Giv ikke små mænd magt: -De er hidsige som pudler
Du må aldrig må give små mænd magt... "De er hidsige som pudler", siger Anne Sophia Hermansen i et nyt program på Kanal 4.
Er du enig, når Majse Njor siger: ”Nogle gange skal man også bare slappe af og stole på, at man er værd at holde af.” Eller deler du holdning med Anne Sophia Hermansen, der mener: ”Det er altid nemt at få sex. Det er ligesom at få dårlig pizza. Du kan få det alle steder.”
I ”4-Listen: Det vi siger” kommer sandhederne for alvor frem, når en ny, ærlig og humoristisk programserie graver dybere i kvinders inderste tanker. For hvad er i virkeligheden vigtigst for kvinder, når det handler om magt, mænd, sex og veninder?
Små mænd er hidsige som pudler
På tirsdag klokken 21 har Kanal 4 premiere på 4-Listen.
Det første program handler om mænd. Anne Sophia Hermansen taler om, at man aldrig må give små mænd magt… “De er hidsige som pudler”. Udsagnet kommer i forbindelse med, at kvinderne i undersøgelsen mener, at det er vigtigt, at manden er højere end kvinde.
Udgangspunkt i undersøgelse
Udgangspunktet for programmet er en landsdækkende undersøgelse lavet af det internationale analysefirma YouGov, der har spurgt danske kvinder, hvad de synes er vigtigst ud fra 10 temaer. I hvert program bliver en Top 10 sat under lup af 20 modige og ærlige kvinder, heriblandt Anne Sophia Hermansen, Christiane Schaumburg-Müller, Sara Bro, Lina Rafn, Anne Sofie Espersen og Eva Harlou.
De har alle sat sig i den varme stol og åbner op for følsomme emner som mænd, utroskab, veninder, dating, sex, hemmelige laster, parforhold, magt, løgne, og hvad kvinder ikke kan undvære. Og der bliver ikke lagt fingre imellem, når de siger deres helt ærlige, uforbeholdne og meget personlige mening om de – til tider – meget overraskende resultater fra undersøgelsen.
”4-Listen: Det vi siger” har premiere på Kanal 4 på tirsdag klokken 21.
Se videoen nedenunder…