Tv-værtinde løfter sløret for sønnens navn

mandag d. 21. august 2017 kl: 13. 53 Af: Ritzau Fokus
Andrea Elisabeth Rudolph afslører søns navn
Andrea Elisabeth Rudolph har løftet sløret for sin yngste søns navn. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix (Arkivfoto)

Andrea Elisabeth Rudolph har løftet sløret for sin yngste søns navn.

Søndag fik forretningskvinde og tv-vært Andrea Elisabeth Rudolph og sportskommentator Claus Møller Jakobsen døbt parrets andet fælles barn i Frederiksberg Kirke.

– Det stolte hold omkring gårsdagens hovedperson – min elskede, elskede Arthur Elias Møller Rudolph, skriver Andrea Elisabeth Rudolph til et billede af drengen ved alteret i kirken i et opslag på Instagram.

Det yber stolte hold omkring gårsdagens hovedperson, min elskede elskede Arthur Elias Møller Rudolph ✨👑❤️ from yesterday's baptism…my little Arthur Elias #lillelille #babyarne #nini #arthureliasmøllerrudolph #døbtigår #frederiksbergkirke #arthur #stoltebedstegudfar #rennylove #stoltestolteforældre #rørtmor #heltvidunderligdag #dåb #velsignet #proudmommy #baptism

A post shared by Andrea Elisabeth Rudolph (@andrearudolph) on


Tidligere Vild med dans-værts familiesommerhus sat til salg

Født i marts

Lille Arthur Elias kom til verden i slutningen af marts og er den yngste i en sammenbragt søskendeflok på fem.

Hans yngste storebror, Albert Hamilton, deler han dog begge sine forældre med.

Derudover har forretningskvinden datteren Isolde fra et tidligere forhold, mens Claus Møller Jakobsen har to børn fra sit første ægteskab.

Andrea Elisabeth Rudolph og Claus Møller Jakobsen annoncerede den kommende familieforøgelse i september med et billede af den tidligere Vild med dans-værtindes struttende mave.

Gift i 2016

Tv-værten og den tidligere landsholdsspiller mødte hinanden i 2012.

I januar sidste år overraskede de alle, da de giftede sig i anledning af sønnen Alberts dåb.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu