Afslappet kronprinspar i gummistøvler grillede pølser

tirsdag d. 28. marts 2017 kl: 14. 45 Af: Ritzau Fokus

Der blev grillet pølser over bål i stor stil, da det norske kronprinspar besøgte Oslo-bydelen Bjerke.

Den norske kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit beviser gang på gang, at de forstår at møde befolkningen i øjenhøjde.

Se det søde billede: Kronprinspar på cykeltur

Det var også tilfældet, da kronprinsparret mandag besøgte Oslo-bydelen Bjerke.

Her skulle det royale par præsenteres for områdets kultur- og naturliv, og det blev i høj grad gjort i afslappende rammer, skriver det norske kongehus på sin hjemmeside.

Det norske kronprinspar er begge meget interesserede i friluftslivet, og besøget i Bjerke bød da også på både bål og gummistøvler for de royale gæster.

Lokal friluftsfest

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon deltog nemlig i en lokal friluftsfest, hvor flere end tusind børn var samlet for at grille pølser over bål og lege på forhindringsbaner omkring søen Isdammen.

Og hjemmevant satte de to sig ved bålet iført gummistøvler, spiddede pølser på snittede pinde og faldt i snak med de lokale omkring bålstedet.

Rundt om bålet fortalte de lokale om naturens betydning for området, der blandt andet har spillet en stor rolle i tiden efter Anden Verdenskrig.

Under besøget i Bjerke fik kronprinsparret også mulighed for at jonglere på den lokale kulturscene Nysirkus Bjerke, som engagerer områdets børn og unge i blandt andet dans, teater og akrobatik.

Kronprinsesse: Bøger og fantasi har gjort mig klogere

Se billeder fra besøget øverst i artiklen…

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu