Ærlig model: Ingen energi til projekt baby nu

tirsdag d. 9. august 2016 kl: 13. 49 Af: Ritzau Fokus

Glamourmodellen Joan Divine har længe kæmpet for at blive gravid, men nu kan hun mærke, at energien er brugt op for en stund.

Den danske glamourmodel Joan Divine har ikke lagt skjul på, at hun og Vild med dans-kæresten Michael Olesen har et brændende ønske om at blive forældre.

Sidste års vinder tæt på at ryge ud af Vild med dans: Alt kan ske

På trods af flere hormonbehandlinger er det endnu ikke lykkedes for parret, og nu fortæller fitness-modellen i et ærligt indlæg på sin blog, at hun har tabt pusten for en stund. De sidste 14 dage har hun døjet med smertende led, kvalme, svedeture og en overvældende træthed, og derfor tog hun et smut til lægen.

– Som jeg lidt havde forventet, sagde han, at jeg ikke virkede syg, men at mine symptomer på ham virkede som stress. Stress tænker jeg. Det har jeg ikke, for det har jeg jo altid bestemt mig for, at det skulle jeg ikke have, skriver hun.

– Da han så spurgte, om jeg var deprimeret, sagde jeg ja kun på grund af projekt baby, som ikke vil lykkes. Han sagde, at vi skulle se, om jeg fik det bedre, ellers skulle jeg komme igen. Så sidder jeg her uden svar på noget som helst. Jeg føler mig syg uden at være syg åbenbart, fortsætter hun.

Overvejer projekt baby

Parret har været igennem flere fertilitetsbehandlinger og brugt frosne æg, men det har endnu ikke båret frugt, og det får nu Joan Divine til at overveje, om hun kan overskue at begynde på projekt baby igen lige nu og her.

Samtidig fortæller hun, at tingene aldrig er kommet nemt til hende, men at hun har været vant til at kæmpe for alting, og at det derfor heller ikke kommer bag på hende, at hun ikke er blevet gravid lige med det samme.

Den danske model, der har optrådt i Playboy, fortalte i februar i år for første gang åbenhjertigt om, hvordan parret for tre år siden blev ramt af en stor sorg. Joan Divine var gravid, da lægen ved tredje skanning ikke kunne finde barnets hjertelyd. Hun delte den frygtelige besked med sine følgere for at bryde tabuet om barnløshed.

Målløse Vild med dans-vindere: -Det er så sindssygt

Læs det ærlige indlæg her.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu