Operastjerne i ulykke: Fløjet til hospitalet

fredag d. 15. september 2017 kl: 12. 14 Af: Elo Christoffersen
Andrea Bocelli
Andrea Bocelli faldt af en hest. Han slap dog heldigt. Foto: Remo Casilli/Scanpix (Arkivfoto)

Operastjernen faldt af hesten og blev fløjet til hospitalet.

Den 58-årige blinde operastjerne Andrea Bocelli har været ude for en ulykke.

På en ridetur nær Pisa i Italien faldt sangeren af hesten. Det skete torsdag, skriver TMZ.

Andrea Bocelli blev fløjet til hospitalet i Pisa.

Slap heldigt

Sangeren slap heldigt. Han slog hovedet i faldet, men er ellers uskadt og har det efter omstændighederne godt. Han er kommet hjem fra hospitalet igen, oplyser en talsmand til Il Globo.

Blind superstjerne giver koncert i Danmark

Andrea Bocelli beroliger da også selv sine fans i et opslag på Twitter:

– Kære venner, jeg vil gerne berolige jer og fortælle at jeg har det godt. Det var blot et banalt fald fra hesten, skriver han.


Del din kommentar

Forsiden lige nu