Amalie har overraskende nyheder

fredag d. 22. december 2017 kl: 19. 53 Af: Elo Christoffersen

Der vil ske to store ting i Amalies liv. Det fortæller en claivoyant til Amalie Szigethy.

Amalie Szigethy skal være mor for anden gang.

Spørgsmålet er blot, hvornår det sker.

Amalie har været hos en clairvoyant og det var her den overraskende nyhed kom, skriver Realityportalen.

– Hun fortalte mange ting om mit kærlighedsliv. Josephine får en lillebror! JA, en lillebror. Hun sagde: Du får en dreng, og du er allerede klar. Du går allerede og tænker på det nu. Du vil gerne være gravid igen, fortæller Amalie til Realityportalen.

Amalie skal giftes

Clairvoyanten havde endnu en nyhed til Amalie. Hun skal nemlig giftes:

– Hun fortalte også, hvem det kommer til at ske med, men det vil jeg gerne holde hemmeligt, siger Amalie til Realityportalen.

I 2011 kom det frem i medierne, at Amalie Szigethy og Peter Birch var blevet gift.

Men i Go’ Morgen Danmark fortalte Amalie kort tid efter, at hun og Peter ikke var blevet gift. Ægteskabspapirerne var nemlig aldrig blevet underskrevet.

'Forside-frue' har snavet med Leonardo DiCaprio

Den 21. juli 2016 blev Amalie mor for første gang. Hun fødte datteren Josephine.

Faren til barnet er IT-investoren Mikkel Skelskov. Forholdet mellem de to er ikke lutter lagkage.

Strid fra starten

Striden mellem dem var der allerede inden Amalie fødte. Der har været advokater på sagen fra starten.

Og nu foregår kampen i Statsforvaltningen og i Fogedretten, skrev Ekstra Bladet i starten af december.

I følge Ekstra Bladet har Mikkel Skelskov politianmeldt Amalie Szigethy efter hun på sin blog blandt andet skrev:

– Jeg vil ikke udlevere mit barn til en fremmed, kriminel stofmisbruger.

Se billedet: Amalie er blevet moster

– Det er helt vanvittige beskyldninger. Amalie lyver, og jeg har meldt hende til politiet, sagde Mikkel Skelskov den 2. december til Ekstra Bladet.

Amalie Szigethy er i øvrigt flyttet fra sit hus til en lejlighed. Det oplyste hun i oktober på sin blog.

Del din kommentar

Forsiden lige nu