Se billederne: Adele overrasker tapre brandmænd

tirsdag d. 20. juni 2017 kl: 15. 23 Af: Ritzau Fokus

Med kage under armen bankede Adele på hos brandmændene, der kæmpede mod flammerne i London den 14 juni.

Adele overrasker brandmænd.

Fantastisk fællessang: Adele og Mariah Carey synger julen ind

Brandmændene på brandstationen Chelsea i London fik sig mandag noget af en overraskelse.

Sangerinden Adele bankede nemlig pludseligt på vinduet for at takke dem for deres indsats mod flammerne under branden, der raserede Grenfell Tower i sidste uge.

Det skriver BBC.

– Hun dukkede bare op på stationen og bankede på vinduet og sagde, at hun havde noget kage til os.

– Så vi åbnede døren for hende, og så tog hun solbrillerne af og sagde:

“Hej, jeg hedder Adele”.

– Alle blev så chokerede, siger Ben King, der leder brandstationen, til BBC.

Adele budt på te

Han fortæller desuden, at Adele, der står bag hits som “Water Under the Bridge” og “Hello”, fik sig en kop te sammen med stationens brandmænd.

Derefter holdt de et minuts stilhed sammen.

Det er ikke første gang, at Adele viser sin sympati med de mennesker, som blev berørt af branden, hvor mindst 79 mistede livet.

Knust Adele efter aflysninger: -Jeg er så ked af det

Ifølge BBC blev den 29-sangerinde nemlig dagen efter branden set i et midlertidigt oprettet kriseområde, hvor hun trøstede pårørende og lokale beboere.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu