Advokater spinder guld på populær tv-serie

tirsdag d. 14. januar 2014 kl: 7. 42 Af: Ritzau Fokus
 

“Arvingerne” smitter af på samfundet. Danskere kontakter advokater om arvespørgsmål i stor stil. Foto: Bjarne Bergius Hermansen

“Arvingerne” får danskerne til at søge råd om testamenter. Henvendelser til advokater er fordoblet.

Gro, Frederik, Emil og de andre personer fra Danmarks Radios “Arvingerne” har fået danskerne til at tænke fremad.

DR hugger dramachef fra konkurrenten

Antallet af henvendelser angående oprettelse af testamente er eksploderet hos landets familieretsadvokater, skriver metroxpress.

Hos landets største advokatkæde, Advodan, er antallet af unikke besøgende på hjemmesiden fra den 1. til den 12. januar mere end fordoblet – fra 721 til 1487 – i forhold til samme periode sidste år.

Antallet af henvendelser om arv og testamente via online kontaktformular er steget med hele 143 procent.

Bestyrelsesformand for Advodan, Poul Jost Jensen, bekræfter, at der er sket en stor stigning i henvendelser.

– Jeg har et ældre ægtepar, som ikke har børn sammen, men hver har børn fra tidligere ægteskab, som henvendte sig om et møde specifikt på baggrund af tv-serien, siger han til metroxpress.

– Det skal ikke herske skyggen af tvivl om, at det er et indtægtsområde for os. Et testamente koster 4.400 kroner hos os, og for hele branchen er det nok et sted mellem 4.000 og 6.000 kroner, fortæller Poul Jost Jensen.

Formand for brancheorganisationen Danske Familieadvokater, Helle Larsen, nikker genkendende til tendensen og glæder sig over, at dramaserien gør op med et tabubelagt emne.

Trine Dyrholm i helt ny rolle

– Hvad der skal ske, når man dør kan være rigtig svært at tale om. Men nu kan folk se serien og sige: “Sådan skal det i hvert fald ikke ende for os”. Den hjælper folk til at få taget snakken, inden det er for sent. Og det, jeg hører, når jeg taler med kolleger, er, at alle har fået flere henvendelser efter serien, siger hun til metroxpress.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu