Mest
læste

Efter prinsefødsel: Nu er barslen snart slut

Efter fem måneder er barslen efter prins Louis’ fødsel den 23 april nu ved at være slut for hertuginde Kate. Det skriver blandt andre Hello Magazine.

Hertuginden meldte efter fødslen ud, at hun ville tage en pause fra officielle opgaver for at tage sig tid til at passe sine tre små børn.

Tirsdag den 2. oktober slutter barslen, da kongehuset har oplyst, at hertuginde Kate besøger en skovskolen Sayers Croft Trust’s Forest School and Wildlife Garden.

Hertuginde Kate forventes også at deltage i en række andre officielle arrangementer i løbet af efteråret.

Kontroversiel musiker giver koncert i Danmark: Ansatte på spillested er forargede

Tirsdag aften stod en verdenskendt rapper på scenen i Store Vega til en udsolgt koncert.

Set fra et andet synspunkt kunne den samme koncert beskrives som, at en ung mand dømt for at optage og have børneporno tirsdag aften gav koncert på Store Vega.

Rapperen Tekashi 6ix9ines besøg i Danmark har vækket både begejstring og forargelse. Begejstring blandt de gæster, der havde billet til koncerten. Forargelse blandt flere ansatte i Store Vega, der ikke mener, at spillestedet bør hyre en kunstner med et synderegister som 6ix9ines. Det skriver TV2 Lorry.

En enkelt af spillestedets bartendere har sagt op i protest.

Tekashi 6ix9ine, hvis borgerlige navn er Daniel Hernandez, blev sidste år dømt skyldig i at have optaget film af seksuel karakter med en blot 13-årig pige. Han erkendte forholdet, men forklarede, at han ikke var klar over, at pigen var mindreårig.

TV2 Lorry har talt med flere Vega-ansatte, der tager afstand fra hyringen af 6ix9ine.

– Jeg synes, det er en ærgerlig booking. Vega bør ikke lægge hus til en kunstner, der bidrager til en rådden musikkultur. Mange unge ser op til ham, og jeg synes, det er forkert at hylde ham, siger for eksempel bartender Ulrik Due Frøkjær.

Den booking-ansvarlige i Store Vega, Lene Kristoffersen, afviser kritikken.

– Vi booker kunstnere på baggrund af den kunst, de leverer. Og det her en sindssygt hypet hip-hop artist, som der er rigtigt meget snak om. Efterspørgslen har været stor, og koncerten blev også udsolgt med det samme. Det er blandt andet sådan noget, jeg kigger efter. Og da vi bookede ham, var de her ting ikke noget, vi vidste noget om, siger Lene Kristoffersen til TV2 Lorry.

Dansk slot sat til salg: Her er prisen for de 1600 kvadratmeter

Hvis du har 40 millioner kroner, der brænder i lommen, har du nu mulighed for at blive ejer af et dansk slot.

Lensgreve Frants Bernstorff-Gyldensteen og hans hustru Victoria har nemlig sat Gyldensteen Slot til salg, skriver Finans.dk.

Slottet har været i familien Bernstorff-Gyldensteens eje i 298, men det hænger ikke sammen for den nuværende 11. generation at blive boende på slottet.

– En hovedbygning af den størrelse spiller ikke overens med en økonomi, som kører i sådan en ejendom (Gyldensteen Gods, red.). Derfor tror på vi, at det er bedre med en anden ejerform. Også så vi som familie får en mere harmonisk enhed ved at reducere med én hovedbygning, siger Frants Bernstorff-Gyldensteen til Fyens Stiftstidende.

Gyldensten Slot er en del af Gyldensteen Gods, og det er kun slottet, der er til salg. Familien vil efter planen flytte ind i en af godsets andre bygninger, når slottet bliver solgt.

Ifølge salgsopstillingen er Gyldensten Slot 1600 kvadratmeter stort fordelt på 30 rum, og der mangler ikke rosende ord om den unikke ejendom.

– Gyldensteen er et helt enestående pragteksemplar på en velholdt, historisk bygning, der oprindeligt blev bygget i 1640, mens sidefløjene er opført omkring 1700 og 1810. Den arkitektoniske stil er Hollandsk renæssance, der er kendetegnet ved svungne gavle og dekorative udsmykninger. Man kender denne stil fra blandt andet Holmens Kirke, Børsen og Rosenborg Slot, skriver mægleren.

Frants Bernstorff-Gyldensteen har tætte forbindelser til den danske kongefamilie. Han er af Dronningen blevet tildelt titler som kammerherre og hofjægermester.

Du kan se mere om Gyldensteen Slot hos mægleren Lilienhof, hvor slottet er sat til salg.

Dansk ungdomsstjerne er død: -Var fræk som en slagterhund

Ole Meyer, der er i 70’erne og 80’erne blev kendt som skuespiller i en række ungdomsfilm, er død. Det skriver Ekstra Bladet.

Ole Meyer døde den 30. august i en alder af blot 59 år.

Han blev bisat den 12. september og her var skuespilleren Allan Olsen med. Allan Olsen blev gode venner med Ole Meyer, da de spillede sammen i flere film.

– Jeg husker ham fra alle de oplevelser, vi havde sammen. Vi rejste jo rundt i hele Danmark og lavede film, hyggede, drak og festede sammen. Det var vildt, men også berigende. Ole var en rigtig skæg fætter og fræk som en slagterhund, fortæller Allan Olsen til Ekstra Bladet.

Seneste hovedrolle i 1993

Ole Meyer spillede blandt andet med i La’ os være, Du er ikke alene, Måske ku’ vi og Otto er et næsehorn. Han havde sin seneste store rolle som en af hovedrollerne i Forræderne fra 1983.

Allan Olsen fortæller til Ekstra Bladet, at rollen i Forræderne tog hårdt på Ole Meyer. Han havde dog en række mindre roller efterfølgende – blandt andet i serien Taxa.

Bibbi og Snif droppet af dommerne: – Det var megasjovt

Far, Snif Jacobsen, og datter, Bibbi Jacobsen, optrådte fredag aften med deres countryband Bibbi og Snif for massevis af danske tv-seere i DR’s nye musiktalentkonkurrence, Live.

Den garvede countrygruppe faldt i seernes smag, men hverken Lina Rafn eller Sanne Salomonsen havde lyst til at tage dem med på deres hold videre i konkurrencen, og dermed sluttede deres medvirken i Live ganske hurtigt.

Afslaget fra dommerne har dog ikke ødelagt Bibbi Jacobsens gode humør dagen derpå.

– Det var megasjovt og superdejligt at optræde. Det er dejligt, at der er plads til et program, hvor det handler om livemusik, og hvor der er plads til, at man kan komme med sit eget materiale, siger Bibbi Jacobsen til Newsbreak.dk.

Sanne Salomonsen fortalte efter programmet til dr,dk, at hun havde svært ved at se, hvad hun skulle kunne lære Bibbi og Snif.

– I forhold til Bibbi og Snif, der er jeg musikalsk begrænset. Jeg ved ikke, hvad jeg skal kunne tilbyde dem. De var superprofessionelle, siger Sanne Salomonsen

Nogenlunde samme begrundelse gav Lina Rafn.

– De kan det, de skal kunne. Vi kan ikke lære dem mere, og så bliver det jo bare reklame for dem selv at stå her i programmet, siger hun.

Begrundelsen undrer Bibbi Jacobsen en lille smule.

– Vi troede lidt, at det var det, det handlede om i det her program. At man havde styr på det.

Hun håber, at deres optræden kan åbne endnu flere danskeres øjne for, at der findes god klassisk countrymusik i Danmark.

På trods af afvisningen fra dommerne roser Bibbi konceptet for Live. Hun er glad for, at der er gode muligheder for at komme som et helt band, og at der er mulighed for at optræde med sit eget materiale.

– Og så synes jeg, det er godt, at der ikke er fokus på dem, der fejler. Man går ikke efter underholdningsværdien i at se nogle dommere tale nogen ned.

Bibbi og Snif har ikke umiddelbart planer om at stille op i andre talentprogrammer lige foreløbigt.

– Nu skal vi bare fortsætte det vi gør med at spille koncerter, og vi har også snart en ny udgivelse på vej, siger Bibbi Jacobsen.

Hvis man gerne vil høre mere til Bibbi og Snif kan man følge med i, hvor de holder koncerter på deres Facebook-side.

Du kan se Bibbi og Snifs optræden i Live her.

Louise er kåret som Danmarks skønneste kvinde

Onsdag blev Miss Danmark kåret ved et stort show i Cirkusbygningen i København. Her var det den tidligere Vild med dans-vært Claus Elming, der styrede løjerne som aftenens vært.

23-årige Louise Sander Henriksen var den bedste blandt 30 finalister.

Louise Sander Henriksen, der er pædagogstuderende og kommer fra Hvidovre, fik overrakt kronen som symbol på sejren af sidste års vinder, Amanda Petri.

Hun kan om nogen fortælle, hvad der venter den nye Miss Danmark det kommende år, når hun skal til Kina og repræsentere Danmark i en af verdens største skønhedskonkurrencer Miss World.

– Der venter hende det mest fantastiske år med rigtig mange spændende oplevelser og rejser og en endnu større udvikling, end hun allerede har gennemgået.

– Man vokser med titlen, og man vokser med opgaven som Miss Danmark, siger Amanda Petri.

Da hun sidste år blev kronet som Danmarks smukkeste kvinde som 20-årig, var det en drøm, der gik i opfyldelse. Hun havde sat sig grundigt ind i konkurrencen og var især vild med, at det ikke kun var udseendet, man blev bedømt på.

For Miss Danmark er en skønhedskonkurrence, der “både fokuserer på indre og ydre skønhed”, forklarer arrangør og tidligere vinder af Miss Danmark Lisa Lents.

– Vinderen skal kunne være rollemodel for andre, og det er derfor vigtigt, at man besidder intellekt, respekt, sympati, selvsikkerhed og positivitet.

– Miss Danmark kan bidrage med at skabe fokus på, at skønhed er mangfoldigt og ikke nødvendigvis en specifik størrelse, højde eller farve, siger hun.

Hvert år starter hver af de 30 deltagere i Miss Danmark et velgørenhedsprojekt, og konkurrencen står også bag en velgørenhedsmiddag, hvor overskuddet går til familier med kræftramte børn.

Også Miss World, der er den ældste skønhedskonkurrence i verden, sætter stort fokus på velgørenhedsprojekter og har gennem tiden indsamlet over to milliarder kroner til dårligt stillede og syge børn i hele verden.

Hvordan er det at være Miss Danmark?

Kronprinsesse Mary må træde til: Frederik tvunget til afbud

Torsdag indleder Kronprinsesse Mary et officielt besøg i Finland, som en del af et dansk erhvervs- og kulturfremstød i de tusind søers land.

Til formiddag blev besøget indledt med en velkomst på rådhuset i Helsinki, hvor borgmester Jan Vapaavuori og børnehave tog imod den danske kronprinsesse.

Det var egentlig planen, at det var kronprins Frederik, der skulle have været på besøget i Finland, men da han for nylig blev opereret for en diskusprolaps, blev han nødt til at melde afbud, og har altså i stedet sendt sin hustru.

Besøget markerer 100-året for oprettelsen af de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Finland.

Torsdag har Mary et travlt program i den finske hovedstad, hvor hun blandt andet skal besøge finske og danske virksomheder og deltage i arrangementer med nordisk gastronomi og miljørigtig arkitektur og byggeri.

Om aftenen er der officiel middag, hvor 100-året for de diplomatiske forbindelser mellem de to nordiske lande fejres.

Fredag fortsætter kronprinsessen besøget i Finland i byen Turku, hvor der især er fokus på maritim industri.

Se dem her: Sjældne optagelser fra dansk kronprinsebryllup

Hvis du er vild med at se royale bryllupper i tv, har du nu mulighed for at se en stor tv-reportage fra et af de største danske kongelige bryllupper, som du med stor sandsynlighed ikke har set før.

Der er nemlig tale om den daværende Kronprins Frederik af Danmark og den svenske Prinsesse Ingrids bryllup i 1935. Det er Hos Filmcentralen, at man nu har mulighed for at se en optagelserne fra den store begivenhed, skriver Billed-Bladet.

Der er tale om en sammenklippet reportage af begivenhederne i dagene op til, under og efter bryllupet.

Kronprins Frederik og prinsesse Ingrid blev viet den 15. marts 1935 i Storkyrkan i Stockholm. Efterfølgende sejlede det nygifte Kronprinspar til Danmark på Kongeskibet Dannebrog.

I 1940 fik parret deres første barn, prinsesse Margrethe. I 1944 fulgte datteren prinsesse Benedikte, og i 1946 blev parrets sidste barn, prinsesse Anne-Marie, født.

Kronprins Frederik blev i 1947 konge, da hans far, Christian X, døde. Dermed blev kronprinsesse Ingrid til dronning Ingrid. Kong Frederik den 9. døde i 1972 i en alder af 72 år. Dronning Ingrid døde i 2000 i en alder af 90 år.

Du kan se et kort klip fra det nygifte pars karettur i Stockholm herunder, og du kan se hele tv-reportagen hos Filmcentralen.

 

Disse ti kendte har fået dyr opkaldt efter sig

Som Videnskab.dk for nylig gjorde opmærksom på i en quiz, så vrimler dyreriget med kendisser. Der er dyrearter i massevis, der er opkaldte efter nutidige stjerner.

Motherboard.som har forsøgt at finde ud af, hvordan det kan være, at edderkopper skal opkaldes efter Leonardo Dicaprio eller Michelle Obama.

Biologiprofessor ved University of Vermont Ingi Agnarsson forklarer til mediet, at når man finder en ny dyreart, så får man også retten til at give det et navn, og der er stort frit slag.

– Du har fuldstændig , når du opdager en ny art. Så længe, du har det rigtige slægtsnavn, kan du kalde den, lige hvad du vil, siger han til Motherboard.com.

Den eneste begrænsing er, at man ikke må modtage penge for at give arten et bestemt navn.

Derfor ender nogle arter med at blive opkaldt efter biologers idoler. Kendis-navnene kan også være et trick til at få medier til at skrive om opdagelsen af nye arter.

Ingi Agnarsson har selv været en del af en forskningsgruppe, der fandt en række nye edderkoppearter, hvoraf en del blev opkaldt efter kendissser, der på en eller anden måde havde været aktive i klima- eller miljøforkæmpere.

– Vi forsøger hele tiden at finde måder at skabe opmærksomhed om væsentlige emner inden for naturbeskyttelse og klimaforandringer. På denne måde kommer offentligheden til at høre om det. Hvis man bare kaldte den Spintharus Puertorico ville ingen høre om det, siger Ingi Agnarsson.

Klik igennem galleriet ovenfor og se ti dyrearter, der er opkaldt efter kendisser.

Kilder: Wikipedia, BBC

Eftersøgning efter forsvundet popstjerne indstilles

Canadiske myndigheder indstillede tirsdag eftersøgningen efter den tyske popstjerne Daniel Küblböck.

Daniel Küblböck formodes at være sprunget over bord fra krydstogstskibet Aidaluna søndag morgen, mens skibet befandt sig nær den canadiske ø Newfoundland. Det skriver blandt andre BBC.

En stor eftersøgnings- og redningsaktion blev sat i værk, da andre passagerer så en person springe i vandet fra skibet.

Tirsdag oplyste de canadiske myndigheder, at man opgav indsatsen, da chancerne for at finde den savnede person i live var meget små på grund af lave vandtemperaturer. Sagen ligger nu hos politiet som en forsvunden person.

Daniel Küblböck blev en popstjerne i Tyksland, da han i 2003 vandt tv-programmet Deutschland sucht den Superstar (Tyskland søger en superstjerne). Han har efterfølgende deltaget i en række tv-programmer. I 2015 deltog han i den tyske udgave af Vild med dans.

Robbie Williams gør store øjne af ung græsk kvinde: Så reagerer hans kone

Ægteparret Robbie Williams og Ayda Field sidder i dommerpanel sammen i den aktuelle sæson af den britiske udgave X Factor, og en kvindelig sanger tiltrak masser af opmærksomhed fra Robbie Williams. Det udløste skarpe blikke fra hustruen.

Det har masser af medier og brugere på sociale medier bemærket.

Optrinnet skete under den 24-årige græske kvinde Athena Manoukians optræden. Hendes optræden lod til at behage Robbie Williams øjne, mens hans kone Ayda Field så ud til at sende sin mand et strengt sidelæns blik.

Efterfølgende gav både Robbie Williams og Ayda Field dog Athena Manoukian et ja, og hun endte med at gå videre i konkurrencen.

Du kan se klippet med Athena Manoukians her.

Boksestjerne melder sig som mulig præsidentkandidat

Den pensionerede boksestjerne Oscar de la Hoya melder sig nu i feltet af potentielle kandidater til det embede, som Donald Trump i dag bestrider.

Den 45-årige Oscar de la Hoya, fortæller i et interview med TMZ, at han har et hold, der er i gang med at undersøge hans muligheder for at blive valgt.

Hvis reultaterne af de undersøgelser ser gode ud, vil han komme med en officiel udmelding og erklære sig som præsidentkandidat.

– Jeg mener det faktisk meget, meget seriøst, og jeg har en klar overbevisning om, at hvis Kanye West kan gøre det og måske drille verden med en udmelding om, at han måske en dag vil stille op til præsidentvalget – hvorfor skulle jeg så ikke også kunne gøre det?, siger Oscar de la Hoya til TMZ.

Han har ingen politisk erfaring, men pointerer, at det havde Donald Trump heller ikke, da han stillede op. Oscar de la Hoya fortæller også, at han har fået utallige opfordringer til at gå ind ind i politik.

Oscar de la Hoya melder ikke umiddelbart noget ud om, hvilket parti han vil stille op for.

Oscar de la Hoya har, siden han stoppede sin boksekarriere, været boksepromoter.

Imponerende festfyrværkeri og gamle mursten: Se billederne fra dronningens sommertogt

Fredag rundede dronningen dette års sommertogt med Kongeskibet Dannebrog af.

Det skete i Svendborg, hvor majestæten torsdag og fredag har været på besøg og gennemført et tætpakket program.

Fredagen har budt på besøg hos Skolerne i Oure, der består af efterskole, kostgymnasium og højskole. Herefter besøgte dronning Marghrethe virksomheden Gamle Mursten, der sælger – du har nok gættet det – gamle mursten. Det sidste besøg, inden den officielle afsked med afsejling fra Honnørkajen i Svendborg, var hos kunstgalleriet Galleri DGV.

Dermed er der sat punktum for den faste tradition med, at regenten  hvert sommer drager ud, og besøger forskellige afkroge af kongeriget om bord på Dannebrog.

Sommertogtet begyndte i mandags med to dages besøg i Silkeborg Kommune, og torsdag ankom Kongeskibet Dannebrog så til Svendborg til et ligeledes to dage langt besøg i kommunen.

I sidste måned var Kronprinsparret og deres fire børn også på et længere officielt besøg med Kongeskibet til Færøerne.

Du kan se masser af billeder fra Dronning Margrethes besøg i Svendborg i galleriet ovenfor.

Husker du drengen fra den legendariske banjo-scene? Sådan blev han genopdaget

Torsdag døde Burt Reynolds. Den amerikanske filmstjerne fik sit store gennembrud i 1972 i filmen Deliverance om fire forstadsmænds dramatiske kanotur i det landlige Georgia.

En anden person fik sig også en ikonisk rolle i denne film. Det var en helt almindelig dreng fra lokalområdet, der blev valgt til at spille med i en enkelt scene på grund af hans noget aparte udseende.

Det er en scene, der går under navnet Dueling Banjos, og den er endt med at blive mere berømt end selve filmen. I scenen sidder drengen med en banjo, og der opstår en duel, med en af de fire hovedpersoner, som spiller på en guitar.

Banjodrengen blev dermed berømt, men på trods af, at han ligesom Burt Reynolds fik et gennembrud med filmen, blev det aldrig en større filmkarriere. Flere medier har igennem tiden opsøgt drengen, der var 15 år gammel, da scenen blev indspillet.

Hans navn er Billy Redden, og han blev genopdaget for første gang i 2003, da filminstruktøren Tim Burton opsporede ham og fik ham med som banjomand i en kort sekvens i filmen Big Fish. Billy Redden arbejdede dengang på en café, og han fik senere job i en Wallmart-butik.

Billy Redden har afsløret, at det ikke var ham selv, der spillede banjo i den legendariske scene. Faktisk var han ikke god nok til at imitere, så instruktøren fik en anden dreng til at sidde bag ved og stikke den ene arm igennem Billy Reddens ærme, så det lignede, at det var hans hånd, for at få banjoklamperiet til at se overbevisende nok ud.

Billy Redden har også afsløret, at han ikke brød sig særligt meget om Burt Reynolds. Han mente, at filmstjernen fik folk fra Billy Reddens lokalområde til at fremstå som dumme og snævertsynede.

Du kan se banjo-scenen her og et interview med Billy Redden her

Kilder: Uproxx.com , The New Yorker

Storsælgende mobilmærke kan fra i dag købes i Danmark

Det har længe været ventet, at det ville ske, men fra torsdag bliver det et faktum, at et af verdens bedst sælgende mobilmærker, kinesiske Xiaomi, går ind på det danske marked.

Det sker i et samarbejde med teleselskabet 3, der i første omgang bliver ene om at forhandle den kinesiske iPhone-udfordrer herhjemme.

Danskerne er helt tydeligt ikke blege for at kaste deres kærlighed på mobiltelefoner fra kinesiske firmaer, der oftest er billigere end de vestlige giganter som Apple og Samsung. Onsdag skrev Newsbreak.dk, at en anden kinesisk mobilgigant, Huawei, netop havde indtaget førstepladsen for den bedst sælgende mobiltelefon i Danmark. Efter seks måneder på førstepladsen blev Apples Iphone X sendt ned på listen af en af Huaweis mange nye modeller. Du kan se alle de ti mobiler, der solgte bedst i august måned i galleriet ovenfor.

Hos 3 har man store forventninger til samarbejdet med det kinesiske mærke, fortæller David Elsass, der er direktør for privatkundemarkedet hos 3.

– Deres smartphones er så enestående, at selskabet i løbet af ganske få år er blevet en af verdens førende smartphone-producenter. Så vi glæder os til at vise danskerne, hvad deres produkter kan, siger David Elsass.

Selv om navnet Xiaomi nok siger de færreste danskere noget, så er det en af de helt store spillere, som nu entrerer det danske marked.

I seneste opgjorte kvartal havde Xiaomi ifølge konsulentfirmaet Gartner en markedsandel på 8,8 procent af verdensmarkedet for smartphones.

Dermed ligger selskabet på en fjerdeplads over verdens mest solgte mærker lige efter giganterne Samsung, Huawei og Apple.

Det er da også telefonerne fra de tre konkurrenter, som Xiaomi helst vil sammenlignes med.

Xiaomi i Danmark med tre modeller

Xiaomi satser i første omgang tre telefoner i kampen om danskernes gunst.

Hvad angår specifikationer, i mobilsproget kaldet specs, der er et udtryk for, hvordan telefonen klarer sig på forskellige områder, ligger den ene af de tre Xiaomi-telefoner, Mi8, der kommer på det danske marked, nogenlunde på niveau med konkurrenterne.

Til gengæld er prisen, som er på 3999 kroner, op mod et par tusinde lavere end hos de dyreste konkurrenter. Den anden telefon, der introduceres herhjemme, er Mi Mix S2, der i højere grad skal sælges på designet. Den koster 500 kroner mere.

Den tredje telefon er en prisbillig udgave til 1299 kroner.

Mobilekspert: Lave priser holder ikke

Ifølge John G. Pedersen, der som redaktør på netmediet meremobil.dk følger udviklingen på mobilmarkedet tæt, vil Xiaomis ankomst på det danske marked have en begrænset effekt i starten. Markedet er ganske enkelt for fastlåst, siger han.

– Men det skaber naturligvis en uro på markedet på længere sigt, da kinesiske telefoner ofte lanceres til meget lave og konkurrencedygtige priser.

Men danske forbrugere skal ikke forvente, at Xiaomis overordentligt lave priser forbliver stillestående.

– Det er et marketingsgreb, man bruger, for at få folk til at kigge efter produktet. Om det er holdbart på den lange bane, vil jeg stille mig meget kritisk over for.

– Når man har været på markedet i et stykke tid med lave priser på telefoner med gode specifikationer, så sætter man gradvist priserne op, så man når markedsniveauet, siger John G. Pedersen.

24-årig mand forfulgte dansk tv-vært: Endte i uhyggeligt angreb med bil

En længerevarende chikanesag kulminerede den 10. januar i år i et uhyggeligt angreb. Her blev en dengang 43-årig kvinde bevidst påkørt, da hun kom gående på et fortov i Viby J på vej til sit arbejde.

En 24-årig mand blev onsdag kendt skyldig i drabsforsøg for den bevidste påkørsel. Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Retten fandt det bevist, at den 24-årige bevidst havde påkørt kvinden for at forsøge at slå hende ihjel. Hun “slap” dog med et åbent benbrud og flere mindre skader. Han kørte efterfølgende fra stedet, men blev kort efter fanget af politiet, da det ene forhjul var punkteret ved kørslen op på fortovet.

Manden var dømt for flere tilfælde af chikane mod kvinden, der ifølge Ekstra Bladet er en tidligere tv-vært. Han havde et tilhold mod at kontakte kvinden.

Manden blev dømt til psykiatrisk anbringelse på ubestemt tid. Han fik også frakendt sit kørekort ubetinget i tre år. Den 24-årige mand har anket dommen, og han nægter sig skyldig.

Anklager Rosa Pape udtrykker tilfredshed med dommen.

– Jeg er tilfreds med, at retten fandt det bevist, at den tiltalte havde til hensigt at dræbe og derfor fulgte min indstilling om at dømme ham for forsøg på manddrab, siger Rosa Pape i pressemeddelelsen.

Drama i lufthavn: Kendt rapper sat i karantæne efter pludselige febertilfælde

Rapstjernen Vanilla Ice og omtrent 500 andre passagerer fik sig onsdag en usædvanlig oplevelse på en flyvetur fra Dubai til New York.

Efter adskillige personer blev syge om bord på det store Airbus A380-fly fra selskabet Emirates. Det skriver blandt andre Daily Mail.

De første meldinger lød på, at cirka 100 passagerer var blevet syge under flyveturen, men det er efterfølgende meldt ud at det “blot” drejede sig om ti personer, der havde fået feber.

De mange sygdomstilfælde fik piloten til at slå alarm, og flyet blev sat i karantæne, da det landede i Queens Airport onsdag morgen lokal tid.

De ti personer er blevet bragt på sygehuset, mens resten af passagerne efterfølgende fik lov til at forlade flyet på nogenlunde normal vis.

Blandt passagererne på det sygdomsramte fly var den kendte rapper Robert Matthew Van Winkle – bedre kendt som Vanilla Ice – som ivrigt dokumenterede begivenhederne på sociale medier.

På Twitter berettede han, at det myldrede med politi, ambulancer og brandvæsen omkring flyet, og han skrev, at han var glad for, at han sad på en anden etage på det store fly, end der hvor de syge personer angiveligt befandt sig.

Viklet ind i reb: Politi undersøger 20-årig kvindes død på milliardærs yacht

Den 20-årige australske kvinde Sinead McNamara blev torsdag fundet bevidstløs på den mexicanske milliardær Alberto Bailleres gigantiske luksusyacht, Mayan Queen IV. Hun blev fundet viklet ind i reb og alvorligt tilskadekommen ved bådens agterende. Hun omkom efterfølgende i en redningshelikopter på vej til et hospital. Det skriver blandt andre BBC.

Sinead McNamara boede og arbejdede på det store skib, og hun dokumenterede ivrigt sine oplevelser på Instagram, hvor hun havde tusindvis af følgere.

For nylig skrev hun blandt andet følgende på sin profil:

– Bor og arbejder på en båd og ser alt, hvad verden har at byde på. Yep, jeg synes, jeg har det ganske godt.

Dødsfaldet skete, mens yachten lå nær den græske ø Kefalonia.

De græske myndigheder har tilbageholdt båden, mens man undersøger dødsfaldet. Omstændighederne omkring dødsfaldet betegnes fortsat som uklare.

Alberto Bailleres, der har opbygget sin formue ved minedrift og menes at være god for omtrent 90 millioner kroner, var ikke selv ombord på båden, da dødsfaldet skete.

Yachten Mayan Queen IV er blandt verdens største af sin slags. Den er 93 meter lang og seks etager høj. Den vurderes til at have en værdi på omkring 1,3 milliarder kroner.

Flere af Sinead McNamaras familiemedlemmer var på vej til Grækenland for at besøge hende, da tragedien indtraf. Dødsfaldet ahr vakt opsigt i australske medier og på de sociale medier, hvor mange af hendes følgere har udtrykt sorg over nyheden. Det samme har den australske Youtube-stjerne Alex Hayes, der kendte hende.

Nedenfor kan du se nogle af Sinead McNamaras seneste Instagram-opslag.


The happiest of happy little mountain goats 🐐

A post shared by Salt Bby 💦 (@sineadmcnamara) on