Mest
læste

Prinsesse Maries store sorg: Livsledsager død

Prinsesse Marie må have haft en følelsesladet weekend. Prinsessens elskede hund Apple døde lørdag.

Det skriver flere medier. Heriblandt Billed-Bladet og Se og Hør.

Kongehuset bekræfter

Det sørgelige dødsfald er bekræftet af Kongehuset.

– Vi kan bekræfte, at Apple desværre døde i lørdags, lyder meldingen fra Kongehusets kommunikationsafdeling til Se og Hør.

14 år sammen

Hunden Apple har fulgt prinsesse Marie i 14 år. Hun havde hunden med, da hun i 2007 flyttede til Møgeltønder, fordi hun forlovede sig med prins Joachim.

Hunden – der er en Bichon Frisé – var familiens eneste hund.

Dronning Elizabeth på indkøb

For de fleste er en tur i supermarkedet en vanlig sag. Det gør sig ikke gældende, hvis man er kongelig. Derfor kan noget som scan-selv-kasserne godt overraske, når det er første gang, man oplever dem.

Det var Dronning Elizabeth ude for onsdag, da hun besøgte det engelske supermarked Sainsbury.

Nysgerrige spørgsmål

Det var en meget interesseret dronning, der fulgte med i, hvordan et indkøb foregår, når kunden selv skal scanne sine varer uden assistance fra en ekspedient.

Hun var særligt fokuseret på, om det var muligt at snyde ved ikke at betale for varerne, skriver Express.

Sainsburys regionale chef Damien Corchoran, som viste dronningen rundt, fortalte om, hvor glade kunderne er for scan-selv-kasserne, fordi det går hurtigere. Det kunne dronningen godt forstå.

Officielle besøg

Dronningen er ikke så vant til at være på indkøb i supermarkeder, og når hun endelig er i et supermarked, er det på officielt besøg.

Det gjorde sig også gældende for hendes første møde med en scan-selv-kasse i Sainsbury.

Hun besøgte supermarkedet, som til dels er en gengivelse af den originale Sainsbury-butik, fordi supermarkedkæden i år kan fejre sit 150-års jubilæum.

Kronprins Frederik besøgte vild skyskraber

Kronprins Frederik, der sammen med kronprinsessen besøger Sydkorea i tre dage, fik sig noget af en oplevelse onsdag morgen. Han besøgte skyskraberen Lotte World Tower.

Med sine 555 meter er Lotte World Tower verdens femte højeste bygning.

Så udsigten

I en bygning der strækker sig 555 meter op i luften, er det muligt at se en stor del af byen omkring skyskraberen. Det fik kronprinsen smag for, da han sammen med direktøren for Lotte World Tower Dong-ki Park, nød udsigten på skyskraberens udsigtsplatform.

Her var der rig mulighed for at få et godt blik over byen, da det både var muligt for kronprinsen at se ud af vinduerne, men også igennem gulvet.

Åbning af seminar

Men kronprinsens dag indeholder ikke kun et besøg i Lotte World Tower. Planen er, at han også åbner et seminar om energieffekt.

Generelt er erhvervsfremstødet i Sydkorea en måde, at hylde det diplomatiske samarbejde mellem Danmark og Sydkorea. Derfor er flere konferencer, seminarer og virksomhedsbesøg planlagt for kronprinseparret.

Hertuginde Kate bryder officielle regler

Hertuginde Kate har designet en have til årets Chelsea Flower Show. Tirsdag åbner området for offentligheden, der har købt billet. Men hvis man har børn, der er under fem år, er det ikke muligt at besøge arrangementet.

Chelsea Flower Show skriver på deres hjemmeside, at alle børn under fem år ikke tillades adgang, skriver Express. Men den regel gælder åbenbart ikke, når man er kongelig.

Regelbrud

Søndag tog hertuginde Kate hele familien med i haven. Hun og prins William og parrets tre børn prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis nød havens mange aktiviteter.

Familiebesøget er et regelbrud for både prinsesse Charlotte og prins Louis er under fem år gamle. Prinsessen er fire og prinsen er et år.

Inspireret af barndom

På trods af at der ikke tillades, at børn under fem år er en del af arrangementet, så er det blandt andet det publikum, som hertuginden forsøger at ramme med sit botaniske design.

Hun har designet haven med inspiration fra barndomsminder, og derfor indeholder haven blandt andet en gynge, en hule, et bålsted og et vandfald. Tanken bag haven er, at hertuginden vil vise fordelene ved at lege udendørs.

Det kan dog være, at hertuginden som kreatør ved Chelsea Flower Show arbejder under andre regler end besøgende.

Efter royal ydmygelse: Christian Kjær sætter ejendom til salg

Der har ikke ligefrem været modvind for rigmanden Christian Kjær.

Efter en hændelse hvor Christian Kjær skulle have kørt ind i en official ved et cykelløb, er det virkelig gået ned af bakken for rigmanden.

Han blev idømt 30 dages betinget fængsel, en bøde på 10.000 kr. og fik frakendt retten til at køre bil i et år. Men det var ikke det hele.

Efter dommen meddelte Kongehuset, at de havde frataget alle Christian Kjærs titler.

Sælger ud

Nu sker der igen omvæltninger i den 76-årige. Han og konen Susan Astani-Kjær har sat deres landejendom til salg.

Prisen på 70 millioner for landejendommen udelukker nu nok en stor del af danskerne. Men kan man finde frem til de mange millioner, får man også noget for pengene.

Landejendommen i Nordsjælland indeholder 550 kvadratmeter, og der er 33,67 hektar jord til.

Luksuriøse omgivelser

Der er syv soveværelser og tre badeværelser i landejendommen, som er omgivet af både en tennisbane, et orangeri og en pool. Og da ejendommen er beregnet til til at bruge som hesteejendom, så er der både stalde, ridebane og folde til rådighed.

Men huset indeholder også flere store stuer, en havestue og en pejsestue. Desuden er der også en længe, hvor det er muligt at have ansatte boende.

Ejendommen er ifølge Boliga den fjerdedyreste ejendom til salg på markedet i skrivende stund.

Meghans bror i hårdtslående kamp

I en kendis-boksekamp, har hertuginde Meghans bror Thomas Markle Jr. nu annonceret, at han bokser sin første kamp med en tanke på hende og lille prins Archie.

Det er nyt, at Thomas Markle kaster sig ud i at bokse. Han har dog tidligere dyrket kampsport.

Kendiskamp

På et pressemøde forud for boksekampen mødtes Thomas Markle med sin modstander skuespilleren Henry Laun, der er bedst kendt for sit venskab til skuespilleren Mark Wahlberg.

I et interview samme dag, fortalte Thomas Markle Jr. til Daily Mail, at han ville dedikere boksekampen til søsteren Meghan og nevøen Archie.

Kampen skal bokses næste måned i Atlantic City. Og chancerne for at Thomas Markle Jr. løber med sejren er rimelig, da det ifølge kampens promotor er det bedste match af modstandere i en kendis-boksekamp nogensinde.

Positiv omtale

Thomas Markle Jr. fortæller endvidere til Daily Mail, at boksekampen giver ham mere positiv omtale end han tidligere har modtaget. Og at det får ham til at virke som en mere legitim mand. Det har betydet, at han er mere stolt af at sige, at Meghan er hans søster.

Til dagligt er Thomas Markle Jr. vinduesmontør. Men måske ligger fremtiden for den 52-årige indenfor boksesporten.

Prins William og Kate deler søde familiefotos

Hertuginden af Cambridge har i anledningen af hendes botaniske bidrag til arrangementet Chelsea Flower Show delt søde billeder af hende og hele hendes familie ude i naturen på deres Instagramprofil Kensington Royal.

Hertuginde Kate har sammen med landskabsarkitekterne Andrée Davies og Adam White, selv været med til at designe en have. Hendes tre børn også har hjulpet hende.

Tilbage til naturen

Prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis har samlet mos, blade og grene, som de har brugt til at dekorere haven med. Blandt andet er grenene blevet brugt til en hule i haven.

Haven er navngivet Back to Nature, og hertuginden håber da også, at haven kan få flere familier ud i naturen.

Jeg håber virkelig, at dette område, som vi har skabt, inspirerer familier, børn og fællesskaber til at gå udenfor og nyde naturen“, skriver Hertuginden på sin Instagram.

Kendt i februar

Første gang det blev kendt, at hertuginde Kate ville kaste sig ud i at designe en have var i februar, hvor det blev offentliggjort i en pressemeddelelse fra det britiske kongehus.

The Royal Horticultural Society Chelsea Flower Show, som hertugindens have er en del af, åbner tirsdag for offentligheden.

Deler private fotos på første bryllupsdag

Sidste år fulgte flere millioner med, da prins Harry giftede sig med skuespillerinden Meghan Markle ved et overdådigt bryllup i St. George’s Chapel. Søndag kunne det royale par fejre deres et års bryllupsdag.

I den anledning delte parret en video på deres Instagramprofil Sussex Royal med billeder fra brylluppet, som ikke er blevet set før.

Bagom billeder

Den smukke sort-hvide video indeholder flere billeder, der viser mange af de ting, der skete udenfor kameravinklen, der blev transmitteret på dagen for brylluppet.

Foruden videoen, var der også en hilsen fra prins Harry og Meghan.

Tak for al den kærlighed og støtte fra så mange af jer rundt omkring i verdenen. Hver og en af jer var med til at gøre denne dag meget mere betydningsfuld“, står der skrevet i Instagramopslaget.

Royal kærlighed

Prins Harrys forhold til Meghan Markle blev for alvor en ting, da de i november 2017 annonceret deres forlovelse. Omtrent syv måneder senere blev parret gift.

Et par måneder efter var der igen store nyheder fra parret. I oktober sidste år meddelte Det Britiske Kongehus, at hertuginde Meghan ventede parrets første barn.

Prins Archie blev født den 6. maj i år.

Prinsesse Dianas niece kæreste med ældre mand

Niecen til den afdøde prinsesse Diana, Kitty Spencer, er blevet set offentligt med en 60-årig mand, der efter sigende er hendes nye kæreste.

Den 60-årige mand, som lady Kitty Spencer er blevet set med, er millionæren Michael Lewis.

Rygterne svirrede om parrets forhold allerede sidste år, hvor det formodes, at de startede med at ses, skriver News.com.

Aldersforskel

Kitty Spencer, der er datter af prinsesse Dianas bror Charles Spencer, har tidligere været kæreste med den 19 år yngre Niccolò Barattieri di San Pietro. Forholdet brast i 2017 efter fire år sammen. Nu er Kitty Spencers kæreste altså 32 år ældre end hende selv.

Kitty Spencer og Michael Lewis har endnu ikke bekræftet rygterne om deres forhold.

Hurra for kronprinsen: Det skal han på dagen

Når kronprins Frederik i år fylder 51, fejres det ikke på dagen med en stor festlig begivenhed. Ovenpå den runde fødselsdag sidste år, som blev fejret på flere måder, er det en mere nedtonet fejring i år.

Kongehusets kommunikationsafdeling oplyser til Kendte.dk, at kronprinsens fødselsdag fejres privat.

På med løbeskoene

Igen i år fejres kronprinsens fødselsdag også med et aktivt indslag. Kronprinsen fejrede sidste år sin 50-års fødseldag ved at løbe med danskerne i flere storbyer i Danmark.

Den fejring fortsætter kronprinsen også i år. Royal Run, som løbet hedder, løber til juni af stablen i Aarhus, Aalborg og København. Mens der også på Færøerne afholdes løb et par dage inden.

I skrivende stund er billetterne til alle distancer i Aalborg og Aarhus udsolgt.

Verdensrekord

Der har været rift om billetterne til Royal Run. Det har også betydet, at Royal Run og kronprinsen nu kan bryste sig af at være indehavere af en verdensrekord.

17.021 danskere har tilmeldt sig distancen på 1,6 kilometer, der kaldes One Mile, og det er dermed verdens største One Mile-løb.

Tidligere har London været indehaver af rekorden.

Verdensmester sender bil til kræftsyg dreng

Den femdobbelte verdensmester Lewis Hamilton dedikerede i søndags sin sejr til en inspirerende lille gut. Før søndagens løb modtog han en hilsen fra 5-årige Harry Shaw, der er kæmpe fan af Formel 1-køreren.

Lewis Hamilton nævnte hilsnen til pressemødet efter løbet og fortalte, at han blev inspireret af ham.

Mercedes i haven

Allerede på pressemødet kickstartede Lewis Hamilton rygterne om, at han havde en overraskelse til Harry Shaw. Mandag kunne den 5-årige vågne op til en Mercedes i haven, sendt af Lewis Hamilton og hans hold. Foruden bilen var der også sendt Mercedes-merchandise, og racerkørerens trofæ fra søndagens løb.

Mandag var også første gang, at Harry Shaw var ude af sit hus i tre uger. Harry Shaw har en meget sjælden cancersygdom i knoglerne, og blev i april erklæret terminal.

Sødt opslag

Harry Shaws far James, fortalte til Independent, at hans søn nu betragter Lewis Hamilton som sin bedste ven.

Mandag lagde Lewis Hamilton en hyldest til Harry Shaw op på sin Instagram, hvor han skriver, at han ønsker, at han kunne være lige så stærk, som Harry Shaw er.

Kronprinsparret på tur: Det skal de i Seoul

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary skal i næste uge til Seoul i Sydkorea, hvor de sammen med danske virksomheder forsøger at styrke forbindelserne og det strategiske partnerskab mellem Danmark og Sydkorea, skriver Kongehuset.

Der venter kronprinsparret noget af et program, som starter mandag den 20. maj.

Den demilitariserede zone

Den første dag skal kronprinsparret besøge den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea, hvor der også har været danske udsendte. Her skal de overvære åbningen af en kunstinstallation som den danske kunstnergruppe SUPERFLEX står bag.

Derudover er der prominente besøg i vente for kronprinsparret, der både skal møde Sydkoreas præsident og landets premierminister.

Dansk mad og design

Tirsdag står blandt andet i gastronomiens tegn for kronprinsessen. Hun skal overvære åbningen af en madmesse, hvor både danske og koreanske madvirksomheder deltager. Derudover skal hun se det danske kokkelandshold lave mad sammen med koreanske kokke.

Kronprins Frederik skal om formiddagen promovere dansk design, hvor otte danske designvirksomheder bliver fremvist. Dernæst skal han overvære en paneldebat om vindenergi i forbindelse med Koreas omlægning til vedvarende energi.

Og det er bare et udpluk af tirsdagens program for det royale par.

Fejrer danske mærker

I kronprinsparrets pakkede program er der i sær fokus på at hylde dansk kultur og dansk design.

Onsdag skal kronprinsessen være med til at fejre åbningen af en ny Fritz Hansen butik og Royal Copenhagen Koreas 25-års jubilæum, hvor der i den forbindelse er lanceret en ny kollektion med vilde koreanske blomster på.

Kronprinsessen holder desuden tale ved åbningen af Asger Jorn udstillingen på Museum of Modern and Contemporary Art.

Det officielle program for deres tur til Korea afsluttes med en middag i anledningen af det dansk-koreanske kulturår, som markerer 60-året for den diplomatiske forbindelse mellem Danmark og Sydkorea.

Karrieren måske slut for popprinsesse

Måske er det slut med at overvære sange som Baby One More Time og Oops I Did It Again på livescenen. Selv om Britney Spears ikke fik ros for sin seneste optræden i Danmark på sidste års Skanderborg Festival, så er det noget af et chok, hvis popprinsessen over dem alle stopper med at gå på scenen.

Britneys Spears’ manager har til TMZ udtalt, at hun ikke vender tilbage til sit job i Las Vegas i den nærmeste fremtid og måske aldrig.

Psykiske problemer

Siden 2007 har det været offentligt kendt, at Britney Spears har haft mentale lidelser. Dengang manifesterede det sig i, at hun brød sammen foran pressen og klippede sig skaldet. Hendes mentale tilstand på det tidspunkt gjorde, at hun blev indlagt.

Men nyligt er der igen problemer for Britney Spears. Efter hendes far i år er blevet sygelig, har hun ifølge TMZ ikke haft det godt. Hendes manager Larry Rudolph har også tidligere udtalt at hun i løbet af året har oplevet, at hendes medicin, der har holdt hendes mentale lidelser i bero, ikke har fungeret.

Indlagt igen

Popprinsessen har efter sin fars sygdom efter sigende også valgt at lade sig indlægge i en måned for at få kontrol på sin psykiske tilstand.

I knap otte år har Britney Spears haft sin far, Jamie Spears, som værge, og det tyder også på, at det er derfor hans sygdom har taget så hårdt på hende. Det var også grunden til, at hun aflyste sine Las Vegas shows.

Prinsesse skal køre ræs

Når sæbekasseløbet skyder årets Classic Race Aarhus igang torsdag, er det med en prinsesse i førersædet i en af bilerne, der stiller til start.

Det er prinsesse Athena, prins Joachims yngste barn, der for første gang skal være med i sæbekasseløbet, annoncerer Classic Race Aarhus i en pressemeddelelse.

Glade og stolte

Vi er både glade og stolte over, at Prinsesse Athena vil være med i år. I forvejen har Prins Joachim jo i mange år kastet glans over begivenheden, når han kører med sin klassiske Cortina. Dejligt at næste generation også bakker op om Classic Race Aarhus“, siger Mike Legarth, direktør i Classic Race Aarhus, i pressemeddelelsen.

Måske kan prinsesse Athena få køretips fra sin storebror Henrik, der flere gange har deltaget i løbet.

Motor mangler

Prins Joachim er som sædvanlig selv en del af ræset. Han kører fredag, lørdag og søndag i 65-klassen for Cortina Racing-Team.

Han har tidligere ageret ‘rugbrødsmotor’ for sine børns sæbekassebiler, men det vides endnu ikke, om prinsen også påtager sig opgaven for sin datters sæbekassebil også.

Hård konkurrence

Det er et skarpt hold, der stiller til start i årets sæbekasseløb ved Classic Race Aarhus. Prinsesse Athena skal op imod erfarne kørere, der har haft mulighed for at lære af en professionel racerkører.

Den nuværende Le Mans-kører Jan Magnussen har nemlig tilmeldt sine børn Luca og Millie.

Men der er også en intern konkurrence på Cortina Racing-Team. Oscar Davidsen Siesbye, makker til prins Joachim på racerteamet, hepper formentlig på sin datter Sofie Agnete, som er tilmeldt.

Prins William og Kates første møde med ny nevø

Et vigtigt familiebesøg har i denne uge fundet sted i Frogmore Cottage, hvor prins Harry og Meghan nyder tiden med sin nyfødte søn.

Ifølge en ansat på Buckingham Palace, har prins William og Kate tirsdag mødt deres nye nevø for første gang, skriver People.

Ugen efter fødsel

Det vil så også sige, at hertugen og hertuginden af Cambridge først har set prins Archie lidt over en uge efter fødslen den 6. maj.

Onkel og tantes første møde med Archie skete efter at både Harry og Kate havde officielle forpligtigelser. Hertuginden besøgte en hemmelig spion base, mens prinsen besøgte børn i Oxford.

Flere familiebesøg

Prins Archie er nu blevet vist frem til en stor del af den royale familie. Som noget af det første var det oldemor dronning Elizabeth og hendes mand prins Philip, der møde den lille ny.

Men de royale familiebesøg er angiveligt ikke helt ovre endnu. Det rygtes, at farfar prins Charles skal møde sit seneste barnebarn torsdag denne uge.

Kronprinsessen fremmer bæredygtigt mode

Kronprinsesse Mary bliver ofte anerkendt for sin sans for mode. Men det er ikke kun sans, kronprinsessen besidder, men også fornuft.

Hun er i disse dage med til at fokusere på bæredygtig mode ved konference Copenhagen Fashion Summit, der strækker sig over to dage.

Protektor

Kronprinsessen er protektor for Global Fashion Agenda, som står for konferencen. Sammen med organisationens direktør Eva Kruse åbnede hun konferencen.

Copenhagen Fashion Summit fik sin spæde start i 2009 i forbindelse med klimakonference COP15, der blev afholdt i København.

Mode med omtanke

I år markerer 10-året for Copenhagen Fashion Summit. På konferencen diskuteres, hvordan moden kan forbedres set fra blandt andet et klimaperspektiv.

Kronprinsesse Mary indbød tirsdag aften til en middag i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg i forbindelse med Copenhagen Fashion Summit, hvor kronprinsessen tog personligt imod sine gæster.

Cannes Film Festival: Se de smukke kjoler

Den franske riviera er i disse dage omdannet til en kæmpe filmfest. Den årlige Cannes Film Festival fejrede tirsdag festivalens åbning.

Fejringen skete vanen tro ved et stort opbud af verdenspressen, og med en samling af smukke kendisser på den røde løber i misundelsesværdige kjoler.

Den gyldne palme

Under festivalen vil et utal af kendte befinde sig i det franske for at hædre et udvalg af årets film. Den største hæder af dem alle uddeles lørdag den. 25. maj.

Det er hovedprisen Palme d’Or, som på dansk er bedre kendt som De Gyldne Palmer.

Dansk instruktør

Der er efterhånden en solid tradition for, at Cannes Film Festivalen har et dansk islæt. Det gør sig også gældende ved dette års.

Instruktøren Nicolas Winding Refn er blevet inviteret til at fremvise to afsnit af instruktørens nye serie Too Old To Die Young – North Of Hollywood, West Of Hell.

Dronningen giver fed barselsgave til prins Harry og Meghan

Det er ikke ligefrem en gave, der kan pakkes ind, som de nybagte forældre, hertugen og hertuginden af Sussex, har fået af prins Harrys farmor.

Dronning Elizabeth har skænket prins Harry og Meghan en lejlighed i det mondæne Buckingham Palace, som er placeret centralt i London.

Til arbejde

De nybagte forældre flyttede inden fødslen af deres søn Archie til deres hjem Frogmore Cottage, men nu kan de se frem til også at indrette en lejlighed.

Ifølge The Sun skal lejligheden benyttes, når parret har arbejdsopgaver i og omkring London, da den 30-minutters køretur fra Frogmore Cottage godt kan tage længere tid på grund af den massive trafik i storbyen.

Det forventes, at lejligheden står klar til parret i slutningen af året.