Alsidig stjerneskuespiller død af nyresygdom

tirsdag d. 5. december 2017 kl: 20. 12 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk
stjerneskuespiller død af nyresygdom
Stjerneskuespiller død af nyresygdom. Billedet af Shashi Kapoor er fra 2005. Foto: Indranil Mukherjee/Scanpix (Arkivfoto)

Indiens største skuespiller er død efter lang tids sygdom. Hans filmiske cv tæller mere end 160 titler, og han bliver betragtet som en legende i Bollywood - Indiens svar på Hollywood.

Shashi Kapoor, der var en af de absolut førende Bollywood-skuespillere og producenter i 1970’erne og 1980’erne, er død i en alder af 79 år.

Det skriver CBS News på deres hjemmeside.

En slægtning til Shashi Kapoor, Randhir Kapoor, har fortalt til nyhedssitet, at skuespilleren døde på et sygehus i Mumbai, hvor han blev behandlet for en nyresygdom.

Og nu er den kendte stjerneskuespiller død af nyresygdommen.

Spillede sammen med konen

Kapoor optrådte i mere end 100 hindi-film og var også en nøgleperson inden for teaterverdenen.

Ud over de mange såkaldte Bollywood-produktioner, var han også med i adskillige britiske og amerikanske film.

Rockstjerne dør pludseligt

Blandt disse var “The Householder” fra 1963, “Shakespeare Wallah” fra 1965 samt “Heat and Dust” fra 1982, hvor han spillede sammen med sin kone, den britiske skuespiller Jennifer Kendal.

De mest populære af hans Bollywood-film var “Deewar”, “Kabhie Kabhie” og “Kaala Pathar”.

En alsidig skuespiller

Indiens premierminister, Narendra Modi har udtalt, at Kapoors alsidighed kunne aflæses både i hans mange film og teaterforestillinger.

Shashi Kapoor begyndte at optræde som fireårig. Han havde sin hovedrolledebut i en spillefilm i 1961.

Ifølge Indiens nyhedsbureau bliver Kapoor vil blive kremeret på tirsdag.

Han efterlader sig to sønner og en datter. Konen døde i 1984.

Del din kommentar

Forsiden lige nu