Aerosmith truer med at sagsøge Trump

mandag d. 12. oktober 2015 kl: 8. 11 Af: Ritzau Fokus
 

Aerosmiths forsanger, Steven Tyler, har tidligere deltaget ved republikanernes valgdebatter, og gruppens guitarist, Joe Perry, har kaldt sig selv “en old school republicaner”, men de vil altså ikke associeres med Trump. Foto: Jordan Strauss/AP

Aerosmith advarer Donald Trump mod at spille deres gamle hit “Dream On” som en del af hans politiske kampagne.

Donald Trump har lovet at bygge en mur til Mexico og at bombe IS, hvis han bliver valgt som præsident, men nu har den iltre præsidentkandidat fået et lidt mere trivielt problem. Rigmanden, der har lovet at “genrejse USA” har nemlig fået besked på, at han skal stoppe med at spille Aerosmiths rockballade “Dream On” som en del af sin kampagne.

Filminstruktør med kontroversiel udmelding: -Han er som Hitler

Det er bandets advokater, der har sendt Trump et brev, hvor de advarer ham mod at fortsætte med at spille sangen som en del af hans kampagne for at blive republikanernes næste præsidentkandidat.

– Kampagnen “Trump for President” har ikke vores klients tilladelse til at bruge “Dream On” eller anden af vores klients musik i forbindelse med kampagnen, fordi det giver det forkerte indtryk, at klienten er tilknyttet eller støtter hr. Trumps forsøg på at blive præsident, står der i brevet, som The Hollywood Reporter er kommet i besiddelse af.

Ikke første gang Trump er i problemer

Det er ikke første gang, at Trump er kommet i problemer for at bruge musik, som han ikke har fået tilladelse til, men R.E.M’s forsanger, Michael Stipe, var ikke lige så diplomatisk, da han bad Trump om at holde sig fra gruppens “It’s The End of the World as We Know It”.

Walk of Fame blev fyldt med Donald Trump stjerner

– I kan rende og hoppe alle sammen – I er ynkelige, opmærksomhedssøgende, magthungrende, små mænd. Brug ikke vores musik eller min stemme til jeres åndssvage parodi af en kampagne, citerede bassisten Mike Mills bandets frontmand på sin officielle Twitter-profil i den forbindelse.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu