Mest
læste

Lille prins stjal alle overskrifter

Det er altid spændende, når der kommer en lille ny – og som altid, når der er et lille barn, så bliver de altid centrum for alles opmærksomhed. Hvor de fleste i disse dage har blikket stift rettet mod prins Harry og Meghan Markles nye baby Archie, så kan Kate og Williams prins Louis også stjæle overskrifterne.

I løbet af prins Louis første år i verden, der har det været småt med fotoseancer, men i den seneste tid er den unge purk begyndt at stikke næsen mere frem – og derfor deltage til flere royale begivenheder.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Det er ikke længe siden, at Kate Middleton tog den lille spirrevip med på en opgave, men i weekenden var prins Louis sammen med hele den royale familie, da han var med til at fejre Trooping the Colour, som er en årlig fejring af det britiske militær.

Det er en tradition, der strækker sig helt tilbage til det 17. århundrede, hvor man har kunne se de mange britiske soldater på tværs regimenter og rangordner. Og da den britiske kongefamilie trådte frem på balkonen, så fik man et udsyn til prins Louis i ungdommelig uskyld, da tommelfingeren var lidt mere spændende at sutte på end at holde øje med alle soldaterne.

Men prins Louis har trods sin unge alder lært at vinke til befolkningen – og da han kom ud på terrassen var det i armene på sin mor, men senere fik prins William lov til at holde guldklumpen.

I galleriet øverst kan du se billeder fra turen på balkonen.

Rapstjerne i voldsom ulykke: Nu taler han ud

Den 10. april er en dag, der forevigt vil stå skarpt i erindringen for Suspekt-rapperen Orgi-E – eller Emil Simonsen eller Klamfyr. Her blev han nemlig sigtet for ikke at overholde sin vigepligt i forbindelse med et trafikuheld tirsdag.

Men senere kom det frem, at rapperen ved en fejl var blevet sigtet. Det skriver Ekstra Bladet.

Journalisten anbefaler

Uheldet skete, da den ene bil kom kørende af Stubbedamsvej, mens den anden kørte ad Flynderborgvej  – samme dag var lyskrydset gået i sort.

Derfor var politiets teori, at rapperen ikke har overholdt sin vigepligt, hvorfor uheldet er opstået. Ved sammenstødet endte den bil, der ikke tilhører rapperen, i en hæk.

Det viser sig imidlertid ikke at holde stik. Det oplyser Henriette Døssing, der er pressekonsulent hos Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet:

– Vi har frafaldet sigtelsen. Det viser sig, at vi har lavet en fejl. Lyskrydset var gået i sort, og derfor troede betjentene, at der var højre vigepligt, og derfor blev vedkommende mundtligt sigtet på stedet. Men efter vi har set på sagen igen, har det så vist sig ikke at holde. Så der var ikke grundlagt for at opretholde sigtelsen længere, forklarer hun til Ekstra Bladet.

Taler ud om ulykken

Det er efterhånden et par måneder siden, at Emil Simonsen var involveret i ulykken. Men tankerne omkring ulykken sidder stadig dybt i musikeren, der har gang i et tætpakket sommerprogram, hvor musikerne i weekenden blandt andet lukkede festivallen Northside.

– Det er en rigtig klam tanke. Selvom ulykken ikke var min fejl, så er tanken om, at jeg skulle have levet videre, mens andre var døde, ubærlig, siger Emil Simonsen i et stort interview med Berlingske ifølge BT.

Dengang blev begge biler totalt skadet, men hvor Emil Simonsens Mercedes blev på vejen, så fløj en sort Citroën C4 Cactus op i en hæk. Men heldigvis kom ingen personer til skade.

Anledningen til det store interview med Berlingske skyldes, at Emil Simonsen snart fylder 40 år. Selvom rapperen sammen med Suspekt i mange år har lavet musik, der passede til fester og et liv i overhalingsbanen, så er ulykken stadig noget, der vil sidde i ham i en rum tid, fortæller han blandt andet i interviewet.

Drømmebil

Ifølge Ekstra Bladet er bilen, en Mercedes 560 SEC, rapperens drømmebil. Det har han tidligere udtalt til Vice.

– Jeg har en Mercedes 560 SEC, som er en af mine drømmebiler fra jeg var helt lille, sagde han.

Suspekt består – udover Emil Simonsen – af Rune Rask og Andreas Bai Duelund.

På intensiv: Sportsstjerne skudt på klos hold

Der er få spillere, der har ydet så stor en indsats for et bestemt hold, at de får den ære at få trukket deres nummer tilbage – så ingen andre nogensinde kan spille i det igen. En af de personer, der har oplevet at få den hyldest, er den dominikanske baseballspiller David Ortiz.

I karrieren har den nu 43-årige tidligere baseballspiller imponeret og vundet tre mesterskaber med Boston Red Sox i Major League Baseball. Men nu har den feterede baseballstjernes liv taget en hård og uventet drejning.

Natten til mandag blev David Ortiz skudt i ryggen, da han var tilbage i hjemlandet – Den Dominikanske Republik. Det bekræfter både politi og baseballstjernens far Leo.

Flere internationale medier, såsom ESPN beretter, at baseballstjernen er i stabil tilstand efter nedskydningen, men politiet undersøger nu, hvad der skete ned til mindste detalje. Det dominikanske politis direktør Aldrin Bautista Almonte fortæller, at gerningsmanden er blevet anholdt.

Gerningsmanden bliver behandlet for skader, som han pådrog sig, efter han blev tævet af lokale på en bar. Derfor har det dominikanske politi ikke haft mulighed for at afhøre gerningsmanden endnu.

Artiklen fortsætter under videoen.

Foruden baseballstjernen blev yderligere to personer såret. Den ene var TV-værten Jhoel Lopez, som man mener blev ramt af samme kugle som der ramte David Ortiz.

David Ortiz har i sin karriere tjent, hvad man regner er omkring 160 millioner dollars – det svarer til lige over en milliard kroner.

Royal Run: Kronprinsen er i mål

Tidligere mandag blev det spekuleret i, hvordan kronprins Frederik mon ville ankomme til Aarhus.

Og rygtemøllen begyndte at køre, da kongeskibet blev spottet ved Sletterhage Fyr på Djursland. Og ganske rigtigt, så var det kronprinsen, der var ombord på Dannebrog, men også kronprinsesse Mary var at finde på skibet.

Omkring klokken 9.30 lagde kongeskibet Dannebrog til kaj – lige mellem Navidas og Dokk1. Her var flere samlet og klar til at byde kronprinseparret velkommen til Aarhus, hvor der skal løbes Royal Run.

Det officielle Aarhus bød parret velkommen, da både borgmester Jacob Bundsgaard (S.) og rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (Rad. V.) stod klar på kajen.

En anderledes velkomst

Kigger man blot ét år tilbage, så ankom kronprinsen til Aarhus i helikopter – og derfor var gode råd dyre, når man skulle prøve at overgå den entré, men så er det heldigt, at man i kongehuset råder over et imponerende skib, der uden tvivl også har gjort et indtryk.

Kronprinsen skulle oprindeligt have deltaget i Royal Run som løber, men som bekendt har skader gjort, at prinsen har været nødt til at trække sig fra årets løbefest.

Derimod deltog han i One Mile – Walk, hvor han altså gik den berømte mil, der svarer til 1,609 kilometer. I Aarhus er der i alt 16.000 løbere tilmeldt.

Kort før klokken 12.00 var kronprinsen så i mål.

Verdenskendt superstjerne død

Der findes musikere, som bare er svære at komme uden om, når man kigger tilbage i tiden.

En af de grupper, der var med til at definere 80’erne og 90’ernes rap-scene er den ikoniske gruppe Geto Boys, der blev kendt for at rappe om alt fra psykotiske oplevelser til nekrofili.

Gruppen bestod oprindeligt af rapperne Scarface, Bushwick Bill og Willie D. Og særligt en af gruppens medlemmer var nem at huske – det var nemlig Bushwick Bill, der besad et stort musikalsk talent, men samtidig var dværg. Som om det ikke var nok, så har Bushwick Bill også prydet coveret på albummet ‘We can’t be stopped’, hvor han sidder på en båre efter, at han har fået skudt sit øje ud.

Men nu er gruppen blevet et medlem fattigere, da Bushwick Bill er gået bort. Han har gennem en længere periode været udsat for diverse rygter om sin død, da han tilbage i februar blev diagnosticeret med alvorlig kræft i bugspytkirtlen.

Problemer til det sidste

Bushwick Bill og resten af Geto Boys havde forsøgt at lave en sidste reunion-turne, men i sidste øjeblik blev turnet aflyst, da Bushwick Bill følte, at hans kræftsygdom blev misbrugt til at sælge flere billetter.

Promoterne bag koncertturneen havde valgt navnet “The Beginning of a Long Goodbye: The Final Farewell” (Begyndelsen på et langt farvel: Det sidste farvel, red.) – og det var altså for meget for den karismatiske rapper. Derfor blev turneen aflyst samme dag som den blev offentliggjort.

Klokken 21.35 lokaltid i Houston Texas blev det bekræftet, at Bushwick Bill døde.

Skandalekonge fylder år: Blev tvunget til dna-test

Han blev konge på afbud og sad på tronen i 20 år, inden han i 2013 abdicerede til fordel for sin søn.

Men når talen falder på de royale i Belgien, er kongeriget lige nu mest optaget af, om han har fået et barn efter et sidespring med en baronesse eller ej.

For den tidligere kong Albert II, der torsdag den 6. juni fylder 85 år, er måske også far til den 51-årige belgiske kunstner Delphine Boël.

Det hævder Boël i hvert fald, og hun har indledt en faderskabssag ved de belgiske domstole.

Får hun ret i, at den tidligere konge er hendes far, bliver hun automatisk medarving til hans formue.

Ændrede mening

Den abdicerede konge nægtede længe at tage en dna-prøve, men dagbøder på 5000 euro (37.000 kroner) fik ham på andre tanker, og sidst i maj afleverede det tidligere statsoverhoved prøven.

Det lå ellers oprindelig ikke i kabalen, at Albert skulle være konge af Belgien.

Han blev født i Bruxelles i 1934, og hans fire år ældre storebror, Baudouin, havde kurs mod tronen og blev konge allerede i 1951. I stedet blev Albert prins af Liege.

Prins Albert arbejdede i over 30 år med at fremme belgisk eksport over hele verden, ligesom han fra 1950’erne til begyndelsen af 1990’erne både var bestyrelsesformand for en bank og formand for Belgisk Røde Kors.

Men kong Baudouin fik aldrig børn, og da han som 62-årig pludselig døde af et hjertestop under en ferie i Spanien, gik kronen videre – til Albert II.

Stor familie

Albert har siden 1959 været gift med Paola, der kommer fra en adelig italiensk familie.

Det tidligere belgiske kongepar har flere gange været i Danmark i forbindelse med begivenheder i den danske kongefamilie.

Albert og Paola har sammen fået tre børn: Philippe, der er født i 1960 og blev konge, da Albert abdicerede i 2013. Prinsesse Astrid, der er født i 1962. Og prins Laurent, der er født i 1963.

Om den tidligere konge også er far til endnu en datter, vil blive kendt, efter at dna-prøven og retssystemet har talt.

Joachim fejret med hæderskoncert

Den røde løber var rullet ud og gæsterne fartede til fra nær og fjern, da prins Joachim skulle fejres. De festlige indslag er startet lidt tidligt, da der stadig er en god rum tid til, at prins Joachim egentlig har fødselsdag.

Men denne uge vil blive en uge, hvor prins Joachim runder et skarpt hjørne og fylder 50 år. Det gør han fredag den 7. juni.

Kaos før åbning

Men allerede i dag, mandag, starter fejringen for alvor. “Koncert for prins Joachim” bliver således afholdt netop nu afholdt på Bellevue Teateret i Klampenborg.

– Vi blev ringet op i morges med en forespørgsel på, om vi kunne afholde prinsens fødselsdagskoncert og tage imod 650 gæster i aften, siger Niels Gerner, der er marketings- og PR-chef ved Bellevue Teater, til TV 2 Lorry.

Ifølge Kongehuset officielle kalender vil prins Joachim, prinsesse Marie og kronprins Frederik deltage ved koncerten.

Men der er også flere prominente gæster, såsom grevinde Alexandra, Ole Henriksen og flere kendte danskere, der deltager i den festlige fejring.

Uden Mary

Så det bliver altså en kronprins uden konen på armen.

Der har været spekulationer om, hvor vidt kronprinsesse Mary kunne deltage i koncerten, fordi hun på nuværende tidspunkt er udenbys. Hun deltager i en Women Deliver-konference i Vancouver i Canada mellem den 3. juni og den 5. juni.

Artiklen fortsætter under videoen

Kronprinsesse Mary går derfor glip af de herlige festligheder, som koncerten, der afholdes udendørs i Parken på Sølyst i Klampenborg, byder på.

Hun misser blandt andet sang fra operasanger Jens-Christian Wandt, Det Danske Pigekor og Det Danske Drengekor.

Men kronprinsessen vil heller ikke komme til at opleve Susse Wold oplæse digte skrevet af prins Henrik.

Prins ramte hendes bil: Nu mister hun kørekort

Den 97-årige Prins Philip var tilbage i januar involveret i en trafikulykke nær sit hjem Sandringham Palace i Norfolk, det sydøstlige England. I den forbindelse kom to kvinder til skade, da hertugen i sin Land Rover kørte ind i en personbil, hvor kvinderne og et 10 måneder gammelt spædbarn sad i.

Emma Fairweather var en af kvinderne, der kom til skade, da hun brækkede et håndled. Og kvinden var også hurtigt ude at sige, at hun ville sagsøge prins Philip for at have ramt hende.

– Det har været en traumatisk og smertefuld tid. Jeg havde forventet mere fra den royale familie, lød det dengang ifølge Express.

Og den meddelelse fik det britiske kongehus – nærmere bestemt prins Philip – til at sende et undskyldende brev til moderen.

Fatale konsekvenser for kvinden

Det kom nemlig frem, at Emma Fairweather måske ikke altid har været helt fin i kanten. I Storbritainnien har man et pointsystem, hvor man ved 12 opnåede point kan miste kørekortet – og det er der, hvor skoen trykker for kvinden.

Emma Fairweather er nemlig blevet dømt for i alt fire forseelser. Det drejer sig om to tilfælde, hvor hun har kørt for stærkt, men også to tilfælde, hvor hun har  ikke har kunnet udpege chaufføren af en Volkswagen Golf.

Det har givet hende en bøde på 450 pund, hvilket svarer til 3800 kroner. Derudover har hun mistet retten til at køre bil i seks måneder, samtidig skal hun betale for sagens omkostninger. Det skriver Mirror.

Voldsom ulykke

Prinsen kørte i en Range Rover, og var på vej ud fra en tilkørsel til en hovedvej, da uheldet skete. Ifølge øjenvidner snurrede bilen rundt og endte på hovedet.

Uheldet skete i et T-kryds, og ifølge britiske medier har Roy Warne, der er advokat, forklaret, at den 97-årige prins’ forklaring til politiet er, at han blev blændet af solen, da sammenstødet pludselig skete. Dette er dog ikke bekræftet, men sandsynligt, da andre har sagt, at det også er sket for dem samme sted – og solen har givet været på vej ned, da klokken var 16.

Prinsen var rystet

Prinsen var efter sigende meget rystet og chokeret, og han måtte hjælpes ud gennem soltaget på den store bil.

Øjenvidnerne siger, at de hjalp prinsen ud af bilen. Han var ved bevidsthed, men meget chokeret og rystet, siger BBCs royale korrespondent Nicholas Witchell.

Buckingham Palace har ifølge BBC bekræftet, at Prins Philip ikke er kommet til skade ved uheldet. De to kvinder måtte begge på hospitalet for at blive behandlet for sårskader.

Både Philip og den kvindelige fører af personbilen – en Kia – måtte puste i et alkometer. Det, siger politiet, er fuldkommen standard. På den måde er der altså ikke forskel på at være prins eller almindelig “dødelig”.

Rekordstor løbefest uden de royale løbesko

Der er dage, som man aldrig vil glemme i sit liv. For mange er runde fødselsdage en af de dage, hvor man er i hyggeligt selskab med familien – men for kronprins Frederik var sidste års fødselsdag, hvor han rundede 50 år noget helt andet.

Kronprinsen brugte dagen med løbesko på og sammen med hele landet. I hele landet. I dag sker det igen – på Færøerne – når kronprinsen gentager det ikoniske Royal Run, som fik stakkevis af danskere til at fejre kronprinsen lige i den aktive royale ånd.

Løbet bliver dog, som bekendt, uden kronprinsen i løbesko og -tøj. Han har nemlig fået konstateret en mindre diskusprolaps.

National løbefest

Løbefesten gentages også i Danmark, hvor der især i Aarhus har været vild interesse. Nu er 250 ekstra startnumre kommet i spil til den udsolgte løbefest.

Der gik nemlig ikke mere end 13 dage og tyve timer, før Royal Run 2019 havde solgt deres 16.000 startnumre til dette års løbefest.

– Vi har oplevet et massivt pres og interesse fra folk, der gerne vil deltage. Derfor har vi forsøgt at imødekomme det med 250 ekstra billetter på 10 kilometer ruten, siger Lars Nielsen, der er en del af arrangørgruppen i Aarhus 1900, som er med til at arrangere Royal Run 2019 i Aarhus, til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er den store interesse for løbet, der har gjort, at Aarhus 1900 i samarbejde med Royal Run nu udvider med ekstra pladser på 10 kilometer.

En helt særlig distance

De fleste motionsløb er på mellem fem og ti kilometer, men det har været kronprinsens ønske at få en distance, som gør, at alle danskere kan være med til at fejre den royale fødselsdag. Men da man fandt på ideen om at løbe en mil, så var man langt fra sikker på, at det ville blive en succes.

– Det var måske et lidt stort krav at bede folk om at løbe fem eller ti kilometer for at være med til fødselsdagen. Derfor sænkede vi barren til One Mile, men vi var faktisk bange for, om der overhovedet var nogen, der ville tilmelde sig den distance, siger Jakob Larsen, der er direktør i Dansk Atletik Forbund og Bevæg Dig For Livet, der står bag Royal Run til TV2.

Tallene viser, at omkring 60 procent af de tilmeldte til løbet er kvinder, mens godt en tredjedel er førstegangsløbere. Derudover fortæller folkene bag Royal Run, at der allerede nu er 75.000 tilmeldte til det stort anlagte løbeevent.

Den 10. juni løbes på Bornholm, men også i Aarhus, Aalborg og København.

Kronprinsen vil grundet sin skade kun deltage på “One Mile – Family” distancen i Aarhus, men vil være til stede på Færøerne og København, mens Mary tager turen til Aalborg, hvor hun vil løbe en femkilometer.

Fakta

Royal Run 2019

  • Royal Run afholdes d. 10. juni 2019 i Aalborg, Aarhus og København/Frederiksberg
  • På Færøerne skyder Kronprinsen Royal Run i gang ved at løbe 10 km d. 1. juni.
  • D. 10. juni åbner Kronprinsen Royal Run med at løbe One mile i Aarhus. Kronprinsessen bakker op om løbet ved at løbe 5 km i Aalborg, og Kronprinsen slutter dagen med at løbe 10 km i København/Frederiksberg.
  • I Rønne på Bornholm holdes Royal Run uden kongelig deltagelse samme dag, d. 10. juni.
  • I Aalborg, Aarhus og på Bornholm kan man deltage på One mile (1,6 km), 5 km og 10 km
  • I København/Frederiksberg og på Færøerne kan man deltage på One mile (1,6 km) og 10 km
  • De lokale arrangører er Aalborg Atletik og Motion, Aarhus 1900 samt Sparta. På Bornholm er det Viking-Atletik og på Færøerne er det idrætsklubben Treysti.
  • Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af HKH Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag. Her var 70.575 tilmeldt i Danmarks fem største byer.
  • Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet, i et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund. TV 2 er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.

    Kilde: Royal Run

Stort tillykke: Kronprins Frederik fylder år

Det er ikke hver dag, at man i kongehuset har fødselsdag. Derfor plejer det at være med store fester og gallamiddage, når den store dag er der. Men sidste år fyldte kronprins Frederik 50 år, hvor han blev fejret i nærmest ugevis.

Derfor er det også en lidt mere afdæmpet fejring, der vil foregå i dag, hvor kronprinsen runder de 51 år.

Kongehusets kommunikationsafdeling oplyser til Newsbreak.dk, at kronprinsens fødselsdag fejres privat. Derfor er det også først onsdag den 29. maj, at kronprinsen igen har et officielt programpunkt på Kongehusets kalender.

På med løbeskoene

Igen i år fejres kronprinsens fødselsdag også med et aktivt indslag. Kronprinsen fejrede sidste år sin 50-års fødseldag ved at løbe med danskerne i flere storbyer i Danmark.

Den fejring fortsætter kronprinsen også i år. Royal Run, som løbet hedder, løber til juni af stablen i Aarhus, Aalborg og København. Mens der også på Færøerne afholdes løb et par dage inden.

I skrivende stund er billetterne til alle distancer i Aalborg og Aarhus udsolgt.

Verdensrekord

Der har været rift om billetterne til Royal Run. Det har også betydet, at Royal Run og kronprinsen nu kan bryste sig af at være indehavere af en verdensrekord.

17.021 danskere har tilmeldt sig distancen på 1,6 kilometer, der kaldes One Mile, og det er dermed verdens største One Mile-løb.

Tidligere har London været indehaver af rekorden.

Vigtig støtte forlader Meghan og Harry efter fødsel

For Meghan og Harry er alt nok som at være på en lyserød sky i disse dage. Det er ikke længe siden, at parret blev forældre til den lille, skønne Archie, som har fået royalister verden over til at falde i staver.

Men efter fødslen er der også røget lidt malurt i bægeret, fordi nu har Meghan og Harry mistet en vigtig personlig støtte her kort efter fødslen. Nærmere bestemt har Meghans moder, Doria Ragland, valgt at vende snuden hjem mod USA efter fødslen af Archie Harrison Mountbatten Windsor. Det skriver Express.

Det er blot to uger siden, at Meghan har født, men nu er Doria Ragland altså set gå med sine hunde tilbage i Los Angeles. Det har ellers ikke skortet på roser for hende, da hun endda blev nævnt i en personlig tak fra Buckingham Palace ovenpå fødslen af den lille ny.

Dengang lød meldingen, at Doria Ragland var ovenud lykkelig for at have fået sit første barnebarn, hvorfor hun var at finde på Frogmore Cottage.

Ifølge Express’ royale ekspert Katie Nicholl, så har Meghan og Harry indtil nu nægtet at ansætte en masse personale i forbindelse med fødslen, hvorfor de hverken har ansat en kok eller en barnepige i deres hjem.

– Doria har hjulpet. Hun har været uundværlig, mener Katie Nicholl.

Det er endnu uvist, hvornår Doria Ragland vender tilbage til England, da hun har to hunde og underviser i yoga i Los Angeles.

Sportslegende pludselig død

Den tredobbelte verdensmester i Formel 1 Niki Lauda er død. Han blev 70 år.

Østrigeren døde i sin seng mandag aften efter længere tids sygdom. Det oplyser Laudas familie ifølge det britiske medie The Mirror.

– Det er med stor sorg, at vi kan oplyse, at vores elskede Niki er sovet stille ind omgivet af sin familie, skriver familien i meddelelsen.

Niki Lauda vandt verdensmesterskabet for Ferrari i 1975 og 1977 og for McLaren i 1984. Han regnes af mange som en af de bedste racerkørere gennem tiden.

Op til sin død var han bestyrelsesformand for og medejer af det tyske Formel 1-hold Mercedes med den nuværende verdensmester, Lewis Hamilton.

Var involveret i voldsom ulykke

Den østrigske racerkører fik alvorlige brandsår på kroppen og i ansigtet efter en voldsom ulykke i et løb i 1976 på tyske Nürburgring.

Niki Lauda var dengang forsvarende verdensmester og favorit til at genvinde VM-titlen i Formel 1 med briten James Hunt som hans nærmeste konkurrent.

Det havde regnet, og Lauda havde allerede skiftet dæk og speedede op for at indhente tabt tid.

Men dækkene var stadig kolde og vejgrebet dårligt, da hans bil pludselig skred ud i et sving.

Lauda knaldede ind i barrieren, hans hjelm røg af, og hans Ferrari brød omgående i brand, mens den spinnede tilbage på banen.

Var tæt på at dø

Den østrigske racerkører sad fastklemt i over et minut, mens han indåndede giftige dampe fra den brændende bil.

Nogle af hans medkørere forcerede flammerne og reddede ham ud af infernoet.

– Ti sekunder mere og jeg ville være død, sagde Lauda i et interview med The Telegraph for et par år siden.

Bare seks uger senere var Lauda igen at finde i kampen om Formel 1-verdensmesterskabet, men han endte med at tabe til den evige rival James Hunt.

Dramaet blev i 2013 oprullet i filmen “Rush” af den Oscar-vindende amerikanske instruktør Ron Howard.

Mærket for livet

Ulykken i 1976 mærkede Niki Lauda for livet.

På grund af forbrændingen bar han nærmest permanent en rød kasket over arrene og et halvt afbrændt øre.

Samtidig blev hans lunger beskadiget.

I august sidste år blev Lauda indlagt for en dobbelt lungetransplantation, og østrigske medier har tidligere berettet om, at han var i dialyse.

Ejede flere luftfartsselskaber

Niki Lauda voksede op i en velhavende industrifamilie, og han havde også selv talent for at opbygge forretninger.

Ikke mindre end tre luftfartsselskaber stod han i spidsen for. Først Lauda Air og derefter flyNiki, der begge blev opkøbt af andre selskaber.

Senest skabte han LaudaMotion, som Ryanair sidste år købte sig ind i.

Lauda har to sønner fra et tidligere forhold med Marlene Knaus.

I 2008 giftede han sig med Birgit Wetzinger, der er 30 år yngre og arbejdede som stewardesse for Laudas luftfartsselskab flyNiki.

Hun donerede sin nyre til Lauda, efter at østrigeren ikke kunne bruge sin brors.

I 2009 fik Lauda og Birgit tvillingerne Max og Mia.

Spritny forlystelse lukket i ferieparadis

Danskere valfarter til Costa del Sol hvert evig eneste år. Men en ny turistattraktion er simpelthen blevet lukket, fordi den er usikker og har modtaget flere klager i den seneste tid.

En lang og stejl rutschebane lyder måske ikke helt dumt, hvis man er til spænding, men når rutschebanen forbinder to gader, så hæver øjenbrynene sig måske en del. Og det gjorde den 38 meter lange attraktion også. Derfor er der allerede nu udbedt en sikkerhedskontrol efter blot én dag efter den åbnede for offentligheden. Det skriver The Guardian.

Byen Estepona havde ellers regnet med at rutschebanen skulle give borgere i alle aldre en god mulighed for at komme gennem gaderne, selvom der er en væsentlig højdeforskel mellem de to.

Rutschebanen er som vi kender den fra Danmark udført i rustfrit stål, men i Spanien har man taget den skridtet vidre og lavet den 38 meter lang og givet den en hældning, der varierer mellem 32 og 34 grader. Den voldsomme hældning har blandt andet gjort, at der var flere meldinger om skader.

Byrådet går ind i sagen

En kvinde har på Twitter kaldt byens nye rutschebane for ‘noget lort’, hvortil hun har lagt billeder op af sine arme, der har fået seriøse brandmærker. De mange rapporter om skader har fået byrådet til at stå målløse tilbage, da man bad virksomheden, der stod bag rutschebanen om at foretage en grundig kontrol.

Byrådet har blandt andet kaldt billederne af en forslået kvinde for et isoleret tilfælde.

– Mere end tusind mennesker brugte rutschebanen på korrekt vis uden problemer. Men ikke desto mindre – situationen taget i betragtning – har byrådet valgt at gennemgå sikkerheden igen, så brugerne kan føle sig sikre, lyder det.

Husker du? De største danske øjeblikke

I Danmark har vi en lang og fremragende tradition for at deltage i det europæiske Melodi Grand Prix, som i disse dage går under navnet Eurovision. Gennem årene har Danmark hevet store resultater hjem, men gennem årene har det også været fyldt med skuffelser, hvor man egentlig synes, at sangene havde fortjent en bedre skæbne.

Hvem husker ikke de ikoniske scener, hvor Brødrene Olsen vandt tilbage i 2000 med ‘Fly on the Wings of Love’, der udviklede sig til en sand landeplage. Sangen kommer stadig af og til i radioen – og det er vel næppe forkert at sige, at den stadig vækker lysten til at skråle med og drømme sig tilbage til de dage i Stockholm, hvor Danmark gav det musikalske Europa baghjul.

Men selvom Eurovision altid trækker mange seere, så må man også bare erkende, at der af og til er lidt langt mellem snapsene og de store ørehængere, som begejstrer Europa ligeså meget som de har begejstret os danskere.

Kendte.dk har taget et dyk ned i arkivet og fundet frem til samtlige danske sange, som har nået en top tre placering eller bedre siden 1957. Og hvis man ikke ved, hvordan dagen skal nydes, så kan man jo sammenfatte en lille liste af musik med Eurovision-tema og massevis af hyggelig nostalgi.

Klik dig gennem galleriet og tag en tur ned af mindernes allé.

Den dystre sandhed: Derfor blev Meghan skilt

Den 19. maj er det præcis ét år siden, at Meghan og Harry sagde ja til hinanden ved det kæmpe bryllup i St. George’s Chapel, der ligger som en del af Windsor Castle.

Mens det er første gang, at prins Harry er blevet gift, så har Meghan Markle, altså været oppe ad kirkegulvet én gang før. Dengang blev hun gift den Hollywood-produceren  Trevor Engelson. Parret blev gift i 2011.

Og selvom, der ikke findes mange historier om det forliste ægteskab, så er der nu en  dokumentar på vej, der afslører, hvorfor Hollywood-ægteskabet ikke var lykken. Det er britiske The Mirror skriver, at en af grundene til det forliste ægteskab var, de store afstande der opstod, når Meghan Markle havde travlt med skuespillerkarrieren.

Men der har tidligere været helt andre historier fremme om bruddet mellem de to.

Besatte Meghan

Meghan Markle har gennem årene arbejdet i en lang række roller, men det var da barndomsveninden Ninaki Priddy, trådte frem, at rygtemøllen gik igang omkring Meghan Markle.

Barndomsveninden forklarede nemlig til Express, hvordan der fandtes to vidt forskellige udgaver af Meghan Markle – den kendte og den ukendte.

Og efter Meghan Markle fik vind i sejlene, så fortæller barndomsveninden, hvordan Meghan Markle blev besat af berømmelse. Faktisk i en sådan grad, at hun begyndte at lægge alle sine kræfter i skuespillet, mens hun ikke brugte tid og kræfter på ægteskabet.

 

Tillykke: Dronningen fylder år

I det hollandske kongehus er der i dag grund til at kippe lidt ekstra med det orange flag. Det er nemlig dronning Máximas fødselsdag.

Der kan næppe være nogen tvivl om, at dagen vil blive brugt med kong Willem-Alexander, samt de tre døtre Catharina-Amalia, Alexia og Ariane.

Dronning Máxima fylder 48 år – og i år kan hun fejre det sjette år som dronning.

Titlen som dronning fik hun, da Willem-Alexander overtog tronen fra dronning Beatrix, der abdicerede den 30. april 2013 efter 33 år som dronning.

Ligesom i det danske kongehus har de royale mange protektorater – og det er også tilfældet for dronning Maxima, der egentlig blev født i Buenos Aires, Argentina.

Det royale par mødtes i den spanske by Sevilla. Og i 2001 blev parret forlovet i marts, inden de den 2. februar 2002 sagde ja til hinanden ved et stort anlagt kirkebryllup.

Forgyldt: Heldig dansker vinder 17 millioner

Vi drømmer nok alle sammen om en dag at lande den helt store lottogevinst, hvor man får råd til alt fra bil, have eller en swimming pool. Ja, det er jo kun fantasien, der sætter grænser, når man tænker på, hvad man vil bruge lottomillioner til.

Men for nogle, der står stjernerne helt rigtigt – og så kan de pludselig kalde sig selv for lottomillionærer. Det var tilfældet for en Lotto Plus-spiller fra Region Sjælland. Den heldige dansker løb nemlig ned den helt store Joker-præmie 17.308.750 kroner. Og det er altså skattefrie kroner.

Jokeren blev for nyligt tilføjet på Eurojackpot Lotteriet og kan nu tilkøbes til alle lotterispillene hos Danske Spil. Lørdag aften voksede puljen desuden til 10 millioner kroner, da ingen havde ramt de rigtige vindertal.

Selvom der ikke var nogle, der ramte alle de rigtige lottotal. Så kom millionærgarantien alligevel to danskere til undsætning. Og to danskere fra henholdsvis Roskilde og Holbæk blev også forgyldt.

De heldige vindere er således Lottomillionær nummer 3372 og 3373. Den ene har købt sin vinderkupon i Dagli’Brugsen Tuse og har oveni vundet 50 kroner for fire rigtige, mens den anden har købt sin kupon i Meny på Skomagergade.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne.

Voldsomt overfald: NBA-stjerne smurt ind i blod

Han betagede hele basketball-verdenen da han trådte ud på halgulve på tværs af USA. Navnet Kristaps Porzingis blev synonymet med, hvad man troede skulle være fremtidens superstjerne i New York, hvor han spillede for basketholdet New York Knicks.

Tilbage i 2015 tog den 2 meter og 21 centimeter høje lette ligaen med storm, da han spillede sin første minutter, men siden har karrieren langsomt taget en deroute. Et overrevet ledbånd i knæet tilbage den 6. februar 2018 gjorde, at han endnu ikke har spillet et minut på basketballbanen.

Og selvom passet kun viser 23 år, så er der efterhånden flere sager, der hæfter sig ved den unge superstjerne. I marts blev han anklaget for seksuelle overgreb mod en kvinde, der hævdede, at hun var blevet voldtaget af basketballspilleren tilbage i 2018. Den sag bliver netop nu efterforsket af politiet i New York, men selv har stjernen afvist alle anklager.

Men nu er den gal igen.

Blodig hjemmebane

Mens den amerikanske basketball-liga, NBA, går ind i de afgørende faser – så er der en masse spillere, der er blevet slået ud af slutspillet og derfor har sommerferie. Kristaps Porzingis blev i løbet januar-måned tradet til Dallas Mavericks – og da det Texas-baserede holds sæson sluttede, ja så valgte Kristaps Porzingis at tage tilbage til hjemlandet Letland, hvor han ville tilbringe noget tid.

Men nu er der problemer igen for superstjernen. Der er er nemlig kommet en video ud på de social medier, der viser den tårnhøje mand bløde fra hovedet med en gennemflået T-shirt, som skubber en kvinde og råber efter en unavngiven person.

I videoen kan man se, hvordan basketball-spilleren bliver holdt tilbage af en række personer. Ifølge ESPN, så mener Dallas Mavericks, at Kristaps Porzingis blev angrebet af flere russere, inden at natklubbens security-team fik stoppet kampen.

Til det amerikanske medie CBS News har en talsperson for Dallas Mavericks kommenteret hele hændelsen.

– Det er vores forståelse, at Kristaps blev overfaldet og angrebet ude foran natklubben i Letland. Vi vil give en opdatering, når det er muligt at komme med en, lyder det til CBS News.