Mest
læste

Sygeplejeskolen-stjerne kæmper en særlig kamp

Morten Hee Andersen, der er kendt som præstesønnen August i Herrens Veje, er i øjeblikket aktuel i TV2 Charlies serie “Sygeplejeskolen”.

I serien kæmper han som sygeplejeren Erik for, at patienterne på sygehuset bliver behandlet værdigt, og at de mandlige sygeplejere kan udføre de samme opgaver som de kvindelige.

Og det er noget, Morten Hee Andersen kan identificere sig med.

– I ordets definition er jeg feminist. Kønnene er lige. Det har jeg tilfælles med Erik.

– Jeg identificerer mig med hans projekt. I dag er der stadigvæk kun en meget lav procent af mænd i sygeplejehvervet. Det er interessant, at vi stadig er lidt hykleriske på kønsnormerne i begge retninger. Forhåbentlig kan vi være med til at skabe en samtale om det, siger Morten Hee Andersen.

Er vild med humanisme

Den 27-årige skuespiller, der fik sit gennembrud i “Herrens veje”, har altid haft det humanistiske syn på verden boende i sig, og det rammer hans hovedrollekarakter Erik meget passende ned i.

Historien udspiller sig i 1950’erne, hvor kvinderne har monopol på jobbet som sygeplejersker. På sygehuset Fredenslund bliver seks mænd dog en del af et eksperiment, hvor de får lov at uddanne sig til sygeplejersker, da der opstår mangel på kvinder i erhvervet.

Dermed har serien et omvendt fortegn i forhold til nutiden, hvor problemstillingen nærmere er, om kvinder har de samme muligheder som mænd på arbejdsmarkedet.

– Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med noget ukonventionelt. Jeg synes, at serien har et virkelig fint humanistisk udsagn om, at alle er lige. Uden at det er det, den direkte bearbejder, så siger den, at køn ikke betyder noget i det her fag.

– Mennesker kan bare være gode ved hinanden, fordi de er mennesker. Det taler meget ned i en debat, der er relevant i dag. Serien gør det på en virkelig spiselig måde uden at pege fingre, siger Morten Hee Andersen.

Branchen skal stå sammen

I filmbranchen har det, siden MeToo-bevægelsen brød frem i 2017, været et stort samtaleemne, hvordan kvinder bliver underbetalt og oplever seksuelle krænkelser i branchen.

Som feminist har Morten Hee Andersen altid kæmpet for ligestilling, og derfor har han taget imod debatten med kyshånd.

– Der er altid et kollegialt ansvar i at blive ved med at tale om, hvad man får i løn, hvilke vilkår man er ansat på, hvornår skal man sætte foden ned og lignende. Det er jo en lidt mærkelig branche, hvor vi er freelancere. Så det er vigtigt at tale om, hvad vi er værd, siger Morten Hee Andersen.

Lige nu spiller Morten Hee Andersen også med i DR’s nye seriesatsning “Fred til lands”, der er ved at blive optaget og får premiere i efteråret 2019.

Anden sæson af “Sygeplejeskolen” bliver vist på TV2 Charlie og kan også streames på TV2 Play.

Dronningen kommer: Instruktør får stor pris

Filminstruktøren Lars von Trier modtager dette års Rungstedlundpris som anerkendelse for sine samlede værker.

Det skriver Karen Blixen Museet, der afholder prisuddelingen, i en pressemeddelelse.

Lars von Trier tildeles prisen for sine “mange vigtige bidrag til filmhistorien”.

– Han er en formidabel historiefortæller, og i lighed med Blixen maler han billeder frem, når han zoomer ind på det smukke og grumme i verden og den menneskelige natur, står der i motivationen.

Rektor ved Den Danske Filmskole Vinca Wiedemann motiverer prisen ved prisuddelingen. I motivationen står der videre:

– Von Trier har haft stor indflydelse på flere generationer af kunstnere, og ligesom Blixen mestrer han at inkorporere og transformere andre kunstneres værker i sine film.

Lars von Trier er blandt andet kendt for at instruere film som “Nymphomaniac”, “Dogville” og senest “The House That Jack Built” fra 2018.

Han har tidligere vundet flere priser, heriblandt Guldpalmen, Robert-prisen og ad flere omgang har han vundet Bodilprisen.

Dronningen kommer

Rungstedlundprisen uddeles den 9. april, hvor dronningen vil være til stede i sit virke som protektor for Karen Blixen Museet.

Uddelingen sker årligt i umiddelbar nærhed af Karen Blixens fødselsdag den 17. april.

Prisen, som er på 50.000 kroner, er stillet til rådighed af Hørsholm Kommune.

Rungstedlundprisen er blevet uddelt siden 1991, og den tildeles en person, der har været med til at udbrede kendskabet til Karen Blixen, eller som har udmærket sig inden for et felt, der havde Karen Blixens interesse.

Sidste år gik prisen til den grønlandske geolog Minik Rosing.

Dyrholm om sexscener: Utrolig professionelt

Når dramaet “Dronningen” har premiere i Danmark næste uge, har filmen været intet mindre end seks år undervejs.

Allerede tilbage i 2013 blev Trine Dyrholm kontaktet af instruktøren May el-Toukhy og manuskriptforfatteren Maren Louise Kähne, der gik og barslede med en idé til en film. Den skulle handle om en gift kvinde, der forfører sin 17-årige stedsøn.

Men i stedet for at lade offeret være omdrejningspunktet i historien, skulle den fortælles fra kvindens synspunkt, og det gjorde Trine Dyrholm nysgerrig.

– Der er mange film om forholdet mellem en yngre mand og en ældre kvinde, for eksempel “The Graduate” og “Den Kroniske Uskyld” og “The Reader”, hvor der er en forbudt relation, men de er alle sammen fortalt fra den unge mands synspunkt. Her ser man, hvordan det ser ud fra hendes side, fortæller Trine Dyrholm.

Længe undervejs

Hun sagde ja til rollen som advokaten Anne, der indleder et forbudt forhold til stedsønnen Gustav, med det samme, selv om manuskriptet til filmen langt fra lå færdigt endnu. Derfor er det også en rolle, hun har arbejdet med længe og i den grad har fået lov at sætte sit aftryk på allerede i filmens skrivefase.

– Selvfølgelig er det en rolle, jeg er gået til og fra, jeg har lavet en masse andet i mellemtiden, men jeg har virkelig gået i flere år og glædet mig til at se, hvad der skulle ske med hende, når der kom manuskripter. Det har været en anden proces end at gå ind i en rolle, som man bare skulle udfylde, for jeg har været nede i alle nuancerne af hende, forklarer Trine Dyrholm.

Det er en måde, hun godt kan lide at arbejde på.

– Man kan være med til at sørge for, at karakterarbejdet starter allerede i manuskriptet, så man starter ikke fra bunden, når man står på settet, fortæller hun.

En svær film

Rollen kalder hun en af de mest komplekse, hun har spillet. For hvordan portrætterer man en kvinde, der gør noget, der er så voldsomt forkert?

– Det sværeste for mig var at balancere, hvordan jeg gjorde nogle af scenerne troværdige. Jeg skulle sørge for ikke at holde hende ud i for strakt arm, så publikum stadig er med hende, selv om de ikke nødvendigvis er enige i hendes valg. De behøver ikke have sympati med hende, men de skal være med på, hvad hun er for en og være nysgerrige på hende, forklarer skuespillerinden.

– Det var en svær film, og der var nogle svære scener, selv om jeg havde arbejdet med dem i lang tid. Men derfor var det også skidesjovt, og jeg har været så optaget af rollen, mens jeg spillede den, siger hun.

Instruktøren May el-Toukhy har Trine Dyrholm arbejdet sammen med før. Hun spillede med i hendes spillefilmsdebut “Lang historie kort” og er også blevet instrueret af el-Toukhy i DR-serien “Arvingerne”.

For Trine Dyrholm har det været lettere at give slip i rollen, fordi hun kender og stoler på instruktøren.

– Den rolle, jeg spiller i “Dronningen”, kræver, at man blotter sig både fysisk og mentalt, men jeg har følt en tillid og tryghed ved at være omgivet af så godt et hold, forklarer hun.

For eksempel er der i filmen nogle meget eksplicitte sexscener, og de kunne kun blive til, fordi der var så stor respekt og tillid på settet, mener Trine Dyrholm.

Hun har også oplevet, at MeToo-bevægelsen, hvor der er blevet sat fokus på seksuelle overgreb, magt og køn i blandt andet filmindustrien, har sparket til nogle ting.

– Vi blev tidligt i filmens proces kaldt til et møde, hvor vi fik at vide, hvad de havde tænkt sig, og hvor vi kunne sige fra, siger Trine Dyrholm.

Professionelt

Hendes stedsøn bliver spillet af skuespilleren Gustav Lindh, der var 22 år, da de optog filmen.

– Der blev taget så utroligt professionelt hånd om sexscenerne fra start til slut. Da vi optog dem, var det et utroligt kontrolleret, professionelt arbejdsrum, og det skabte frihed til at spille skuespil. Sådan noget er man blevet meget mere opmærksom på, forklarer Trine Dyrholm og uddyber.

– Der har ikke altid tidligere været det samme fokus på, at man skal passe på skuespillerne, men man er udsat i sådan en situation, på samme måde som man kan være udsat, hvis man skal spille et sammenbrud, hvor man også lige skal vende vrangen ud på sig selv, siger hun.

Hun oplevede, hvordan den professionelle håndtering af sexscenerne gjorde det lettere at spille dem.

– Der var ikke en følelse af, at det var privat, selvom det var meget intimt. Det lykkedes man kun med, hvis man behandler det ordentligt fra starten, og det er der kommet meget mere fokus på, siger Trine Dyrholm.

Gammel i gårde

I de svære scener hjælper det hende også, at hun efterhånden har mange års erfaring foran kameraet. I en scene klæder hun sig af foran spejlet og kigger længe og vurderende på sin krop, men for Trine Dyrholm er det ikke noget, der prikker til hendes forfængelighed.

– Den er ens værste fjende, for hvis du ser dig selv ude fra, så har du tabt, siger hun.

Når hun arbejder, ser hun i stedet karakteren indefra.

– Jeg prøver at sætte mig i hendes sted. Hvis jeg så også skal tænke på, at jeg er grim, når jeg græder eller får dobbelthager, når jeg griner, så dur det jo ikke. For så ser jeg det ude fra.

– Bagefter når man ser det, kan man måske godt tænke “åh, de der rynker”. Men så længe, det er i den gode sags tjeneste, så er jeg på ingen måde forfængelig. Så kan vi være pæne på den røde løber, siger hun.

“Dronningen” har premiere den 28. marts.

Rockmama: Forstår ikke mit liv er så interessant

Når “Sanne – The Musical” får premiere til efteråret i Tivolis Koncertsal, vil hele Danmarks rockmama, Sanne Salomonsen, sidde på kanten af sædet blandt publikum og spændt følge med i, hvordan hendes liv bliver udfoldet på scenen.

Hun har givet folkene bag musicalen sin historie, og nu er det op til dem at bestemme, hvad de vil vise.

Hun er kun 63 år, og efter hendes opfattelse, er det normalt kun døde artister, man laver musicals om.

– Det er vildt mærkeligt. Det er sådan en blandet følelse. Jeg er ligesom vant til, at folk der bliver skrevet musicals om, de er døde.

– Jeg er også en lille smule beæret. For jeg kan et eller andet sted ikke forstå, at mit liv er så interessant, at de vil lave en musical ud af det, siger Sanne Salomonsen.

Tre gange Sanne

Lige nu er hun på en Danmarksturné, hvor hun spiller sine sange akustisk. Hun får stadig masser af tilbud om at være en del af forskellige projekter, og hun er langtfra færdig med at optræde eller skabe musik.

– Ja, livet er jo ikke slut. Jeg bliver 100 år. Og jeg har da tænkt mig at arbejde så længe folk overhovedet gider at høre mig. Så ligesom det måske har været mærkeligt for Rasmus Seebach, at de lavede en musical om hans liv, så har jeg det på samme måde, siger rockdronningen.

Musicalen har sangerinde Gry Trampedach og skuespillerinderne Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen og Andrea Heick Gadeberg i hovedrollerne. De tre kvinder skal spille Sanne Salomonsen i tre forskellige aldre.

Holdet bag musicalen har interviewet Sanne Salomonsen i en uge, hvor de fik fortalt historier og scener fra både op- og nedture i hendes liv og karriere.

Musicalen vil blandt andet gå helt tæt på den blodprop, som hun fik i 2006, og som truede med at afslutte hendes karriere som sangerinde.

Nostalgiske livskapitler

Den unge, oprørske side af hende vil også blive portrætteret, samtidig med at publikum vil opleve hendes kamp for at forsørge sin søn og hendes møde med misbrug og manipulation.

– Jeg har levet det igennem og set det i øjnene. Så jeg kan jo bare “face” det en gang til. Jeg har det fint, med alt der bliver vist, siger hun.

Selv om de overståede kapitler i hendes liv måske vil bringe en smule nostalgi op i publikum, så er Sanne Salomonsen selv meget afklaret med de ting, hun har oplevet. Det fylder ikke noget, fordi hun lever i nuet.

– Al den refleksion jeg har skullet lave i mit liv, den har jeg lavet, når jeg har haft grund til det. Der hvor vi er i dag, føler jeg mig ret ren. Jeg ligger ikke og drømmer om ting, der skal bearbejdes eller får ondt i maven over ting og sager. Jeg reflekterer ikke mere. Det er gjort. Jeg er i nuet og ser frem. Det er sådan, jeg lever mit liv, siger hun.

Musikken er ikke på plads

Det er endnu ikke offentliggjort, hvilke af hendes sange der bliver en del af musicalen. Var det op til Sanne Salomonsen selv, ved hun godt, hvad hun ville vælge, hvis der skulle sættes gang i tårekanalerne.

Sangen “Overgir mig langsomt”, som Mads Langer skrev til hendes album “Unico” i 2009, og siden selv har optrådt med, rører hende hver gang. Den handler om, hvordan hun kæmpede sig tilbage fra sin blodprop.

– Den kan jeg stadigvæk ikke synge, fordi jeg tuder. Den er så konkret. Jeg var selv med til at skrive C-stykket, og når man når dertil, så knækker min film, fordi man kan ikke få noget, der er mere ægte.

– Den sang og “Hjem”. De to sange handler bare så meget om mit liv, og der tuder jeg stadigvæk og bliver stadig påvirket, når det går ind og bliver meget privat, siger 63-årige Sanne Salomonsen.

Soundtracket til manges liv

På sin nuværende turné videregiver hun historierne og minderne bag sangene til publikum under koncerterne.

Her får hun at vide på nært hold af mange fans blandt publikum, at hun har dannet soundtracket til deres liv. Det gør hende stolt og er meget ærefuldt, mener hun.

– Der er hæftet en historie på hver sang. Jeg håber, at musicalens publikum også vil få den oplevelse, at jeg er soundtracket til deres liv. Man kan håbe, at de sidder og synger med engang imellem, siger hun.

Hun håber, at musicalen, der vil favne bredt i situationer fra hendes liv, vil underholde publikum, men også sætte nogle tanker i gang hos dem.

– Jeg håber bare, at de går ud med en fornemmelse af, at de er blevet underholdt, for det er det, teater skal bruges til. Men jeg håber også, at de går ud og reflekterer. Det kan være, at nogen vil føle, at de kender mig bedre, når de går ud derfra.

“Sanne – The Musical” får premiere 19. september i Tivolis Koncertsal. Herefter kan man fange musicalen i Vejle, Odense, Aalborg, Holstebro og Aarhus.

Kæmpestjerner skal spille i Danmark

Traditionen tro vil der være mulighed for at høre livemusik hver fredag i sommersæsonen i Tivoli, og i år er der flere internationale topnavne på programmet.

Det afslører Tivoli i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at det blandt andet bliver muligt at opleve den tidligere forsanger i The Fugees, Ms. Lauryn Hill, og popsmeden Jason Derulo, når årets koncerter i år løber af stablen.

Tidligere er det blevet meldt ud, at også crooneren Tom Jones lægger vejen forbi Den Gamle Have.

Af programmet fremgår det, at der er blevet plads til flere store danske stjerner. For eksempel skal den fynske sangerinde Mø, der har hittet verden over, spille, og det kalder forlystelsesparken selv et mindre scoop.

Garvede danske artister som Tina Dickow og D-A-D er der også blevet plads til, mens Tivoli giver både etablerede og nyere navne spilletid ved såkaldte dobbeltkoncerter, hvor to kunstnere deles om scenen for en aften.

De senere år har der været stor debat om lydniveauet ved Fredagsrockkoncerterne, der ifølge publikum har været for lavt, men det er der taget hånd om, forsikrer Tivoli i pressemeddelelsen.

– Fredagsrock er Tivolis allerstørste kulturtilbud til gæsterne og forvandler Haven til en folkefest hver fredag aften i sommerperioden. I sidste sæson kunne vi glæde os over generelt bedre lydforhold ved koncerterne, og i år har vi opgraderet teknikken, så publikum kommer til at opleve musikken endnu bedre, siger underdirektør Kultur i Tivoli, Frederik Wiedeman.

Det er 23. år i træk at Tivoli slår dørene op til Fredagsrock.

Dronningen af dansktop gik sin sejrsgang ved prisfest

Selv efter et halvt århundrede som dansktopsangerinde er Birthe Kjær stadig en stor stjerne i den del af den danske musikverden.

Det blev understreget ved showet “Dansktop Prisen” lørdag aften i Boxen i Herning. Her modtog Birthe Kjær både prisen som årets kvindelige dansktop-solist og årets dansktop-livenavn.

I alt blev ni priser uddelt. Også andre gamle kendinge gjorde sig bemærket – herunder Richard Ragnvald, der modtog prisen som årets mandlige dansktop-solist, og Johnny Reimar, der modtog Familie Journals ærespris.

Det var Familie Journal, der arrangerede prisshowet.

– Juryen har arbejdet intenst på at sikre, at det også i år vitterligt er årets bedste, der hyldes ved “Dansktop Prisen”.

– Og både publikums og læsernes mange stemmer har sikret, at det også er deres favoritter, der har vundet en af årets priser, siger Søren Johannesen, chefredaktør på Familie Journal.

Flere fremtrædende dansktopstjerner kunne i forbindelse med årets prisfest markere enten en rund fødselsdag eller et musikjubilæum.

Hyldest til Dario

På scenen dedikerede Birthe Kjær en optræden til Dario Campeotto, der for nylig fyldte 80 år. Ud over Campeottos runde fødselsdag kunne Johnny Hansen fejre 35-års jubilæum og Kandis 30-års jubilæum.

Endelig har Birthe Kjær selv 50-års jubilæum på dansktopscenen.

Den østrigske schlagerstjerne Hansi Hinterseer og flere andre af genrens kunstnere stod for underholdningen i Herning.

Aftenens værter var sanger Keld Heick, danser Thomas Evers Poulsen og udgiverdirektør for Aller Medias ugeblade Anette Kokholm.

De øvrige prismodtagere var: Humørekspressen (årets dansktop-gruppe), Kandis med albummet “18” (årets dansktop-album), Torben Lendager & The Roosters med “Når vinter bli’r til sommer” (årets dansktop-hit), Kejser Larsen Band (Familie Journals Læserpris) samt Mathis Vincent Davidsen og Lotte Riisholt (mig og min mentor).

Det var fjerde år i træk, at “Dansktop Prisen” blev afholdt.

Tv-serie: Mandlige sygeplejersker kan være sexede

Søndag aften kunne manuskriptforfatterne bag TV2 Charlies seersucces “Sygeplejeskolen”, Lars Mering og Claudia Boderke, endelig vise resultatet af deres arbejde frem, da sæson to havde premiere.

Serien tager afsæt i 1950’erne på sygehuset Fredenslund, hvor seks mænd som en del af et eksperiment får lov at uddanne sig til sygeplejersker, da der opstår mangel på kvinder i erhvervet.

Selv om det er mange år siden, er det stadig svært at finde mænd som sygeplejersker på hospitalsgangene.

Forfatterparret, der også privat er et par og har børn, håber, at serien kan sætte endnu mere fokus på kønsdiversitet på sygehusene.

For nylig var Lars Mering forbi sin læge, og her gav den kvindelige lægesekretær udtryk for, at flere mænd i sygeplejefaget er kærkomment.

– Rigtig mange kvindelige sygeplejersker siger også til os, at det er godt, der er mænd på den uddannelse. De fortæller, at det hjælper, fordi de har en anden måde at gøre det på,

– Det kan godt være sexet at være mandlig sygeplejerske. Det kan gøre noget godt. Vi håber en lille smule på at vise, hvor dygtige og kompetente mændene faktisk er, siger Lars Mering.

Ifølge Danmarks Statistik blev 141 mænd færdiguddannede som sygeplejersker i 2018 imod 2560 kvinder.

Lars Mering fortæller, at de i Spanien er oppe på 25 procent mandlige sygeplejersker. Især i de nordiske lande er der meget få mandlige sygeplejersker i forhold til sydpå.

– Det er da en smule tankevækkende, at det er muligt for mænd i dag at blive sygeplejersker, men alligevel er det meget få mænd, der vælger det. Så der er jo sandsynligvis stadigvæk nogle fordomme, siger Lars Mering.

Manuskriptforfatterparret er stolte over, at de har ramt følelsen af 1950’ernes konservative hospitalsgang, der blandt andet består af en striks afdelingssygeplejerske, omsorgsfulde mandlige og kvindelige sygeplejersker, og en ufølsom mandlig overlæge.

– Vi var så bange for, om det nu var ægte nok. Troværdigheden i det, de gør og siger til hinanden, og omgangen med patienterne skulle være i orden, siger Lars Mering.

– I vores research mødtes vi med nogle ældre sygeplejersker, som var unge dengang. De fortalte os historier og detaljer og har virkelig hjulpet os med at skabe det der billede af, hvordan det var. De har givet os feedback og sagt, at det var ligesom at være der igen, tilføjer Claudia Boderke.

Parret fik pludselig travlt, da TV2 ringede og bad dem om at gå i gang med at skrive anden sæson, allerede før at den første sæson havde fået premiere i efteråret 2018.

Det viste sig da også hurtigt, at serien var en succes. 489.000 seere så i snit med ved hvert afsnit, hvilket er rekord for TV2 Charlie.

– Det gik simpelthen så hurtigt. Vi har ikke lavet andet end at skrive, også i weekenderne, siger Claudia Boderke.

Hun vurderer, at det var nemmere at skrive anden sæson, fordi karaktererne fik et ansigt i første sæson. Pludselig kunne de se, hvem der havde humor, og hvem der var gode til de mere varme øjeblikke.

– I første sæson sidder man jo og skriver til nogle karakterer, som man har opfundet. Man ved ikke, hvordan de ender med at blive. Men nu har de pludselig fået øjne, siger Claudia Boderke.

Anden sæson af “Sygeplejeskolen” bliver vist på TV2 Charlie og kan også streames på TV2 Play.

Allan Olsen: En ringmur omkring mit inderste

Han er vokset op på et lille husmandssted i landsbyen Grønholt uden for Frederikshavn, hvor livet for det meste stod stille, og ingen havde behov for at bevæge sig længere væk end tre kilometer fra byen.

Men den garvede musiker og sangskriver Allan Olsen har selv en indre rastløshed i sig og en trang til at flytte sig nye steder hen.

I hele sit liv har han værnet om sit privatliv, men samtidig lever han af at øse ud af sig selv, og han har netop udgivet anden del af sin selvbiografi, som har fået titlen “Laksetrappen”.

Som alle andre er 62-årige Allan Olsen et menneske med nuancer, og i de ni måneder han har brugt på at skrive sin nye bog, har han tænkt meget over, hvorfor han er blevet, som han er.

– Når man begynder at huske tilbage på sit liv og skrive om det, så ser man nogle ting i et andet lys, og jeg har i høj grad tænkt over, hvorfor jeg agerer og reagerer, som jeg gør, og hvad det udspringer af, siger han.

“Laksetrappen” handler om Allan Olsens ungdom og voksenliv.

Kunsten at være solist

Historien begynder, da han som 22-årig ankommer til Aarhus fra Frederikshavn med intet andet end sin Martin D-28S-guitar og en Føtex-pose med rene sokker.

I Aarhus begynder han at skrive sange og spille på byens brune værtshuse, og Allan Olsen har især tænkt over, hvorfor han dengang død og pine skulle optræde som solist i stedet for at spille i et band.

– Det at spille musik er normalt noget, der udspringer af kammeratskab, så hvorfor skulle jeg absolut være alene om det? I de tidlige år var det nok et spørgsmål om, at der var en smerte i min familie omkring min storebror, som gjorde, at jeg gik rundt med en knude indeni, siger han.

I sin bog fortæller Allan Olsen, at hans storebror Bjarne, som var hans største forbillede, havde et stofmisbrug.

– Jeg kan tydeligt huske, at jeg i en meget lang periode i mine teenageår ikke var glad, og der blev det en form for terapi for mig at sidde alene med min guitar og lukke mig inde, fortæller han.

Det er en af årsagerne til, at Allan Olsen helt fra begyndelsen valgte at optræde som solist.

En anden årsag er, at han helst vil undgå at dele både pengene og pigerne, som følger med livet som musiker.

Og så er Allan Olsen dårlig til at træffe demokratiske beslutninger, som man bliver nødt til i et band.

– Peter AG (forsanger i Gnags, red.) sagde engang, at det eneste sted, man kan tillade sig at være diktatorisk, det er i kunsten. Det synes jeg, er meget rigtigt. Det er en måde at passe på sig selv – eller rettere at passe på kreativiteten – hvis man hele tiden sørger for at holde sine omgivelser en meter fra sig, siger han.

– Jeg har altid følt, at jeg har en ringmur omkring mit inderste, hvor ingen andre kan få lov at komme ind. Og det er mest, fordi jeg er skide usikker på, hvad der vil ske med det inderste, hvis jeg lukker nogen ind bag den ringmur, siger han.

– Det kan være en helt forkert angst at gå med, men den har jeg altid haft. Der er en kerne i mig, som jeg ikke kan lukke andre ind i, for det, der foregår derinde, kender jeg heller ikke selv, siger han.

Var ikke planen at lave en bog

Allan Olsen kalder det “et skisma og en evig selvmodsigelse”, at han på den ene side ikke vil lukke andre helt ind i sit inderste og på den anden side lever af at øse ud af sig selv gennem sine sange og nu også sine bøger.

Egentlig var det heller ikke meningen, at Allan Olsen skulle skrive sine erindringer.

I 2015 havde han givet forfatter og journalist Dan Philipsen lov til at skrive en bog om sit liv, men da forfatteren efter et halvt års arbejde afleverede det færdige manuskript, sagde Allan Olsen stop.

Han kunne ikke mærke sig selv i bogen. Problemet var bare, at den allerede var solgt ud til boghandlerne.

Så på tre intense uger satte Allan Olsen sig selv til tastaturet og skrev historien om sin barndom, som blev til den anmelderroste bog “Tilfældigt strejfet”.

– Dengang havde jeg ingen ambition om at skrive min historie. Det var kun, fordi jeg opdagede, at det er skide sjovt at skrive prosa, at det blev til mere. Jeg blev simpelthen fanget af det, siger han.

En klar styring på livet

I “Laksetrappen” fortæller Allan Olsen, at han meget tidligt i sin karriere besluttede sig for, hvem han ville være som musiker. Og ligeså vigtigt: hvem han ikke ville være.

Da han som 13-årig fik sin første guitar, var det Rolling Stones, The Who og Bob Dylan, der var hans store helte, og Allan Olsen drømte om at spille akustisk guitar og leve af at være singer-songwriter.

Men da han i starten af 80’erne skulle etablere sig et navn, havde singer-songwriter-kulturen fået skarp konkurrence af yuppiekulturens fokus på individualisme, pastelfarver og tyggegummipop.

Og det havde Allan Olsen ingen interesse i at være en del af. Så han besluttede sig for at holde lav profil.

– Jeg forsøgte ikke at slå igennem, lave plader eller lave noget som helst andet, der henvendte sig bredt. Jeg skar min aktivitet ned til det mest nødvendige: at spille på nogle små værtshuse. Og så ventede jeg. For jeg havde en intuitiv fornemmelse af, at singer-songwriter-kulturen nok skulle vende tilbage, siger han.

– I mellemtiden så jeg flere af mine kolleger indspille plader, som blev latterliggjort i medierne, og de bliver stadig forbundet med de sange her 40 år efter. Danmark er et lille land, og et forkert hit i radioen kan få konsekvenser for dig for evigt. Så i de tidlige år var jeg meget optaget af mit udtryk, og hvordan andre så mig, siger han.

Ville være noget andet – end de andre

Allan Olsen forsøgte at skabe en identitet, som var anderledes end andre jyske musikere som Lars Lilholt og Poul Krebs. Han lavede sange, der var mere rockede og larmende og forsøgte at klæde sig lidt mere “hipt” i rødlakeret læderjakke og støvler.

Da nye singer-songwritere dukkede op i 80’erne – blandt andre Tracy Chapman og Bruce Springsteen, som i 1982 udgav sit akustiske album “Nebraska” – følte Allan Olsen, at hans tid var kommet.

Så i 1989 sendte han sit første album “Norlan” på gaden, og siden er det blevet til over 20 plader inklusiv tre albums med gruppen Dalton bestående af Allan Olsen, Johnny Madsen og Lars Lilholt.

I 2013 udgav han pladen “Jøwt”, som kun blev sat til salg hos Spar-købmænd og en enkelt pladeforretning i Vendsyssel, og senest har Allan Olsen udgivet pladen “Hudsult” i 2017.

I løbet af de 35 år, som “Laksetrappen” strækker sig over, har han boet i Aarhus, Irland, Aalborg og Thailand og har i de seneste år igen haft base i Aarhus.

Skovhuggeren i Alaska

I bogen adresserer han flere gange selv den rastløshed, som ligger i ham, og som til tider gør det svært for ham at blive det samme sted eller i det samme parforhold for længe.

Allan Olsens bedste forklaring på rastløsheden er, at han i sin opvækst aldrig kom andre steder hen end på en årlig dagsudflugt til Aalborg i sommerferien.

Så der opstod drømmebilleder i hans hoved, når hans far begyndte at fortælle, at han i et andet liv ville leve som skovhugger i Alaska.

Eller når Allan Olsen stod på bakkerne uden for Grønholt med sin storebror, hvor de kunne pege mod havet i tre retninger, men mod syd kunne man komme hele vejen til Afrika.

– Jeg voksede op i total stilstand, og det vil næsten altid automatisk afføde en enorm udlængsel. Jeg har brugt og dyrket den rastløshed i det, jeg laver, og i dag kan jeg tillade mig at flytte mig, som jeg vil, siger han.

“Laksetrappen” udkom 15. marts.

Tillykke: Prinsesse fejrer fødselsdag

2018 var begivenhedsrigt i det britiske kongehus. To bryllupper og to royale arvinger – og en tredje annonceret på vej – prægede året.

Blandt bryllupperne var prinsesse Eugenies ægteskab med den borgerlige forretningsmand Jack Brooksbank.

Nu kan den nygifte prinsesse fejre sin allerførste fødselsdag som gift. Lørdag den 23. marts fylder prinsesse Eugenie nemlig 29 år. Prinsessen kom til verden en forårsdag i 1990 og blev døbt Eugenie Victoria Helena.

Hun blev født to år efter sin storesøster, prinsesse Beatrice. Prinsessernes forældre, prins Andrew og hertuginde Sarah, blev skilt i 1996 efter 13 års ægteskab. Prinsesse Eugenie er barnebarn af Storbritanniens monark, dronning Elizabeth, og den niende i arvefølgen til den britiske trone.

Til foråret rykker hun en plads ned i arvefølgen, når hendes fætter, prins Harry, og hans kone, hertuginde Meghan, efter planen bliver forældre. Prinsessen gik i skole i Windsor – stedet, hvor hun senere giftede sig – inden hun flyttede til Wiltshire for at gå i gymnasiet. I 2012 fik hun en bachelorgrad i engelsk litteratur og kunsthistorie fra Newcastle University. Og kunst fylder stadig meget for prinsesse Eugenie.

Har et arbejde

Ifølge det britiske kongehus arbejder hun fuldtid i kunstverdenen samtidig med sine royale pligter som protektor for blandt andet et teater, et projekt, der skal beskytte verdenshavene, samt en organisation, som skal sikre rent drikkevand.

2011 blev skæbnesvanger for prinsesse Eugenie. Gennem fælles venner mødte hun den borgerlige forretningsmand Jack Brooksbank.

Efter syv års forhold faldt han i januar 2018 på knæ under en rejse til den mellemamerikanske republik Nicaragua.

– Vi var ved en smuk sø, og der var et helt særligt lys. Jeg sagde faktisk: “Det her er et fantastisk øjeblik”, og så friede han.

– Det var virkelig overraskende, selv om vi har været sammen i syv år. Det var en stor overraskelse, men det var et perfekt øjeblik. Vi kunne ikke være mere glade, sagde prinsesse Eugenie i et efterfølgende forlovelsesinterview til BBC.

Storslået bryllup

Parret giftede sig ved et stjernespækket bryllup i St. George’s Chapel nær slottet Windsor Castle i England.

Blandt de celebre bryllupsgæster var foruden den britiske kongefamilie den verdenskendte sanger Robbie Williams, Ringenes Herre-skuespillerinden Liv Tyler samt supermodellerne Cara Delevingne og Naomi Campbell.

Prinsessen bar en brudekjole, som viste hendes ar på ryggen.

Som 12-årig blev hun diagnosticeret med en behandlingskrævende skævhed i ryggen, som i dag er holdt sammen af skruer og klemmer.

Blachman smider ung deltager ud af X Factor

Fjerde liveshow blev sidste stop for den unge artist Patrick Smith, som fredag aften måtte vinke endegyldigt farvel til drømmen om at vinde X Factor-trofæet.

Den 18-årige spillemand fra Lolland røg ud af sangkonkurrencen, efter at seerne havde sendt ham i farezonen med pigegruppen Echo.

Thomas’ beslutning

I sidste ende var det dog dommer Thomas Blachman, der måtte tage den tunge beslutning og sende Patrick Smith ud.

– Det bliver ikke bedre end de første otte takter, du sang i aften. Jeg bliver nødt til at smide dig ud, sagde Thomas Blachman.

Dermed er der nu kun fem deltagere tilbage i årets “X Factor”. De skal dyste om de tre eftertragtede pladser i finaleshowet, som finder sted 12. april i Forum Horsens.

Dommer Lars Ankerstjerne har de unge artister Benjamin Rosenbohm og Live Vogel tilbage, Thomas Blachman har én voksen artist tilbage, 23-årige Kristian Kjærlund, mens Oh Land har grupperne Maria og Bea samt Echo tilbage.

Filmsange

Temaet for fredagens liveshow var “sange fra film”, og der var særlig stor ros til 23-årige Kristian Kjærlund, som blæste dommerne og publikum bagover med sin version af K.Flay’s “Blood in the Cut” fra actionfilmen “xXx: Return of the Xander Cage”.

Kristian Kjærlund kom på scenen indhyllet i røg med lilla cowboyhat og sort westernskjorte på og fik publikum til at juble, da han i slutningen af sin sang gik i spagat på scenen.

– Hold kæft, hvor var det fedt. Jeg er fuldstændig blæst væk. Det var et af de bedste shows, vi har set denne sæson. Du er en kæmpe artist, lød reaktionen fra dommer Lars Ankerstjerne.

Det skabte også opmærksomhed, da de to sønderjyske rappere Maria og Bea kom på scenen iført kæmpestore englevinger og sang deres version af Coolio’s “Gangsta’s Paradise” akkompagneret af et orkester med blandt andet violin og saxofon.

– Det var fandeme vildt. Med de piger her kan vi lave en koncert efter “X Factor”, som folk gider købe billetter til, sagde Ankerstjerne.

I år er det første gang, at TV2 sender “X Factor”. Tidligere har DR sendt 11 sæsoner af programmet.

X Factor-deltager har overrasket familien

Fredag efter fredag har han overbevist dommerne om sine sangevner i “X Factor”, hvor han med sin excentriske fremtoning nærmest ikke rører sig på scenen, men roligt svajer og fanger stemmer hos seerne.

Dommer Thomas Blachman har kaldt 23-årige Kristian Kjærlund “verdensmester i at stå stille”, men han har også beskrevet ham som musikkens sjæl og essens.

Dommer Lars Ankerstjerne slog i første liveshow fast, at noget ved Kristian Kjærlund bare “skriger artist”.

– Du er på en eller anden måde født til det der, sagde han.

Men bag det skarpe ydre, de høje, markerede kindben, den ranke ryg og det mørke hår, som han nænsomt stryger til siden flere gange, har Kristian Kjærlund en nervøsitet og en selvkritik, som har boet i ham i mange år.

Kæmpet med troen på sig selv

Han har ikke vidst, om han var til mænd, kvinder eller begge dele. Og han har haft svært ved at synge foran andre.

Når han sang foran sine venner, var det mest Disney-sange, som han bevidst sang en lille smule humoristisk, så folk alligevel bare troede, det var for sjov.

Men X Factor-succesen har rykket noget i ham, og Kristian Kjærlund er efterhånden begyndt at tro mere på sig selv.

Drømmen om at leve af musikken efter sangkonkurrencen vokser i hans bevidsthed dag for dag.

– Det var ikke noget, jeg tænkte over, da jeg kom ind i programmet. Jeg har aldrig rigtig haft tillid til, at jeg kunne finde ud af at synge på så højt et niveau. Jeg har aldrig set mig selv som en, der kunne blive en artist – før de seneste uger, siger han.

Lige ved og næsten

Vejen dertil har da også budt på en del bump og skrammer.

I gymnasietiden forsøgte Kristian Kjærlund at gøre noget ved sit musikalske talent, og i 2014 og 2015 stillede han op til de indledende auditions i “X Factor”, hvor han hver gang gik videre med applaus fra sin nuværende mentor, Thomas Blachman, men aldrig kom det sidste stykke vej til liveshows.

Kristian Kjærlunds egen forklaring er, at han var for alternativ, og at dommerne ikke vidste, hvad de skulle stille op med ham.

Han forsøgte efterfølgende at komme med i flere bands og gik til en musical-audition, hvor han sågar endte med at blive typecastet til at skulle synge dårligt med vilje.

– Jeg fik nej mange gange i løbet af tre år. Det var aldrig et hårdt nej, men folk fortalte mig, at der eddermame skulle arbejdes, hvis jeg skulle klare det. Der var så mange lunkne modtagelser, som i længden nok kørte mig lidt ud.

– Og så trak jeg mig egentlig ret meget tilbage. Jeg har altid tænkt, at jeg kunne noget, men jeg har aldrig vidst, om det var noget særligt værd, siger han.

Seksualitet popper hele tiden op

Kristian Kjærlund er opvokset i Hatting fem kilometer uden for Horsens. En by med 1700 indbyggere, hvor der er “jævnt stille”.

Det var et rart og hyggeligt sted at vokse op, og efter X Factor-produktionen har indlogeret ham i en lejlighed midt i København, savner han sine gåture derude, hvor der er helt stille.

– Jeg plejer at gå rigtig mange ture derhjemme. Det der med at komme væk og føle, at man er det eneste menneske i verden, det kan jeg godt savne herovre, siger han.

De gode minder fra barndomsbyen fylder mest, men ungdomsårene bar også præg af Kristian Kjærlunds tvivl om sin seksualitet.

Siden han første gang tonede frem på skærmen i dette års “X Factor”, har han skullet forholde sig til det igen.

Når han med sin androgyne karakter træder frem på scenen, antager de fleste, at han til mænd, fortæller han. Og Kristian Kjærlund har intet problem med at tale om det.

Allerede da han var helt ung, blev han bombarderet med spørgsmålet: “Er du til fyre?” Det var i en tidlig alder, hvor han slet ikke var i stand til at forholde sig til det.

Siden har han tænkt over, om de utallige spørgsmål i sidste ende fik ham til at tro, at han var homoseksuel.

– Lige nu ved jeg sgu ikke, hvad jeg er. Det er lidt uhyggeligt, fordi man begynder at identificere sig på den måde, man stikker ud fra de andre på. Så da jeg blev i tvivl, tænkte jeg lige pludselig: “Hvem er jeg egentlig?”

– Det er vildt svært ikke at vide, hvad man er til, og om man overhovedet er til noget? Det har måske reduceret min selvtillid på et eller andet punkt i mit liv. Nogle gange udgår jeg lidt af nogle sociale sammenhænge, fordi der er en eller anden ting imellem de andre, siger han.

Frygter intet

Den tvivl og usikkerhed, han har om sin seksualitet, afspejler sig ikke i hans fremtræden og tilstedeværelse.

Han er rolig, og på X Factor-scenen træder han kraftfuldt frem, og med sit laserblik ligner han en, der kunne stå på scenen i to timer og ikke bare to et halvt minut, som deltagerne får hver fredag.

I sin ungdom har han tit skullet høre for sin seksualitet, men i virkeligheden har alt det “shit”, han har taget imod fra andre mennesker igennem sit liv, kun hjulpet ham dertil, hvor han er i dag.

Han frygter ikke noget, og han søber ikke i selvmedlidenhed.

– Jeg har mere set på det som kedeligt og irriterende end hårdt. Man skal ikke have ondt af mig af den grund, siger han.

– Jeg tror lidt, at man lærer at omfavne, at man er lidt excentrisk, fordi man er nødt til det. Jeg er blevet meget kompromisløs i forhold til, hvem jeg er som menneske. Jeg er måske lidt bedre til at tage “shit” fra folk på den front.

I de indledende X Factor-afsnit blev han flere gange rørt til tårer, efter han havde sunget for dommerne. Efterfølgende har han fået en del ros for, at han har turde blotte sig. Og som han selv siger: “Hvad har man at beskytte?”

– Jeg hader at se det på tv, men jeg kan ikke holde det tilbage, når jeg først føler behov for at græde. Jeg var mere træt af det i frygt for, hvordan folk ville tage imod, at man står og tuder hele tiden. Jeg tænker: “Kan jeg ikke bare lade være?”, og kameraet kommer jo helt op i smasken og elsker de der tårer, siger han.

Overrasker familien

Kristian Kjærlunds far sidder altid med blandt X Factor-publikummet, når han optræder. Faren var dybt overrasket over det talent, som hans søn besidder.

Før “X Factor” havde han ikke hørt ham synge, siden Kristian Kjærlund var syv år gammel.

Og Kristian Kjærlund indrømmer da også, at han ikke har skiltet med sin sangstemme.

– Det er sjovt, at jeg kan mærke på min far, at hans idé om, hvad jeg kan, har ændret sig meget gennem “X Factor”. I begyndelsen sagde han: “Det kan godt være, du er med her, men nu sørger du lige for at vide, hvad der skal ske, når du er færdig.

– Nu snakker han ligefrem om, at jeg godt kan drive det til noget på længere sigt og ikke nødvendigvis behøver at gå ud og færdiggøre et studie. Nu er han meget åben over for det, fortæller Kristian Kjærlund.

Han er overbevist om, at hans far var en smule irriteret, da han valgte musiklinjen på gymnasiet. Faren tænkte, om Kristian Kjærlund dog ikke kunne vælge noget, som var mere brugbart.

Den stemning er vendt nu.

– Det er virkelig rart. Det giver mig meget. Jeg tror i virkeligheden, at det har været med til fuldstændig at skifte min mentalitet. Pludselig var han sådan: “Det er fedt”.

– Så tænkte jeg, at så kan jeg måske godt, siger Kristian Kjærlund.

Fredag aften står han igen på X Factor-scenen som en af de seks resterende deltagere. Han er den sidste deltager tilbage på Thomas Blachmans hold.

Jes Dorph taler om frygt, alkohol og depression

Med sine 20 år som vært på TV2 Nyhederne kan man med rette give Jes Dorph-Petersen kælenavnet “Mr. News”.

Lørdag den 23. marts fylder han 60 år, men når han tænker over det, så er det først nu, at han endelig har fundet roen i sit liv og sin karriere.

Jes Dorph-Petersen går nemlig ikke længere på job med frygten for, at en chef pludselig finder ud af, at han ikke er en rigtig “Mr. News”.

Den frygt har han ellers haft i størstedelen af sit arbejdsliv. Han har haft en følelse af, at folk har troet, han var dygtigere, end han egentlig var.

– Den usikkerhed handler i virkeligheden om, at man altid er bange for at blive afsløret. På nyhederne var jeg blandt andet bange for, at de opdagede, at jeg ikke kunne de fire danske EU-forbehold.

– Jeg har altid været usikker på, hvor god jeg egentlig var. Det er en del af drivkraften, hvis du holder så mange år, som jeg gør. Men i betragtning af, hvad jeg har fået lov til, så er det jo gået fint, siger han.

Den amerikanske psykolog Pauline Clance kalder fænomenet for ”impostor syndromet”. Selv om man tydeligvis er dygtig til sit arbejde, så tvivler man alligevel på sig selv og frygter derfor, at nogen opdager, at man ikke er dygtig.

Usikkerheden har holdt ham kørende

Når Jes Dorph-Petersen en gang imellem holder foredrag og fortæller om sin usikkerhed, kan han se, at publikum bliver lettede.

– De har det jo også sådan. Jeg spørger: “Kender I det, at man frygter at møde på arbejde, og de opdager, hvor skide dum man er?”. Så svarer de alle ja, siger han.

Men han har ikke ondt af sig selv. De mange succesfulde værtsjob er kommet ved, at usikkerheden har drevet ham til at skulle bevise sig selv.

– Drivkraften er også, at jeg er bange for at stoppe, fordi jeg ikke synes, jeg har bevist det hele endnu. I virkeligheden tror jeg, at det har holdt mig kørende, siger han.

– Det har altid ligget i mig, at jeg hver aften lige skulle bevise, at jeg stadig var der. Derfor ville jeg også have programmerne, hver gang der kom noget nyt, siger han.

Fra Station 2 til sport

Jes Dorph-Petersens alsidige karriere har gjort ham til vært på TV2 Nyhederne, “Hvem vil være millionær”, Champions League-udsendelserne på TV3+, kriminalmagasinet “Station 2” samt TV2’s dækning af de olympiske lege og adskillige royale og politiske begivenheder.

– På mange måder lavede jeg vel for meget. Hver gang sagde jeg: “Den vil jeg også have”. Jeg har været som en lille dreng, der stod i slikbutikken og pegede op på tag-selv-hylden. Men jeg fortryder det ikke, siger han.

Når Jes Dorph-Petersen går en af sine mange ture i skoven i sin hjemby, Hellerup, slår det ham, hvor meget han egentlig har opnået. I dag kan han grine lidt af det på en kærlig måde, fordi han har oplevet så meget og slet ikke føler sig færdig endnu.

– Jeg talte engang med Peter Møller (tidligere FCK- og Brøndby-angriber, red.), og han sagde, at han virkelig havde fået det optimale og lidt til ud af sit talent.

– Sådan har jeg det også. Tænk, at jeg har nået så meget. Jeg har bare været det rigtige sted hele tiden. Jeg har fået det optimale ud af mine evner i den her branche, siger Jes Dorph-Petersen.

Ikke nogen “Mr. News”

Og så er der ”Mr. News”-prædikatet. Med over 20 år som nyhedsvært giver det mening, men i virkeligheden er Jes Dorph-Petersen ikke “nyhedsinficeret”.

– Jeg er ikke det store nyhedsmenneske. Over middel? Jo, men aldrig sådan nyhedsinficeret, som mange er.

– Jeg elskede at være på nyhederne, og det var der, jeg virkelig følte mig hjemme. Især når de store ting skete, og der var historier, jeg brændte for. Men jeg glædede mig ikke til at interviewe Inger Støjberg – uden at der er noget galt med hende.

– Men slagsmål blandt politikere og forhandlinger om det ene og det andet… Meget af det, kan jeg jo godt se bagefter, er helt ligegyldigt, siger han.

Allerede som barn vidste Jes Dorph-Petersen, at han skulle være journalist. Hans far, Kaj Dorph-Petersen, var redaktør på Hjemmet og Alt for damerne, hvor Jes Dorph-Petersen tit kom på besøg som dreng og sugede til sig af viden og oplevelser og blev introduceret for alverdens redaktører.

– Det var helt fantastisk at komme ind i sådan et journalistisk miljø med fart på. Lige så snart jeg gik derind, var det sjovere, end når jeg var udenfor. Så jeg tænkte meget barnligt: ”Sådan vil jeg også have det”, siger han.

Fodbolden fyldte – men journalistikken var étter

Som 10-årig var Jes Dorph-Petersen bidt af fodbold og løb rundt som bolddreng i Hellerup Idrætsklub. Derhjemme skrev han referater af alle de fodboldkampe, han kunne komme i nærheden af, på en gammel skrivemaskine.

Efter en afstikker til Arkitektskolen i København gik alt som det skulle, da han i andet forsøg kom ind på Journalisthøjskolen. I 1984 forlod han skolen i Aarhus med beviset på, at han var en rigtig journalist.

Men på skolen havde han også mødt en verden, der overraskede ham.

– Jeg har aldrig haft sådan en social indignation eller noget politisk, som jeg gerne ville lave om. Det bliver jeg nødt til at indrømme, at jeg aldrig har haft, selv om jeg ville ønske, jeg havde.

– Det var ikke min drivkraft. Så jeg fik lidt et chok på Journalisthøjskolen, fordi der var så mange, der virkelig var politisk- og socialt bevidste. Jeg hyggede mig bare, drak øl, havde gode venner og så fodbold på Aarhus Stadion i weekenden. Jeg levede livet, siger han.

Depression og alkoholmisbrug

Jes Dorph-Petersens referencer til fodboldverdenen er et gentagne element. Han fortæller om den tidligere landsholdsangriber Preben Elkjær, som han bor tæt på i Hellerup, og som han nogle gange møder på gåture i skoven. Så tager de en snak om livet og tingenes tilstand.

Og fodbold er snart det eneste, som Jes Dorph-Petersen ser på tv. Intet kan måle sig med sport på tv, fordi det er uforudsigeligt og kan overraske, forklarer han.

Selv var han i tre år vært på TV3’s dækning af den største internationale fodboldturnering, Champions League. I sommeren 2012 afløste han fodboldikonet Peter Schmeichel som vært, og med jobbet fulgte et hav af vidende fodboldseere, der kiggede ham efter i sømmene.

Samtidig var Jes Dorph-Petersen i denne periode presset af, at han for første gang i sit liv var blevet ramt af en depression, og han havde udviklet et alkoholmisbrug.

– Man oplever først, hvordan det er at have det godt, når man har haft det rigtig skidt. Det var den første tid i mit liv, hvor jeg ikke bare var den glade dreng og flød med. Bum, så lå jeg i mørket.

– Sådan en tilstand glemmer man aldrig. Jeg har lært at have sindsro i mit liv. Når det begynder at vippe, får jeg det på plads igen, siger han.

50 var svært – 60 er lettere

Jes Dorph-Petersen frygtede en smule at blive 50 år. Han forsøgte at skjule, at han blev ældre, men de efterfølgende ti år har vist ham, at man ikke skal frygte alderdommen.

– Jeg er sindssygt barnlig og sidder og ser fodbold og spiser popcorn med min 19-årige søn, der bare synes, jeg også er 19 år. Jeg elsker at lave ingenting. At lade tiden sive, gå ture, sove til middag og sove længe.

– Hvor end jeg gerne ville være sådan en, der gik til spansk hver onsdag eller læste Dostojevskijs samlede værker, så er jeg for rastløs og hygger mig for meget.

– Jeg er stadigvæk en drengerøv indeni. Jeg iscenesætter mig lidt som gammel, når jeg går ud på gaden, men jeg er lige så pinlig og umoden derhjemme, som jeg var, da jeg var 25 år. På en måde er der ikke sket en skid, siger han.

I dag kan man slå over på TV2 og se Jes Dorph-Petersen som vært på “Go’ aften Danmark”. Et sted, hvor han endelig føler sig helt rolig og tilpas i rollen som vært uden den mindste tvivl på egne evner.

– Det er på en måde det program, der passer mig bedst. Det har faktisk været en genfødsel for mig. Jeg sidder hver aften og glæder mig til at interviewe gæsterne. Det er sjovt, fordi det handler om at få det bedste frem i mennesker, der enormt gerne vil fortælle deres historie.

– Det er først nu, hvor jeg runder det her hjørne, at jeg for første gang i mit liv oplever at være helt rolig. Jeg kan ikke længere lade som om – eller tro – at jeg kun lige er begyndt på en eller anden rejse. Jeg er ved at slutte den rejse. Jeg har lavet det, jeg skulle, siger han.

Dansk rockband vil kun spille ét sted i 2019

Elektrorockbandet Carpark North er kendt for deres rå lyd og klassiske rockenergi og har storhittet med numre som “Human” og “Transparent and Glasslike”.

I år kan bandet, som blev dannet i 1999, fejre 20-års jubilæum, og det gør de til sommer ved at rejse landet rundt og optræde på Grøn – tidligere kendt som Grøn Koncert.

Det afslører Grøn i en pressemeddelelse.

De otte koncerter rundt omkring i landet bliver samtidig årets eneste mulighed for at høre Carpark North spille live, og bandet glæder sig:

– I år er det femte år, vi spiller Grøn, og det bliver bare bedre og bedre. Vi glæder os helt vildt til at fyre den af på Grøn. Både til at spille rockmusik, slikke solskin, drikke fadøl og til at hænge ud med publikum og vores megadejlige kolleger backstage. Folk kan forvente et eksplosivt show og et ekstremt tændt band, siger de i pressemeddelelsen.

Carpark North udgav deres seneste album “Hope” i 2017. Det berører blandt andet temaet sorg, efter bandets forsanger, Lau Højen, mistede sin mor året forinden.

2017 var også året, hvor Carpark North spillede deres hidtil største koncert, da de optrådte i Royal Arena i København.

Sidste år spillede bandet blandt andet på Odense-festivalen Tinderbox, men nu ser de frem til at optræde på Grøn til sommer.

– At spille på Grøn er en følelse af at starte et lille “riot”. En protest mod sofahængeri og ensomhed. Mod hængefjæs og regnvejr. Og et oprør for “høren-til”, kuldegysninger, vægtløshed og fadøl.

– På Grøn er vi alle en del af oprøret. Og vi mærker det ligeså meget på scenen, som publikum mærker det på græsset, siger Carpark North i pressemeddelelsen.

Indtil videre er hitgruppen Scarlet Pleasure og den danske rapper Kesi også føjet til plakaten på Grøn, som finder sted i uge 29 og 30.

Første stop er Amager 18. juli. Herefter følger Kolding 19. juli, Aarhus 20. juli, Aalborg 21. juli, Esbjerg 25. juli, Odense 26. juli og Næstved 27. juli, inden karavanen slutter festen i Valby 28. juli.

/ritzau/

Unge nordmænd skal give Adam Price en hånd

Optagelserne til den kommende norske Netflix-serie “Ragnarok”, der er skrevet af den danske manuskriptforfatter Adam Price, er netop skudt i gang.

Og for Skam-fans er der flere kendte ansigter i castet.

I fremtrædende roller vil seerne nemlig kunne opleve Herman Tømmeraas og David Stakston, som begge spillede med i den succesfulde norske ungdomsserie.

Det meddeler Netflix i en pressemeddelelse.

Livet i Edda

Herman Tømmeraas blev populær i hele Skandinavien efter sin rolle som Penetrator-Chris i “Skam”, og han har siden spillet hovedrollen i den norske serie “Semester”.

David Stakston spillede rollen som Magnus Fossbakken i “Skam” og skal altså nu medvirke i “Ragnarok”, som er et såkaldt coming-of-age-drama, der bygger videre på historien om den nordiske mytologi.

Serien foregår i den fiktive norske by Edda, der ligger i den storslåede norske natur.

Her følger man byens indbyggere, og det viser sig, at ikke alle er, hvem de udgiver sig for at være. Imens ændrer naturen sig som følge af klimakrisen.

Da serien sidste år blev offentliggjort forklarede Adam Price, hvilke emner serien vil tage fat i.

– Serien tager sit udgangspunkt i en problemstilling, som ikke kun mennesker i Norden, men over hele verden, i stigende grad bliver tvunget til at forholde sig til. Nemlig vores klima, som gennem de senere år har været under voldsom forandring, sagde han.

Adam Price har tidligere stået bag succesfulde danske dramaserier som “Herrens Veje” og “Borgen”, som begge er blevet solgt til udlandet.

“Ragnarok” får premiere på Netflix i 2020 og bliver vist i seks afsnit.

Se første trailer til Stranger Things sæson 3

Fans af hitserien “Stranger Things” kan nu få det første smugkig på seriens tredje sæson.

Netflix har nemlig offentliggjort den første trailer til den nye sæson, som har fået undertitlen “One Summer Can Change Everything”.

I traileren kan man blandt andet se, at seriens fem børneskuespillere for alvor er trådt ind i teenageårene og er blevet store.

Særligt Millie Bobby Brown, som spiller Eleven, og Finn Wolfhard, som spiller Mike, er skudt i vejret.

De var henholdsvis 12 og 13 år, da seriens første sæson havde premiere i 2016, men er nu fyldt 15 og 16 år.

Men hvad skal der ske?

Traileren afslører ikke meget af handlingen i tredje sæson af den Emmy-vindende serie.

Dog ser man fyrværkeri over en forlystelsespark på USA’s uafhængighedsdag den 4. juli og klip af politibetjenten Chief Hopper med en pistol i hånden, inden det slimede kæmpemonster toner frem på skærmen til sidst.

Netflix har tidligere afsløret, at tredje sæson af “Stranger Things” kommer til at indeholde flere special effects end tidligere sæsoner.

Det er også kommet frem, at tredje sæson kommer til at foregå i 1985, som er et år efter begivenhederne i anden sæson.

1985 er samtidig året, hvor kultfilmen “Tilbage til Fremtiden” havde premiere, og der skulle efter sigende være indtil flere referencer til filmen i den nye sæson af serien.

De to første sæsoner af “Stranger Things” havde begge premiere omkring Halloween i oktober, men så længe skal seriens fans ikke vente denne gang.

Tredje sæson af “Stranger Things” får nemlig premiere på Netflix 4. juli.

Se traileren her.

Claus Elming fylder 50 og udlever drengedrøm

Nogen vil se ham som synonymet på dansekonkurrencen “Vild med dans”, hvor han i 12 år klædt i smoking og butterfly bød seere og publikum velkommen til programmet med de kendte dansepar.

Andre vil se ham som det danske indbegreb af amerikansk fodbold på TV2-kanalerne, hvor han begyndte som kommentator i 1998.

Onsdag 20. marts fylder Claus Elming 50 år. Selv om han langtfra er færdig med tv, kan han se tilbage på en foreløbig karriere, hvor han har udlevet sin drøm. En drøm han havde allerede som lille purk i forældrenes hjem i Herning.

– Allerede da jeg løb rundt i mine forældres baghave som seksårig og spillede fodbold, kommenterede jeg det hele selv og kunne nærmest navnene på alle fodboldspillere i Europa. Jeg havde en drøm om, at jeg skulle lave sportsfjernsyn. At det gik i opfyldelse og lykkedes var en drengedrøm, siger han.

‘Den amerikanske drøm’

Det var i USA, at tv-drømmen for alvor blev sparket i gang, da han som 16-årig i 1985, drog til landet på udveksling.

To forskellige værtsfamilier i delstaten Minnesota tog ham ind, som var han en naturlig del af familien. Han begyndte i high school og fik øjnene op for amerikansk fodbold, som han begyndte at spille.

– Jeg ville hellere se amerikansk tv, når mine kammerater spurgte, om jeg ville med ud. Jeg blev fascineret af det: gameshows, sitcoms og sportskampe, siger han.

De stort anlagte underholdningsshows og sportskampe i USA imponerede ham, fordi programmerne var vildere og flottere, end det han havde set i Danmark. Han lagrede det i sin hukommelse og har siden forsøgt at bringe det ind i sine egne værtsroller.

Gennem amerikansk fodbold lærte han, at forberedelse betyder alt. I alle sine værtsjobs har han forberedt sig minutiøst.

12 års dans

I sine 12 år som “Vild med dans” vært havde han sin tekst i lommen i tilfælde af, at teleprompteren skulle gå ned. Da uheldet en aften var ude, var han forberedt.

– Forberedelse er afgørende for ens succes. Det betyder, at man også er forberedt på uforberedte situationer, og så har man råderum til at improvisere, fordi man har styr på sine ting.

– Til sidst bliver alt det, man har lært, automatisk, og så får man det til at se let og elegant ud, siger han.

Claus Elming er ikke uddannet journalist, men i 1993 fik han alligevel muligheden for at kommentere den danske finale i amerikansk fodbold på DR.

I 1998 kom den helt store chance så, da han fik lov at kommentere Super Bowl-finalen. Året efter – i 1999 – rejste han til USA for at kommentere finalen direkte fra stadion.

Hans tilgang til livet er, at man kun skal sige ja til ting, man kan se sig selv i.

Derfor måtte han også tænke en ekstra gang over det, da han blev tilbudt værtsrollen i “Vild med dans” i 2006. Dans på tv fyldte ikke meget i Claus Elmings liv, men det var en god chance for at lave et stort underholdningsprogram, og derfor takkede han ja.

– Jeg sagde nok ja til “Vild med dans” for at få det på cv’et, siger han.

Men det ændrede sig, og han “elskede hvert et minut som vært på programmet”.

– Vild med dans var ikke bare et tv-program. Det skabte også glæde og kærlighed hos folk. Masser af mennesker begyndte at danse, og det bragte dem sammen. En masse endorfiner blev forløst fuldstændig ligesom i en sportskamp, siger han.

Vidt omkring

Claus Elming har været vidt omkring i tv-branchen som Vild med dans-vært, NFL-kommentator, vært på sportsnyhederne, quizvært og vært og reporter til Tour de France.

Det har sat sine spor i hans privatliv, hvor der ikke har været tid til at få børn eller et længerevarende forhold.

– Jeg er heldig at have en bror, der har lavet tre børn. Det er tilpas mange til, at min mor er tilfreds, siger han med et smil.

Med egne ord har han haft vanvittigt travlt i sine job, og han har prioriteret sin karriere højt. Han vil dog ikke udelukke, at han stadig kan nå at blive far. Det vil i så fald sandsynligvis blive en aftale med en kvinde om, at de skal have et barn uden at være sammen.

– Egoistisk er et forkert ord at bruge, men jeg er blevet så vant til mine rytmer og rutiner, at jeg har meget svært ved at lukke en kvinde ind i mit liv 100 procent og lade hende bestemme, hvad vi skal, siger han.

– Jeg har i mange år kunnet gøre lige nøjagtig, hvad der passer mig. Og det har jeg lidt svært ved at give afkald på, siger Claus Elming.

Elsker kvinder

Gennem hele sit liv har han forsøgt at optimere sin lykke og være så glad som overhovedet muligt, fortæller han.

– Jeg har mødt et hav af dejlige og smukke kvinder gennem tiden, og jeg fucking elsker kvinder. De er noget af det mest vidunderlige og umulige, der findes på den her jord, og det er det, der er så dejligt ved dem.

– Nu bliver jeg 50, og jeg vil bare sige tak til alle de utroligt smukke kvinder, jeg har mødt i mit liv, startende med min mor. Og jeg vil ikke lukke det ned kategorisk, at jeg finder kvinden i mit liv og kommer til at bo med hende, men jeg kan godt have min tvivl, siger han.

På den måde mener han også, at han har været med til at gøre op med nogle normer i samfundet. De ting, der ofte forventes af folk, som at finde sig en kone og få børn.

– Jeg gør præcis, hvad jeg føler er rigtigt i situationerne. Jeg vil ikke ligge under for samfundsmæssige normer. Det har givet held i nogle situationer og øretæver i andre, men jeg har lært af det hele, siger han.

Plusser og minusser

Han har undervejs i karrieren fundet plads i de kulørte blade et utal af gange med episoder, der ifølge Claus Elming både har været sande og usande.

– Det er da pisse irriterende, men det er sjovere for ugebladene at skrive, at jeg er en skørtejæger og en drukkenbolt, end at jeg egentlig er en super sød fyr med hjertet på det rette sted, siger han.

Siden Claus Elming stoppede som Vild med dans-vært, har der været mere stille om den folkekære vært, men det betyder ikke, at han ligger på den lade side.

I øjeblikket arbejder han på at udvikle sit eget spil på hjemmesiden picks.dk, hvor man kan forudsige og rangere udfaldet af kampe i forskellige sportsgrene, blandt andet NFL.

– Det er en gigantisk satsning for mig. I modsætning til de sidste mange år, hvor det har været penge ind, så er det penge ud nu. Det er da lidt vildt at kaste sig ud i sådan et projekt, kort før at man bliver 50 år.

– Nu skal jeg kigge på, hvordan mine indtægter er. Og det er sgu ikke lige mig. Jeg er ikke en budget-fyr. Jeg kigger på det og tænker: “Okay, det var heldigt, at der kommer penge ind”.

Og skulle det gå helt galt med spillet, har han sin skuffe med programidéer, der ligger klar til en “rainy day”.

– Selv om jeg har opnået alle de her ting, så er der jo stadig masser af fede programmer derude, siger Claus Elming.

Miley Cyrus til Danmark

Hovednavnet til Tinderbox-festivalen 2019 bliver den amerikanske megastjerne Miley Cyrus.

Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse onsdag.

Her fremgår det også, at plakaten for årets Tinderbox er fuldendt.

Talsmand for Tinderbox John Fogde kalder det for det “stærkeste program”, som festivalen har haft.

– Vi er vanvittigt begejstrede over, at det er lykkedes at få så stort et navn med i sidste runde offentliggørelser, siger han i meddelelsen.

Disney-ikon blev voksen

Det er kun anden gang, at den 26-årige sanger besøger Danmark, siden hun skød sin solokarriere i gang i 2008.

Berømmelsen begyndte for Cyrus, da hun spillede barnestjernen Hannah Montana i den populære Disney Channel-serie af samme navn.

Hun turnerede med sange fra serien og andre Disney-stjerner, inden hun sprang ud som solokunster som 16-årig. Siden har hun solgt 16 millioner plader og toppet albumhitlister i USA flere gange.

Hendes gennemslagskraft blandt sine mange fans blev cementeret, da hun i 2008 og 2014 var på Time Magazines liste over verdens mest indflydelsesrige personer.

Den indflydelse blandt et relativt ungt publikum har også været genstand for kontroverser igennem årene. Cyrus har nemlig bevæget sig langt fra de uskyldige Disney-år.

Især albummet Bangerz fra 2013 vakte opsigt og forældreforargelse. Referencer til narko, seksuelle overtoner i tekster og hendes musikvideoer var grænseoverskridende, hed det.

Det har dog ikke rørt ved interessen for hendes musik. På musiktjenesten Spotify har Miley Cyrus over 25 millioner månedlige lyttere.

Ud over Cyrus annoncerer festivalen 23 andre nye navne. Herunder den italienske diskolegende Giorgio Moroder og danske kunstnere som Den Gale Pose og Michael Falch.

Dansk musik hitter hos danskere

Selv om der er millioner af udenlandske numre at vælge mellem på streamingtjenesterne, er det i stigende grad musik fra hjemlige kunstnere, som danskerne lytter til.

Kunstnere som Gilli, Kesi, Lukas Graham, Node og Rasmus Seebach var sidste år blandt de ti mest lyttede på streamingtjenester som Spotify, YouSee Musik og Apple.

Samlet udgjorde dansk musik 34,9 procent af markedet i 2018, hvilket er en fremgang fra 31,9 procent i 2017. Det viser årsrapporten fra musikselskabernes brancheorganisation, IFPI.

Lasse Lindholm, der kommunikationsdirektør for IFPI, kalder udviklingen meget positiv.

– Dansk musik står virkelig stærkt i markedet. Man skal huske, at streamingtjenester er kendetegnet ved, at du har adgang til over 30 millioner numre.

– Derfor er det virkeligt stærkt, når dansk musik kan have den markedsandel.

– Det vidner om danske forbrugeres kærlighed til dansk musik, og det vidner om danske musikeres evne til at skabe musik af høj kvalitet, siger Lasse Lindholm.

Millionforretning

Samlet lød omsætningen på det danske musikmarked på 582 millioner kroner i 2018.

Det er en stigning på 34 millioner kroner fra året før, og over 90 procent af indtægterne kommer digitalt.

Det er efterhånden flere år siden, at streaming overhalede cd’er.

Salget af cd’er lød sidste år på 21 millioner kroner og er for første gang blevet overhalet af vinylplader, der solgte for 28 millioner kroner. De to plader udgør knap ti procent af musikselskabernes omsætning.

– Danskerne har virkelig taget streaming til sig, men samtidig ser vi en opblomstring af vinylplader, som jo er det her store og smukke, men også lidt besværlige fysiske format.

– Det gør til gengæld, at download af musik og salget af cd’er, der jo ellers fyldte det meste omkring årtusindskiftet, er voldsomt faldende, siger Lasse Lindholm.

Danske forbrugere lyttede til 9,9 milliarder sange i 2018.

Der er i stigende grad dansk musik på menuen, når forbrugerne lytter til musik på streamingtjenester som Spotify, YouSee Musik og Apple.

Samlet afspillede de danske forbrugere 9,9 milliarder sange i 2018.

Fem af de ti mest afspillede kunstnere er danske.

Du kan i galleriet til artiklen her se fotos af de ti mest afspillede kunstnere.

* Tallene er fra streamingtjenester som Spotify, YouSee Musik og Apple. YouTube er ikke med i regnestykket.

Kilde: IFPI, musikselskabernes brancheorganisation.