Mest
læste

Henriks ven mister alt: Dronningen i hård straf

Den 76-årige rigmand Christian Kjær blev tidligere på året straffet  med betinget fængsel i 30 dage og en bøde på 10.000 kroner af Retten i Lyngby.

Samtidig mistede han retten til at køre bil i et år.

Nu mister han så også samtlige sine titler fra Kongehuset – deriblandt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogsordenen.

Kongehusets straf skulle være sket som en direkte konsekvens af rigmandens fængselsdom.

Det skriver Ekstra Bladet.

– Vi kan bekræfte, at Christian Kjær har fået frataget sine ærestitler og sin titel som ridder af første grad af Dannebrogordenen. Christian Kjær er orienteret, udtaler kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Christian Kjærs sekretær oplyser desuden til Ekstra Bladet, at erhversmanden er ude at rejse og derfor ikke har nogen kommentarer.

Ramte frivillig med bil

Ifølge Ritzau er sanktionen en konsekvens af mangemillionærens møde med en trafikofficial ved et cykelløb i Nordsjælland den 18. august sidste år.

Den pågældende morgen havde Kjær været et smut til bageren, men på vejen tilbage blev han bedt om at køre en anden vej.

Den instruks havde erhvervsmanden dog tilsyneladende ikke tænkt sig at følge. Og da den frivillige official fra cykelløbet stillede sig op foran Kjærs blå Tesla, trykkede han forsigtigt på speederen.

– Vi finder det bevist, at han (den frivillige, red.) er blevet ramt, og at tiltalte har tilsidesat færdselsloven på særlig hensynsløs måde, sagde retsformanden i forbindelse med domsafsigelsen.

Påkørslen skete dog med så lav fart, at den ifølge retten kan sidestilles med et “skub”. Offeret fik alene et blåt mærke.

Nægtede sig skyldig

Christian Kjær har nægtet sig skyldig og hævdet, at det omvendt var den frivillige trafikofficial, der angreb ham med en stav. Men den forklaring forkastede retten.

Ikke desto mindre tog Kjær dommen med ro.

– Der er ingen beviser, så jeg har det egentlig godt med en betinget dom. Det bliver aldrig til mere, sagde han i sekunderne efter dommen.

Christian Kjær blev født ind i cementvirksomheden FLSmidth og har besiddet en række bestyrelsesposter.

Det er dog især venskabet med nu afdøde prins Henrik og ikke mindst ægteskabet med Spies-arvingen Janni Spies, der har sendt ham på forsiden af aviser og ugeblade.

Kongelige slotte: Har du styr på dem alle?

Vidste du, at der findes hele 17 officielle kongelige slotte i Danmark?

De fleste forbinder nok især Amalienborg, Marselisborg og Fredensborg med Kongehuset – og det er da heller ikke alle de officielle, danske slotte, som Dronning Margrethe, Kronprins Frederik og kompagni har brugsret over.

Det oplyser Slots- og Kulturstyrelsen til Kendte.dk.

Det er således kun otte af slottene, som bliver stillet helt eller delvist til rådighed for kongefamilien af staten – mens de resterende ni enten lejes ud eller bruges som museer.

Dronningens traditionelle sommerresidens, Marselisborg Slot ved Aarhus, er Kongehusets private ejendom og tæller derfor ikke med i de 17 officielle slotte, som staten ejer.

I galleriet ovenfor kan du se billeder af de slotte, som står helt eller delvist til rådighed for kongehuset.

Kongelige slotte: En formue værd

At Kongehusets slotte ikke ligefrem er billige, kan de fleste nok regne ud.

Det gælder ikke mindst Amalienborg, som Boligsiden.dk har anslået vil kunne indbringe hele 547 millioner kroner, hvis det blev solgt.

Og det er endda et lidt konservativt bud.

– Palæerne ville formentlig kunne sælges for mere, så når vi taler om 547 millioner kroner, er det ikke et beløb, der skal tillægges alt for meget tyngde. Men det giver alligevel en indikation om, hvor vi ligger på skalaen prismæssigt, og dermed får vi en mulighed for at omsætte værdien til noget, der sætter beløbet i perspektiv, udtalte Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden i forbindelse med udregningen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange kongelige slotte er der i Danmark?

Der findes 17 kongelige slotte i Danmark. Otte af dem står helt eller delvist til rådighed for Kongehuset.

Hvem ejer de kongelige slotte?

Staten ejer de kongelige slotte – dog er Marselisborg Slot Kongehusets private ejendom.

Fakta

Slotte i Danmark

Der findes 17 officielle kongelige slotte i Danmark.

Herunder kan du se en oversigt over de kongelige slotte:

Amalienborg Slot

Bernstorff Slot

Charlottenlund Slot

Christiansborg Slot

Eremitageslottet

Fredensborg Slot

Frederiksberg Slot

Frederiksborg Slot

Gråsten Slot

Koldinghus Slot

Kronborg Slot

Nyborg Slot

Rosenborg Slot

Sorgenfri Slot

Spøttrup Borg

Sønderborg Slot

Aalborghus Slot

(Marselisborg Slot ved Aarhus er Kongehusets private ejendom og tæller derfor ikke med på listen over officielle slotte.)

Kilde: Kongeligeslotte.dk.

Husker du Harry Potter? Her er skuespillerne i dag

Meget er sket siden den første Harry Potter-film fik premiere.

Bare i løbet af de 10 år det tog fra den første film kom i 2001 til den sidste kom i 2011 skete der utrolig meget med de medvirkende skuespillere i de uhyre populære film.

Siden den sidste film udkom er skuespillerne gået i vidt forskellige retninger med deres karrierer – nogle med mere succes end andre.

I galleriet ovenfor kan du se, hvordan de populære skuespillere ser ud i dag – og hvad de har lavet siden den sidste Harry Potter-film fik premiere.

Snape er død

Som Kendte.dk tidligere har beskrevet, døde skuespilleren bag karakteren Severus Snape, Alan Rickman,  tilbage i 2016.

Den populære skuespiller blev 69 år gammel og døde af kræft i bugspytkirtlen.

Alan Rickman var desuden kendt som skurken Hans Gruber i Die Hard-filmene.

Fakta

Harry Potter-bøgerne

1997: ‘Harry Potter and the Philosopher’s Stone’. Udkom på dansk under titlen ‘Harry Potter og De Vises Sten’ i 1998.

1998: ‘Harry Potter and the Chamber of Secrets’. Udkom på dansk under titlen ‘Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer’ i 1999.

1999: ‘Harry Potter and the Prisoner of Azkaban. Udkom på dansk under titlen ‘Harry Potter og fangen fra Azkaban’.

2000: ‘Harry Potter and the Goblet of Fire’. Udkom på dansk under titlen ‘Harry Potter og Flammernes Pokal’.

2003: ‘Harry Potter and the Order of the Phoenix’. Udkom på dansk under titlen ‘Harry Potter og Fønixordenen’.

2005: ‘Harry Potter and the Half-Blood Prince’. Udkom på dansk under titlen‘Harry Potter og Halvblodsprinsen’.

2007: ‘Harry Potter and the Deathly Hallows’. Udkom på dansk under titlen‘Harry Potter og Dødsregalierne’.

Kilde: www.denstoredanske.dk

Valentinsdag 2019: Husker du de disse royale kærlighedsstunder?

Torsdag er det Valentinsdag, og det bliver fejret af forelskede par verden over.

Det vides ikke, om Valentinsdagen som sådan bliver fejret af de kongelige  – men det er bestemt ikke utænkeligt, at der falder en enkelt eller to royale blomsterbuketter af i dagens anledning.

Ikke desto mindre har Kendte.dk i anledning af kærlighedsdagen samlet de bedste bryllupsbilleder fra forskellige danske royale bryllupper gennem tiden.

Du kan se billederne i galleriet ovenfor.

Hvornår er det Valentinsdag 2019?

Valentinsdag falder i år torsdag i uge 7. Dagen bliver altid fejret den 14. februar, og der er delte meninger om, hvorfor netop denne dato er blevet den officielle kærlighedsdag.

Videnskab.dk skriver, at traditionen kan spores helt tilbage til det gamle Rom – mens nogle mener, at 14. februar er valgt, fordi man i middelalderen mente, at startskuddet for fuglenes parringssang gik på netop denne dag.

Valentinsdag er ifølge Folkekirken.dk ikke en helligdag i Danmark, selvom flere kirker dog markerer dagen.

Fakta

Hvem var Valentin?

Legenden fortæller, at Valentin kom til Rom i år 270 for at støtte de kristne, som dengang blev forfulgt af kejser Claudius.

Claudius havde bestemt sig for, at gifte mænd var dårlige krigere, og han havde derfor nedlagt forbud mod ægteskab.

Valentin blæste imidlertid på forbuddet, og han giftede unge elskende i hemmelighed. Det blev dog opdaget, og Valentin blev fængslet og senere dræbt.

Før sin død forelskede Valentin sig i sin fangevogters datter, og det lykkedes ham at smugle et kærlighedskort ud til hende. Det blev det allerførste Valentinskort.

Kilde: Folkekirken.dk og Videnskab.dk.

Se billederne: Dronningen åbner udstilling med helt særlig kunst

Sne og slud kunne ikke holde dronning Margrethe tilbage, da hun lørdag som planlagt indviede kunstudstillingen “Nordisk modernisme – Inventing the Future” på museet Kunsten i Aalborg.

Majestæten holdt en åbningstale ved indvielsen, og hun fik desuden en privat rundvisning af museumsdirektør Gitte Ørskou.

Før indvielsen var direktøren begejstret over udsigten til at få besøg af dronningen, forklarede hun til Kendte.dk.

– Det har stor betydning for os, at dronningen interesserer sig for kunst. Dermed ser befolkningen, at dronningen interesserer sig for de værker, som vi har. Men det er vigtigt for os, at dronningen har en passioneret interesse og det siger hende noget. Hun har jo adresseret, at vi skal bruge mere tid på kunst i nytårstalen tidligere. Så vi ved, at hun har klare meninger om den kunst, der er, sagde Gitte Ørskou forud for udstillingens åbning til Kendte.dk.

Udstillingen “Nordisk modernisme – Inventing the Future” sætter fokus på kunstens og samfundets udvikling i årene 1910-1960 set i et nordisk perspektiv.

I galleriet ovenfor kan du se billeder fra Dronningens rundvisning på museet.

Hugh Hefner: Alt du skal vide om den legendariske playboy

Hugh Hefner var indtil sin død som 91-årig i 2017 indbegrebet af en playboy, og han grundlagde også sin livsstil ved at starte det legendariske mandemagasin med netop navnet “Playboy”.

Hans liv bød på adskillige kvindelige bekendtskaber, akkurat som siderne i hans livsværk, der har en kanin iført butterfly som letgenkendeligt logo.

Hugh Hefner blev født i Chicago i 1926 i et middelklassehjem som første barn af to lærerforældre.

Han nåede at aftjene værnepligt under Anden Verdenskrig, hvor han arbejdede for militærets avis.

Og det blev jobbet som journalist, der fik ham på sporet af den enestående karriere, han endte med at forfølge.

Hugh Hefner lånte penge for at starte Playboy

I et interview med New York Times fra 2008, fortalte Hefner, hvordan han lånte penge af blandt andet sin mor, for at få råd til at grundlægge det siden så verdenskendte Playboy-blad, der kom på gaden for første gang i december 1953.

Med Marilyn Monroe som lokkedue blev der dengang solgt over 50.000 eksemplarer.

– Det næste blad solgte endnu flere eksemplarer. Grunden til, at bladet var så populært, er mere end hvad vi var i stand til at kreere, det var mere idéen bag det, sagde Hefner til New York Times.

– Bladet voksede fra de 50.000 eksemplarer til mere end en million eksemplarer, da der var gået fem år.

Siden har flere millioner amerikanske mænd og teenagedrenge stået med røde ører i bladkiosken og bedt om det nyeste nummer af Playboy, der ifølge Hugh Hefner selv har kæmpet en vigtig kamp for frigørelse og kvindernes ligestilling i USA.

Playboy har i hvert fald formået at få den afklædte kvindekrop frem i det amerikanske mediebillede.

Og grundlæggeren og chefredaktøren selv har sideløbende været kendt som en stor fan af damer, ofte i pluralis.

Hugh Hefner har selv udtalt, at han har været i seng med over 1000 kvinder i sit liv som playboy, og samtidig har han været gift tre gange, datet op til syv kærester ad gangen og fået fire børn undervejs.

I galleriet ovenfor kan du se nogle af Hugh Hefners mest kendte citater.

Fakta

Blå bog

Navn: Hugh Marston Hefner

Født: 9. april 1926

Fødested: Chicago, Illinois

Nationalitet: Amerikansk

Uddannelse: Filosofi og økonomi. Uddannet fra The Art Institute of Chicago og University of Illinois.

Karriere: Tjente i det amerikansk militær fra 1944-1946. Startede Playboy og udgav det første magasin i 1953.

Civilstand: Var gift med Crystal Harris. Havde fire børn fra tidligere ægteskaber.

Bopæl: Playboy Mansion

Kilder: CNN, Playboy.com

Meghan i modvind får nu støtte fra uventet kant

Det har formentlig ikke været helt let at være hertuginde Meghan den seneste tid.

Således har det længe været kendt, at hertuginden bestemt ikke har et gnidningsløst forhold til sin far, Thomas Markle – og senest er det så kommet frem, at hun angiveligt heller ikke skulle være på specielt god fod med sin halvsøster, Samantha Markle.

Det kan du læse mere om her.

Men nu er der kommet noget at smile af for den familiemæssigt belastede hertuginde.

Hendes halv-svoger, Tom Parker Bowles – der er søn af hertuginde Camilla, som er gift med prins Charles – har nemlig været ude at støtte hende i et tv-program.

Det skriver Hello Magazine.

Tom Parker Bowles skulle blandt andet have udtalt, at han synes hertuginde Meghan er “fantastisk” i programmet, og han blev i samme ombæring spurgt, om han havde gode råd til hende, hvortil han svarede:

– Hvordan kunne jeg give råd omkring det? Hun skal bare blive ved med at gøre, hvad hun gør.

44-årige Tom Parker Bowles er trods moderens ægteskab med den kommende britiske konge ikke royal, og han ernærer sig til daglig som madskribent.

Se billederne: Så stor er Meghans babybule blevet

Tirsdag besøgte hertuginde Meghan plejehjemmet Brinsworth House i den britiske hovedstad London.

På billederne derfra ses det tydeligt, at hertuginden er ved at være et godt stykke henne i sin graviditet.

Det har flere engelske medier da også bemærket – deriblandt Hello Magazine.

Under besøget på plejehjemmet – som er støttet af Royal Variety Charity – fik hertuginden en rundvisning og mødte flere af hjemmets beboere ifølge magasinet.

Formentlig forårsbarn

Som Kendte.dk tidligere har beskrevet spekulerer de britiske medier i, at Meghan og Harrys baby kommer til foråret.

Den nye royale baby bliver den syvende i arvefølgen til den britiske trone.

I galleriet ovenfor kan du se flere billeder af hertuginde Meghan og hendes gravide mave.

Kongehuset afslører: Dronningen arvede helt særlig genstand fra sin mor

De hårde tider under anden verdenskrig, hvor rationeringerne var mange og ressourcerne begrænsede, mærkedes tilsyneladende også hos det danske kongehus.

I hvert fald afslører et opslag på kongehusets profil på det sociale medie Instagram, at dronning Ingrid så ud til at være særdeles bevidst om genanvendelse i de barske år under krigen.

I opslaget kan man således se et billede af en babyjakke, som blev syet af dronning Ingrids brudeslæb fra hendes og kong Frederik den 9.’s bryllup i 1935.

Brudeslæbet blev til flere babyjakker, som blev syet til de små prinsesser – deriblandt den senere dronning Margrethe.

Du kan se opslaget under artiklen.

I galleriet ovenfor kan du se flere billeder fra dronning Margrethes barndom.

Prinsesse hylder dronningen på helt særlig dag

Tirsdag stod i fødselsdagsfejringens tegn for det svenske kongehus.

Dronning Silvia fylder nemlig 75 år på søndag, og fejringen af mærkedagen blev tyvstartet af det meste af den royale familie til et arrangement på Oscarsteatern i Stockholm tirsdag aften.

Det skriver Aftonbladet.

Ifølge Aftonbladet var en lang række gæster inviteret, og til arrangementet skulle sangerinden Carola have sunget.

På et tidspunkt i løbet af aftenen skulle kronprinsesse Victoria have stillet sig op på scenen og have holdt en rørende tale til sin mor.

– Jeg er stolt af, at du er min mor. Jeg elsker dig, sagde kronprinsesse Victoria blandt andet fra scenen ifølge Aftonbladet.

For nyligt hyldede kronprinsesse Victoria også sin mor til uddelingen af Nobel-prisen, hvor hun mødte op i en af sine mors gamle kjoler.

Det kan du se billeder af i galleriet ovenfor.

Se den søde video: Prinser tager imod juletræer på slottet

En ny video fra det svenske kongehus har fået det sociale medie Instagram til at koge.

Videoen forestiller den svenske prins Carl Philip og hans to-årige søn, prins Alexander, der tager imod juletræer på det kongelige slot i Stockholm.

I skrivende stund har opslaget fået over 13.500 “likes” på det sociale medie.

Juletræerne blev overrakt af studerende fra Sveriges Landbrugsuniversitet, fremgår det af opslaget.

Ifølge Billed-Bladet er det en tradition, at den svenske kongefamilie modtager en stor sending juletræer, som derefter sendes rundt til de forskellige kongelige residenser.

Du kan se Instagram-opslaget herunder:

Nu afslører kongehuset: Prins Henrik kunne ikke undvære denne særlige ting

Bag låge nummer 14 i kongehusets julekalender på Instagram, gemmer der sig en helt særlig genstand, som stod prins Henrik meget nær.

Julekalenderen afslører nemlig fredag et billede af et par sko, som ifølge teksten var intet mindre end prinsgemalens yndlingssko.

Du kan se et billede af skoene nedenfor.

Det er ikke første gang, at en af den afdøde prinsgemals genstande er med i julekalenderen.

Således gemte der sig et billede af prinsens elskede tennisketchere bag låge nummer syv.

Prinsen var da også kendt for sin store tennispassion, og mødte gennem livet flere store tennispersonligheder.

Det kan du se billeder af i galleriet ovenfor.

Dronning anklages for nedladende synspunkt: Nu får hun massiv opbakning

Et opslag fra Det danske kongehus har startet en ophedet diskussion på det sociale medie Instagram.

Opslaget forestiller en dragt, som tilhørte Dronning Ingrid, og som hun havde fået af sin morfar, Hertug Arthur af Connaught.

Dragten, og det at man kan se dronning Ingrid bære den i opslaget, har fået flere brugere til tasterne.

“Så håber jeg bare, at ingen af de små prinser og prinsesser hopper i den, nu hvor vi skriver 2018 og ved bedre end at klæde os stereotypt ud som et forfulgt folkefærd,” skriver brugeren Kirstine blandt i opslagets tråd.

Det og flere kommentarer, der mere end hentyder, at kongehuset mere eller mindre går sig skyldig i en form for racisme med opslaget, har dog fået endnu flere brugere til at tage dronningen i forsvar.

“Krænkelseskulturen har åbenbart nået et hidtil uset lavpunkt . Kongehuset klæder sig også i Grønlandske nationaldragter . Så er det vel også krænkende?,” skriver brugeren henrikschneevoigt blandt andet.

“Jeg er bare vild med dronning Margrethe. Og jeg er overbevist om at det ikke er uden bagtanke at netop dette billede er en del af kongehusets julekalender. Kan man været et godt menneske selv om man har et indianerkostume. Det tror jeg godt man kan. Det er en fantastisk fin dragt og en sød historie fortalt i ord og billeder,” skriver en anden bruger, der kalder sig instantcamilla.

Herunder kan du se det omdiskuterede opslag.

Se det søde billede: Lille prinsesse og Margrethe har samme hobby

Fuldstændig ligesom den danske dronning, er den lille svenske prinsesse Leonore fået smag for at dyrke ballet.

Det afslører hendes mor, prinsesse Madeleine i et opslag på Instagram, der viser den lille prinsesse i fuld gang med at danse den berømte ballet “Nøddeknækkeren”.

En ballet, der også står dronning Margrethe meget nær – og som hun også har designet kostumer til.

Du kan se billeder af de kostumer, majestæten lavede til forestillingen Nøddeknækkeren i galleriet ovenfor.

Sjovere end gymnastik

Dronningen har for nyligt afsløret, at hun udover at designe kostumer, også selv dyrker ballet for at holde sig i form.

– Det er unægtelig en noget sjovere måde at motionere på end bare at lave gymnastik og kedelige strækøvelser, siger Margrethe i bogen ”Eventyrdronningen,” som Billedbladet citerer fra.

Det kan de læse mere om i denne artikel:

Sådan holder dronning Margrethe sig i god fysisk form

Herunder kan du se prinsesse Madeleines ballet-opslag på Instagram:

View this post on Instagram

Our very own Nutcracker ballerina! 🎄🍭🎁🎄

A post shared by Princess Madeleine of Sweden (@princess_madeleine_of_sweden) on

Se billederne: Kronprinsesse rørt til tårer ved helt speciel begivenhed

Lægen Denis Mukwege fra DRCongo brugte mandag sin tale ved uddelingen af Nobels fredspris til at tale om seksualiseret vold.

Sammen med den irakiske menneskerettighedsforkæmper Nadia Murad er han modtager af prisen for 2018.

Ved uddelingen af prisen på rådhuset deltog også norske kong Harald, dronning Sonja, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.

Især sidstnævnte blev tilsyneladende rørt over prisvindernes barske historie og måtte knibe en tåre, skriver det norske medie VG.

Det fremgår også af billederne fra begivenheden, som du kan se i galleriet ovenfor.

Dedikerer pris til ofre

Denis Mukwege og Nadia Murad modtager prisen for deres kamp mod seksualiseret vold anvendt som våben i krig og væbnede konflikter.

Denis Mukwege har som læge viet sit liv til at tale ofrenes sag. Nadia Murad er vidnet, som har fortalt om overgreb mod sig selv og andre, hed det i oktober i begrundelsen fra den norske Nobelkomité.

– Jeg dedikerer denne pris til alle ofre for seksualiseret vold rundt om i verden, siger Denis Mukwege mandag i sin tale i Oslo.

– Det er med ydmyghed, at jeg står foran jer i dag (mandag, red.) for at give en stemme til ofrene for seksualiseret vold i væbnede konflikter og give mine landsmænd håb, siger han.

Denis Mukwege blev født i 1955 og blev uddannet som læge i Burundi.

Mukwege har brugt en stor del af sit liv på at hjælpe ofrene for seksualiseret vold i DRCongo, hvor han sammen med sit team har behandlet tusindvis af ofre.

Mary fik alle til at tabe kæben: Kom med helt særlig overraskelse til julekoncert

Der ventede de børn og voksne, der for nyligt deltog i julekoncert med Det Danske Musikkonservatoriums Børnekor, en særdeles glædelig overraskelse.

I forvejen var det annonceret at kronprinsesse Mary i sin egenskab af protektor for koret ville deltage – men på dagen valgte hun at tage både kronprins Frederik, deres fire børn samt hendes far John Donaldson og stedmor Susan Elizabeth Donaldson.

Det skriver Billed-Bladet.

Koncerten foregik i lørdags, hvor kronprinsparret netop var kommet hjem fra en veloverstået tur til Letland.

Du kan læse mere om den tur her:

Kronprinsparret repræsenterer Danmark på smukkeste vis i Letland: Mary vil børnene det bedste

I galleriet ovenfor kan du billeder af Mary og hele familien til julekoncert.

Kronprinsesse lider af mystisk sygdom: Overvejer sin fremtid på tronen

Næste år vil kronprins Naruhito overtage Krysantemum-tronen i Japan, og dermed fremover være kejser af østaten mod øst.

Efter traditionen bliver han fulgt at sin kone, kronprinsesse Masako, der vil blive kejserinde.

Der er dog sået tvivl om, hvorvidt kronprinsessen er i stand til at varetage det krævende job som kejserinde, da hun lider af en mystisk stress-relateret sygdom.

Det skriver The Guardian.

I anledning af kronprinsessens 55-års fødselsdag i søndags gav hun et af sine sjældne offentlige udtalelser.

– Selvom jeg føler mig usikker på, hvor hjælpsom jeg kommer til at være, når jeg tænker på den kommende tid, vil jeg hellige mig til folkets lykke, og jeg vil gøre indsats for det, lød den kryptiske melding fra kronprinsessen.

Masako har kæmpet med den stress-relaterede sygdom de seneste 15 år, og de japanske læger skulle ifølge The Guardian have kraftig mistanke om, at det stressende liv som kronprinsesse har haft en dårlig indflydelse på hendes helbred.

Kronprins Naruhitos far, den nuværende kejser Akihito, har valgt at abdicere i marts 2019, og dermed overtager sønnen den japanske trone.

Sidste år var det danske kronprinspar i Japan, hvor de mødte både det japanske kejserpar og kronprinspar.

Du kan se billeder fra besøget i galleriet ovenfor.

Kendt politiker lider af uhelbredelig sygdom: Vil ikke ende i kørestol

Det kendte folketingsmedlem for Enhedslisten Rosa Lund lider af den kroniske sygdom sklerose.

Det afslører hun i et interview med magasinet Main.

Den nu 32-årige politiker fik diagnosen for seks år siden.

En diagnose, der chokerede hende dybt.

– Beskeden fejede fuldkommen benene væk under mig. Hvad nu hvis jeg aldrig kom til at bruge benet igen? Skulle jeg nu til at sidde i kørestol? Det eneste, jeg kunne tænke på, var, at jeg for alt i verden ikke ville have, at andre skulle se mig som svag eller forkert. Og at jeg heller ikke havde lyst til at blive stemplet som ‘hende dér, der er syg’, forklarer hun.

I galleriet ovenfor kan du se, hvilke andre kendte danskere der slås med en kronisk sygdom.

Fakta

Fakta om sklerose

  • Multipel sklerose er en sygdom, hvor fedtcellernes isolering af nervefibre i hjernen og rygmarven også kaldet myelin, bliver angrebet
  • Sygdommen kan give mange forskellige symptomer afhængig af, hvor i hjernen og rygmarven myelinet angribes
  • Symptomerne kan være forstyrrelse af sanser, muskler og almene symptomer som træthed og psykiske symptomer
  • Forebyggende behandling kan forsinke udviklingen af symptomer ved multiple sklerose
  • Derudover findes der en symptomlindrende medicin

Kilde: Sundhed.dk