Amalie Dollerup: Stående applaus til foredrags-debut

onsdag d. 16. marts 2016 kl: 15. 20 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Amalie Dollerup sprang mandag aften ud som foredragsholder. Foto: TV 2

Amalie Dollerup sprang mandag aften ud som foredragsholder. Foto: TV 2

Amalie Dollerup sprang mandag aften ud som foredragsholder, da hun fortalte om sine oplevelser med “Badehotellet”

Nu kan Amalie Dollerup også skrive foredragsholder på CV’et. Mandag aften holdt hun foredrag om “Badehotellet” for en fyldt sal i OK-Klubben i Kolding.

Amalie Dollerup: -Derfor elsker jeg at være Amanda

– Jeg synes, det gik rigtigt godt. Folk var supersøde, lyttende og meget interesserede, siger Amalie til Billedbladet.

Foredraget består af to dele, hvor den første del handler om Amalies karriere, der begyndte, da hun var bare ni år gammel – anden del handler om “Badehotellet”. Serien har for alvor vundet indpas hos danskerne, der sidder klinet til skærmen, når afsnittene bliver sendt. Foredraget udløste også stående bifald til den unge stjerne.

Badehotellet-stjerne er blevet gift

– Jeg viste billeder og fortalte om, hvordan det er at spille Amanda. Hvordan det ser ud, når vi filmer i Nordjylland, og hvilke scener, der er besværlige at lave. Folk var meget optagede af den udvikling, Amanda har været igennem, og som jeg har arbejdet meget med som skuespiller.

De heldige pensionister i klubben fik endda også lov til at høre Amalie synge et par sange.

Del din kommentar

Forsiden lige nu