Ung mor afslører: -Jeg vender tilbage til De unge mødre

torsdag d. 19. oktober 2017 kl: 12. 41 Af: Elo Christoffersen

Nu vender Amandha tilbage i De unge mødre.

Amandha Glæsner, også kendte som Amanda Sisse, vender tilbage til Kanal 4-programmet “De unge mødre”.

Det afslører hun over for Kendte.dk:

Gravide Nadia Shila afslører vildt sexliv

– Jeg havde brug for en pause, da jeg sidste år meldte mig ud af programmet. Den pause har jeg nu fået. Nu kan det bare være spændende, at vise andre sider af mig end det seerne har set, fortæller Amandha til Kendte.dk og fortsætter:

– Jeg er blevet mere spirituel. Der er bare sket så mange ting i mit og Williams (Amandhas søn, red.) liv, som seerne kommer til at opleve.

Sidste år havde Amandha brug for en pause, da der var sket mange ting i hendes liv:

– Jeg havde det ret skidt. Jeg havde bare brug for en ordentlig omgang selvforkælelse og pleje uden kameraer på, forklarer Amandha.

Sønnen er startet i skole

I dag går det rigtig godt for Amandha og sønnen William:

– William er startet i skole og jeg har fået nyt job. Der er sket mange gode ting i vores liv, siger Amandha til Kendte.dk.

William havde i august første skoledag:

– Det gik rigtig fint. Jesper (Wiliams far, red.) og jeg var der hele dagen. Det var helt rørende, fortæller Amandha.

Amandha er fortsat single:

– Der har været lidt flirt undervejs, men der er ikke noget fast, griner Amandha.

Du kan se Amandha og de andre mødre i De unge mødre på tirsdag på Kanal 4.

Del din kommentar

Forsiden lige nu