Anders B fra Alphabeat klar med tredje single i duo

fredag d. 10. februar 2017 kl: 10. 03 Af: Elo Christoffersen
thanks
Den danske duo, bestående af Anders SG og Anders B fra Alphabeat, tager deres gode ven, den australske hitsanger Sam Sparro, med ud på en TRON-inspireret 90er-rumrejse. Foto: Youtube.

Den danske duo, bestående af Anders SG og Anders B fra Alphabeat, tager deres gode ven, den australske hitsanger Sam Sparro, med ud på en TRON-inspireret 90er-rumrejse. Se dem sammen her!

Anders SG, Anders B fra Alphabeat og den australske hitsanger Sam Sparro, danner duoen Thanks.

De er klar med deres tredje sang i musikvideoen “Your man”.

– Vi havde egentlig bare lyst til at space fuldstændig ud, fortæller Anders SG og Anders B om den nye video.

– Man skal forestille sig, at man ser den originale TRON-film, på et virkelig slidt VHS-bånd. Og så har vi tilsat en Windows-pauseskærm fra 90erne som baggrund, og skruet tempoet helt op! Tag så Sam Sparro, iklæd ham den største – og rødeste! – bomber jacket, du nogensinde har set, og lad ham gøre det han gør bedst!, fortæller duoen.

Mødtes første gang i 2008

Thanks mødte første gang, ’Black & Gold’-hitmageren Sam Sparro, da de turnerede sammen i England, tilbage i 2008.

Det er dog først nu, at de laver musik sammen og den australske sanger fortæller her om deres samarbejde:

– Jeg har kendt og fulgt Anders og Anders siden Alphabeat-dagene, og da de sendte mig nogle af deres nye tracks, forelskede jeg mig med det samme, i deres umiddelbare sound og vibe. Det var sindssygt sjovt og føltes helt naturligt, endelig, at lave musik sammen.

International positiv omtale

Thanks har med deres iørefaldende lyd, som blender alt fra soul, funk, house, rock, disco og pop, fået toneangivende blogs som The Line of Best Fit, Clash Magazine og Popjustice op af stolene.

Mere end 30 blogs og internationale underholdningssites, har da også allerede drysset roser og positiv omtale, ned over Thanks og ’Your Man’, som i januar måned, også blev fremhævet i det amerikanske magasin, Entertainment Weekly, side om side med stjerner som Taylor Swift, Dua Lipa, The xx og Zara Larsson.

Senere dette forår, kan Thanks opleves live, på årets SPOT Festival i Aarhus, mens sommerens første livedato også er på plads, når duoen gæster Smukfest i Skanderborg, til august.

Se videoen nedenunder…

Del din kommentar

Forsiden lige nu