerne underholde folk. Og jeg elsker også den forbindelse, jeg har med andre, når man skriver sammen med dem på nettet og kommenterer. Men hvis jeg kunne underholde uden at være berømt, så ville jeg vælge det.

Hvad laver du om fem år?

– Jeg arbejder i mediebranchen.

Skal du så ikke have en uddannelse som journalist?

– Jeg håber på, at jeg kan gøre mit cv så stort de næste par år, at jeg slipper for at skulle tage en uddannelse. Youtubere bryder med alle de ting. De gør, hvad de vil, havde jeg nær sagt. Fordi de godt ved, at sociale medier er den nye generation. Og det er powerfuldt. Måske laver jeg stadig videoer. Jeg håber, jeg underholder folk – måske bag scenen som tilrettelægger.

– Må jeg vise dig noget? Bare så du kan se, hvor stort social media er blevet. Jeg holdt en event i Rødovre Centrum for et par weekender siden. Og da sagde jeg bare til folk: Hey, jeg er i Rødovre Centrum. Kom og mød mig.

Rasmus viser en video med hundreder af skrigende fans.

Bliver du aldrig bange for, om du kan levere?

– Jo. Nu har jeg uploadet en video, nu kan jeg slappe af. Nå nej, det kan jeg ikke, for jeg skal også uploade noget i morgen. Det er jo et kæmpepres, der ligger på en, fordi der er så mange unge, der hele tiden forventer, at der kommer noget nyt.

– Nogle gange kan jeg godt have svært ved at sove, fordi jeg ligger og tænker på, hvad jeg nu skal. Når man er så ung, er det jo hårdt at skulle leve op til alle de her ting. Der er mange af mine venner, der siger, at jeg har det nemt, men jeg vil nærmest sige, at de har det nemmere end mig. Jeg vil godt nok ikke bytte, men jeg slapper ikke særlig meget af.

– Så siger de: Jamen, du rejser hele tiden. Så siger jeg: Jamen, det kan godt være, jeg har været i seks lande på fem måneder, men jeg har ikke holdt ferie nogen af stederne.

Del din kommentar

Forsiden lige nu