Afsløring: Han skal skrive Danmarks fodbold-VM-sang

tirsdag d. 22. maj 2018 kl: 14. 12 Af: Ritzau Fokus

Sangeren fra Aarhus skal stå for den danske VM-sang, der får titlen "Hele Danmark op at stå".

Thomas Helmig bliver manden, der skal stå for fodboldlandsholdets sang til VM i fodbold, der begynder 14. juni.

Lykke hos Helmig: Er blevet morfar

Sangen får titlen “Hele Danmark op at stå”, meddeler Dansk Boldspil-Union på sin hjemmeside.

– Det er en kæmpe ære, for jeg har fulgt landsholdet hele mit liv.

– Jeg skulle lige finde vinklen, for jeg har ikke skrevet sådan en type sang før. Jeg har forsøgt at skrive om de følelser, fodbold i almindelighed og landsholdet i særdeleshed vækker i os.

– Samt om, hvad der er forbundet med at have et nationalt samlingspunkt, siger Thomas Helmig.

Landsholdet hører allerede Helmig

Da Danmark senest deltog ved VM i 2010, stod gruppen Nephew for den danske VM-sang.

Den havde titlen “The Danish Way to Rock”.

Landsholdets Viktor Fischer ser frem til at høre sangen, der bliver skrevet og fremført af Thomas Helmig selv.

– Thomas har fyldt vores omklædningsrum med kærlighed gennem hele kvalifikationen.

– Vi har hele tiden håbet, at han ville blive soundtrack til vores – og hele Danmarks-VM.

Far og mor er stolte: Hugo Helmig fylder rundt

– Jeg er ikke i tvivl om, at alle kommer til at danse med os og Thomas under slutrunden, siger FC København-spilleren.

Landsholdsspillerne medvirker som kor på “Hele Danmark op at stå”.

Del din kommentar

Forsiden lige nu