Amalies scoring med i ny sæson af ”Ex On The Beach”

tirsdag d. 19. januar 2016 kl: 13. 00 Af: Elo Christoffersen
 

Når MTV på onsdag blænder op for en ny sæson af realityshowet ”Ex On The Beach”, er det med en meget speciel deltager set med danske øjne. En af de deltagende singler, der skal bo sammen med sin ex-kæreste, er nemlig mega-playboyen Scott Timlin fra seer-successen Geordie Shore, der for nylig scorede ingen ringere end den danske realitydronning Amalie.

Flirt, jalousi, sex og intriger. Du kan forvente det hele, når MTV på onsdag den 20. januar kl. 22.00 er tilbage med en ny sæson af det grænseoverskridende reality-program ”Ex On The Beach”.

Fans rasende over Madonna: Nu forklarer stjernen sig

Her flytter otte singler ind i en luksusvilla på en paradis-ø for at feste, flirte og finde kærligheden. Feststemningen bliver dog brudt, når deltagernes ekskærester en efter en dukker op fra havet og skaber kaos i paradis.

Også med danske øjne bliver det interessant at se, hvem der banker på døren til den forjættede singlevilla. Hovedpersonen i den nye sæson er nemlig playboyen Scott Timlin fra det andet realityshow ”Geordie Shore”, og den britiske realitystjerne har tidligere gjort sig bemærket i det danske natteliv.

Under et MTV-arrangement i 2014 lykkedes det den eftertragtede kvindebedårer at score vores egen danske realitydronning, Amalie Szigethy. En scoring, der aldrig blev til mere end et enkelt one night stand ifølge den evige ungkarl.

Får Amalie sin hævn?

Om episoden kunne flere medier bekræfte, at Amalie havde håbet på mere, og det kan derfor blive rigtig spændende at se, om MTV giver hende muligheden for at hævne sig på sin britiske forfører.

Under alle omstændigheder er der dog en grund til, at Ex On The Beach var det mest google reality-program sidste år. Deltagerne kender ingen grænser og er klar til at gå hele vejen for at ydmyge deres ex’er eller for at vinde dem tilbage. I den nye sæson kan vi forvente endnu flere uventede begivenheder, og det eneste, vi med sikkerhed ved, er, at alt kan ske.

Udover scorekarlen, Scotty T, medvirker to af de mest populære deltagere fra sæson tre også; Jordan og Megan Davies McKenna – også kendt som Jegan. Nedenfor er en komplet liste af de otte singler, du kan følge i fjerde sæson af programmet:

• Scott Timlin
• Helen Briggs
• Joe Delaney
• Lewis Godt
• Nancy-May Turner
• Naomi Hedman
• OliviaWalsh
• Youssef Hassane

Kvinde hævner sig på utro kæreste med vild tatovering

”Ex On The Beach” sendes hver onsdag kl. 22.00 på MTV Danmark. Premieren af sæson 4 er den 20. januar.

Se traileren til programmet øverst i artiklen…

Del din kommentar

Forsiden lige nu