Andersens julehemmelighed: Sådan var det bag kameraet

onsdag d. 14. december 2016 kl: 9. 56 Af: Ritzau Fokus

For 23 år siden blev julekalenderen "Andersens julehemmelighed" filmet. Skuespillerne husker, hvordan det var.

I år bliver julekalenderen “Andersens julehemmelighed” genudsendt for første gang siden 1998.

Men selvom det er 23 år siden, den først var i tv, står Puttes store kærlighed til Gas- og Vandmesteren, Julemand 39’s forsøg på at finde ud af, hvorfor familien Andersen ikke fejrede jul, og hvad det helt præcis var, at far Tage havde i kælderen, stadig stærkt i hukommelsen for mange.

Julekalenderen blev filmet 90’erne.

Bubber om nyt projekt: -Sådan er vilkåret bare

Men alligevel husker flere af skuespillerne, der blandt andet tæller Søren Østergaard og Søren Hauch Fausbøll, tydeligt hvordan det var at være en del af julesuccesen dengang.

– Jeg husker, at vi havde det rigtig sjovt. Vi kendte jo hinanden fra før, hvor vi havde lavet improvisationsteater sammen, siger Søren Østergaard, der blandt andet personificerede nissen Fritz og Gas- og vandmesteren i julekalenderen.

Havde travlt med andet ved siden af

Men det var nu ikke kun sjov og ballade for skuespillerne. Mens julekalenderen skulle filmes, havde de nemlig travlt med meget andet ved siden af.

Niels Olsen og Søren Østergaard spillede med i Cirkusrevyen om aftenen, mens Torben Zeller og Søren Hauch Fausbøll spillede teater i Aarhus.

Søren Østergaard husker derfor tydeligt, hvordan holdet bag julekalenderen mødtes, hvad der føltes som midt om natten, så de kunne klare en hel arbejdsdags arbejde inden frokost.

To teaterjobs ved siden af julekalender

Søren Hauch Fausbøll, der spillede den yndige Putte Andersen i julekalenderen, fortæller, hvordan han undervejs havde en “ud af kroppen”-oplevelse, fordi han var under så meget pres.

Han havde to andre teaterjobs, da julekalenderen blev filmet.

– Når jeg tog nattoget hjem fra Aarhus, lå jeg og sov og kan tydeligt huske, hvordan jeg pludselig nærmest svævede oppe over min krop og kunne kigge ned på mig selv, røber Søren Hauch Fausbøll, mens han understreger, at det dog kun var for en kort periode, at han havde så travlt.

– Det var jo også sjovt, så det holdt mig oppe, fortsætter han.

Den travle sommer i skuespillernes liv blev efterfølgende til en af de mest sete julekalendere nogensinde på dansk tv.

Niels Olsen, der blandt andet spillede rollen som far Tage fortæller, at de godt vidste, at de havde gang i noget sjovt, men ikke havde regnet med, at den ville gå så godt, som den gjorde.

– Det var jo en voksenjulekalender, så vi tænkte, at det nok ikke kunne hamle op med alle de julekalendere, der kunne samle både børn og voksne. Men den fængede bare folk, siger skuespilleren Niels Olsen.

Her er årets julehit

I år bliver “Andersens julehemmelighed” sendt på TV2 Charlie hver dag indtil den 24. december.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu