Mest
læste

FBI efterforsker stjernesanger

I en stort anlagt artikel i avisen New York Times står en lang række kvinder frem med beskyldninger om seksuelle krænkelser begået af stjernesangeren Ryan Adams.

Adams beskyldes for følelsesmæssige og verbale krænkelser, og at tilbyde at fremme sangerinders karrierer mod sex.

Blandt andet sangerens eks-kone Mandy Moore står frem i artiklen. En anden kvinde siger, at Ryan Adams sendte hende stødende beskeder og blottede sig selv på Skype da hun kun var teenager.

Ryan Adams selv benægter alt. Det gør han på Twitter, hvor han samtidig undskylder, hvis han har stødt nogen:

– Nogle af tingene er misforståede, nogle er overdrevne og nogle passer overhovedet ikke. Jeg ville aldrig gøre noget upassende med en, jeg troede var for ung. Aldrig, skriver sangeren blandt andet.

“Lige som R. Kelly”

En anden kvinde – Ava – står frem i artiklen og fortæller om sit forhold til sangeren.

Da hun var 15-16 år gammel udvekslede hende og Ryan Adams tusindvis af sms-beskeder, der blev mere og mere seksuelt ladede.

Hun har delt beskederne med New York Times, og det bærer tydeligt præg af, at sangeren godt ved, hvad han har gang i:

– Jeg ville komme i problemer, hvis der nogen der vidste, vi taler sådan sammen, skriver han blandt andet.

– Hvis folk vidste det, ville de sige, jeg var lige som R. Kelly, skriver sangeren også med reference til den skandaliserede sanger.

Ifølge Adams’ advokat husker sangeren ikke at have haft samtaler med, der ikke handler om musik, og at han ikke har vidst det, hvis hun var under den kriminelle lavalder.

FBI efterforsker

Siden publiceringen af New York Times’ store artikel har FBI taget sagen op.

Det skriver blandt andet New York Times.

FBI vil undersøge, hvorvidt den 44-årige sanger har begået noget kriminelt i sin kommunikation med den unge kvinde, der er nævnt tidligere i artiklen.

Ryan Adams har udgivet 19 albums og skulle efter planen udkomme med yderligere tre i 2019.

Mille havde vildt energidrik-forbrug: Så farligt er det

Fem energidrikke om dagen. Sådan blev 26-årige Mille fra Allerøds forbrug udlagt i tirsdagens afsnit af Luksusfælden. Selv mente hun nu, at forbruget reelt var noget mindre, men uanset hvad, er energidrik noget, man ikke skal tage let på.

Effekterne af de samlede ingredienser i de vanvittig populære drikke som for eksempel red bull og monster energy er et relativt ubeskrevet blad i danske undersøgelser, mens et amerikansk studium har vist, at der er en betydelig påvirking af blodkarrene hos unge mænd, der drikker de koffeinholdige sager.

I Danmark har vi dog meget skrappe regler for fødevarer, og derfor mener en ekspert altså ikke, at man kan overføre resultatet. Det har læge og professor Boye L. Jensen fra kardiologisk forskningsenhed på Syddansk Universitet fortalt DRs faktatjek. 

– Undersøgelsen er foreløbig og derfor for lille, og måler ikke på noget, hvorfra man reelt kan konkludere om sundhedsrisikoen ved energidrikke, siger han.

Det hindrer dog ikke Fødevarestyrelsen i at advare mod drikkene. Til børn. Salget af de opkvikkende energi- og sukkerbomber er firedoblet mellem 2010 og 2016, og for Fødevarestyrelsen handler det om at oplyse forbrugere om, at det store indhold af sukker ikke er børnevenligt. Det samme gælder for koffein, der slet ikke er for børn.

På alle energidrikke, der markedsføres i Danmark, skal der derfor være påsat en advarsel mod, at børn indtager dem.

Kroppens langvarige reaktion på sammensætningen af den megen sukker og koffein er der ikke noget decideret forskning, der belyser grundigt nok. Derfor er det svært at konkludere noget som helst om belastningen af kroppen ved indtag af energidrik. Dog er der intet i en energidrik, som vi har brug for.

– For dem, som har behov for at “være på” i en travl hverdag, er det en nem vej til at få en opkvikkende effekt, men det er ikke en sund vej. Hvis man vil have koffeinens virkning, kan man bare drikke kaffe, forklarer seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet Anja Pia Biltoft-Jensen onsdag til Bt.dk. 

Mange energidrikke findes i sukkerfri versioner.

16-årige døde efter indtag

I april 2018 kunne amerikanske KUTV beskrive, hvordan 16-årige David Cripe kollapsede i sin skole med hjerteflimmer. Ifølge vidner havde han forinden drukket en Mountain Dew-sodavand, en kop kaffe og en energidrik – inden for sølle 40 minutter.

– Det gav ham flimmer og arytmi, som i sidste ende gør, at hjertet slog uregelmæssigt. Det forårsagede hans død, sagde den lokale retsmediciner Gary Watts.

Teenageren Henrik, han er fra Norge, var også døden nær, da han som 14-årig skulle til computerspil-fest. Et såkaldt LAN-party. I den forbindelse var det nødvendigt at holde sig vågen gennem adskillige timer, og til det brugte Henrik energidrikke. I alt ni blev det til.

– Han lå på gulvet i kramper og med fråde ud af munden, sagde Henriks far til norsk TV2. Ved ankomsten til sygehuset var Henrik i kritisk tilstand med svigt i flere organer, blandt andet i nyrerne, der betød, at han begyndte at få vand i lungerne. I alt tilbragte Henrik 13 døgn på sygehuset, før han var frisk nok til at blive udskrevet, skrev TV2.

Den megen negative omtale om børns forbrug af energidrik, fik Lidl i Danmark til at reagere. Med udgangen af september besluttede kæden nemlig, at børn ikke skal kunne købe den slags i kædens butikker.

– Vi har igennem et stykke tid oplevet en stigning i forbruget af energidrikke i vores butikker, og som dagligvarekæde påtager vi os et samfundsansvar. Vi har valgt at lytte til vores kunder og eksperterne på områdets stigende bekymring omkring indtagelse af energidrikke blandt børn og unge. Derfor har vi taget denne beslutning, som er helt i tråd med vores andre initiativer indenfor børne- og ungeområdet, forklarede administrerende direktør for Lidl, Dirk Fust, i en pressemeddelelse.

Et indtag som det, Mille præsenterede i Luksusfælden, betegnes af DTU Fødevareinstituttet som værende akut.

Legende vinder “musikkens nobelpris”

Det bliver en hiphoplegende fra 70’erne og 80’erne, en violinist og et internationalt velgørende musikprojekt, der deler Polarprisen i 2019.

Det skriver oplyser Polarprisen på dens hjemmeside.

Polarprisen, der også kaldes musikkens nobelpris, bliver givet til projektet Playing for change, hvis mål er at forbedre livsvilkår for børn, der bor og lever i områder med få ressourcer, men rige musiktraditioner.

Projektet er skabt af Mark Johnson og Whitney Kroenke i 2002. Deres overbevisning er ifølge Polarprisen, at “musik har magten til at bryde grænser og overvinde distancer mellem mennesker”.

Playing for change har 15 musikskoler verden over, og projektet har betydet noget for over 15.000 børn.

En af hiphoppens skabere hyldes

DJ og hiphopper Grandmaster Flash, der har det borgerlige navn Joseph Saddler, får også del i prisen.

Han beskrives af mange som en mand, der i de sene 70’ere og op gennem 80’erne var med til at forme hiphoppen.

Han var frontmand i gruppen Grandmaster Flash and The Furious Five, der i 1982 hittede med sangen “The Message”.

Det er omkring 40 år siden, at Grandmaster Flash i South Bronx i New York ifølge Polarprisen medvirkede til at starte genren, som har vokset sig til den største musikgenre.

Dronningen af violinen

Den tyske violinist Anne-Sophie Mutter beskrives af Sveriges Radio som en “af vor tids stjerner i feltet af kunstmusikere”.

Hendes musik findes både i store koncertsale og i klubmiljøer. Polarprisen kalder hende “the queen of the violin”.

Sammen med prisen følger en check på en million svenske kroner til hver prismodtager.

Prisen blev oprettet i 1989 af Stig “Stikkan” Anderson, der blandt andet var manager for Abba og skrev flere af det ikoniske bands sange.

Den første til at modtage prisen var Paul McCartney. Også Pink Floyd, Elton John, Björk og Bob Dylan har modtaget prisen.

Sidste år var der dansk islæt ved prisuddelingen. Det amerikanske band Metallica, der har danske Lars Ulrich som trommeslager, blev en af modtagerne af prisen.

Metallica skulle sidste år dele prisen med Afghanistan National Institute of Music (ANIM).

Skilsmissebo til salg for svimlende pris

På en 9.672 kvadratmeter stor parklignende grund ved Rungsted Kyst, ligger den historiske landejendom Sømandshvile, der netop er blevet sat til salg.

Den ligger i et område, hvor man skal have en del mønter på kistebunden for at kunne købe sig en bolig – og i særdeleshed, når det gælder et hus af denne kaliber: for at det kan blive dit, skal du betale 45.000.000 kroner, det oplyser Boliga. 

Det skader nok ikke at være arving til en virksomhed, der er mange milliarder værd – det var i hvert fald tilfældet, da Lego-arving Sofie Kirk Kristiansen købte den 567 kvadratmeter store bolig tilbage i 2011 for 24.500.000 kroner. 

Det er dog ikke Sofie Kirk Kristiansen selv, der er sælger ejendommen. I stedet er det hendes tidligere ægtemand, Christopher Kiær Thomsen, der overtog ejerskabet tilbage i 2014 efter parrets skilsmisse.

Fra kaptajner til kongelige balletdanser

Sømandshvile, der har har aner tilbage i 1700-tallet, har igennem årerne været ejet af flere store profiler. 

Fra kaptajner og kammerherrer i husets spæde år til nyere tid, hvor forretningsmanden Ole Lottrup ejede det indtil han solgte det til Jes Kølpin, tidligere direktør på Bellevue Teatret, i 2004. 

I 2008 overtog hans søn, den anderkendte kongelige ballet – og solodanser, Alexander Kølpin, ejendommen. Det var senere ham, der solgte huset videre til Sofie Kirk Kristiansen. Det oplyser Boliga. 

Hun er den ældste af Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansens tre børn, og har adgang til en solid formue via sit medejerskab af pengetanken Kirkbi, der ejer tre fjerdele af Lego-koncernen.

Se den vilde bolig her.

Tv-vært vasker ikke hænder og det er dumt

Foran snurrende kameraer indrømmede den amerikanske tv-vært Pete Hegseth søndag, at han ikke har vasket hænder i ti år.

Hvorfor? Fordi han ikke kan se bakterierne, og derfor findes de ikke. Det skriver en lang række amerikanske medier, herunder Miami Herald.

– Jeg immuniserer mig selv. Bakterier findes ikke; jeg kan ikke se dem, derfor findes de ikke, sagde Pete Hegseth til stor morskab og moro for de øvrige værter i programmet Fox and Friends på Fox News.

Han viste derefter sine – længe uvaskede – hænder frem for kameraerne.

Ledende overlæge: Det er ikke smart

Men spørger man en, der rent faktisk har forstand på smittefare, så viser det sig faktisk, at bakterier findes – også selv om man ikke kan se dem.

Det fortæller ledende overlæge Lars Østergaard fra infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital i Skejby til Kendte.dk:

– Det er jo en spændende tankegang, han har – men den har desværre ikke så meget hold i virkeligheden, siger Lars Østergaard.

– Jeg tror, det er meget godt at vaske hænder, når man for eksempel har været på toilet eller været sammen med nogen, der hoster på grund af for eksempel influenza, siger overlægen til Kendte.dk.

Han tilføjer i øvrigt, at almindelig sund fornuft i de fleste tilfælde bør være nok.

Man kan i øvrigt læse Sundhedsstyrelsens råd til god håndhygiejne HER.

En af de største: Gordon Banks er død

Den engelske fodboldmålmand Gordon Banks, der vogtede buret da England vandt sit hidtil eneste verdensmesterskab i 1966, er død. Han blev 81 år gammel.

Det skriver en lang række engelske medier, herunder BBC. Gordon Banks blev i løbet af sin karriere kåret som verdens bedste målmand seks gange. Han spillede 73 landskampe for England.

Han huskes måske især for en redning ved VM i fodbold i 1970, hvor han på kort afstand reddede et forsøg fra brasilianske Pelé. Den redning omtales stadig som den bedste nogensinde.

I forbindelse med dødsfaldet udtaler Banks’ familie følgende:

– Det er med stor sorg, vi meddeler at Gordon er sovet stille ind i nat. Vi er knuste over at have mistet ham, men har så mange glade minder og kunne ikke være mere stolte af ham.

Gordon Banks opnåede udover sine 73 landskampe og et verdensmesterskab også mere end 650 fodboldkampe på klubplan.

Kronprins Frederik i minedriftens tjeneste

Der er et enormt potentiale i minedrift i Grønland.

Det budskab rejser kronprins Frederik til Canada med, når han den 3.-6. marts skal deltage i en af verdens førende konference om minedrift.

Kronprinsen ledsages blandt andet af den grønlandske Naalakkersuisoq for råstoffer og arbejdsmarked Erik Jensen, den danske energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt samt en række interesseorganisationer og virksomheder.

På messens åbningsdag vil kronprinsen blandt andet indvie den dansk-grønlandske stand, skriver Kongehuset. Mere end 1000 virksomheder og 26.000 deltagere forventes at deltage i messen.

Herudover vil kronprinsen blandt andet holde tale ved eventet “Greenland Day” og åbne udstillingen “Open Architecture Exhibition”.

Meghan: Sådan bliver Harry som far

– Han bliver den bedste far.

Det sagde gravide hertuginde Meghan til en af de inviterede gæster, da hun sammen sammen med sin mand og den vordende far, prins Harry, torsdag viste sin smukke og efterhånden betragtelige mave frem ved et awardshow i Draper’s Hall i London.

Pris Harry knyttede omvendt også en kommentar til sin gravide hustru og hendes struttende mave:

– Det er en tung baby, der er derinde, blev han hørt sige. Det skriver engelske Daily Mail.

Prins Harry har da også tidligere sagt, blandt andet til BBC, at han drømmer om og glæder sig til at blive far, og i et interview i juni måned 2017 med journalisten Angela Levin, sagde han blandt andet,  at han er fast besluttet på at leve et relativt normalt liv.

– Og hvis jeg er så heldig at få børn, kan de også få det, sagde han dengang.

Det royale pars lykkelige omstændigheder blev offentliggjort tilbage i oktober måned, hvor meldingen lød, at hertuginden venter barn i foråret 2019.

Influencer anklaget for drab

En 22-årig svensk influencer – han har mere end 60.000 følgere på Instagram – sidder i disse dage på anklagebænken i en spektakulær drabssag.

Han er tiltalt for at have dræbt en kvinde ved at give hende en indsprøjtning med en overdosis af lægemidlet tramadol – og efterfølgende placere hende i et badekar, så hun druknede mens hun var kraftigt bedøvet.

Samtidig kunne placeringen i badekaret også give anledning til at tænke, at kvinden, der er i 30’erne, havde begået selvmord.

Sagen blev da også i første omgang efterforsket som et selvmord, skriver avisen Metro.

Den 22-årige er derudover tiltalt for overtrædelser af kvindens rettigheder ved at have fremsat dødstrusler mod hende, hvis hun forlod ham. Derudover skulle han have slået kvinden, ødelagt en af hendes kjoler, et smykke og et spejl.

Tiltalt for drab

Men manden er nu først og fremmest drabstiltalt.

Bliver han ikke dømt for drabet på kvinden, vil anklageren i stedet forsøge at få ham dømt for drabsforsøg og vold med døden til følge, forklarer anklager Thomas Mattson:

– Men vi har tiltalt ham for det, vi mener han skal dømmes for. Jeg synes, vi har stærke beviser, siger han.

Obduktionen af kvinden viste, at hun havde små stikmærker på kroppen og store mængder tramadol i blodet. Så store, at det i sig selv var dødeligt. Det skriver VG.

Derudover viser telefondata også, at gerningsmanden har befundet sig i nærheden af kvindens bolig op til hendes død.

Vigtige beviser kan være gået tabt

Da kvindens død i første omgang blev efterforsket som et selvmord kan politiet have mistet vigtige beviser.

Blandt andet blev kvindens lig fjernet fra gerningsstedet før der var lavet tekniske undersøgelser. Badekarret blev også tømt for vand, og en række ting flyttet rundt.

Det lykkedes heller ikke at få fremskaffet fingeraftryk fra badet.

Slutteligt blev der heller ikke målt kropstemperatur på den afdøde kvinde, så politiet kender ikke det eksakte gerningstidspunkt.

Prins Philip sender takkebrev til sine fans

Prins Philip er taknemmelig for alle de opmuntrende hilsener han har fået, efter han i januar var involveret i et biluheld.

Det skriver han i et takkebrev, som han har sendt ud til udvalgte fans. Takkebrevet kan du se længere nede i artiklen.

“Hertugen af Edinburgh takker dig for at sende dine bedste ønsker efter den nylige ulykke nær Sandringham,” står der i brevet, der er signeret af Philips privatsekretær Suzy Lethbridge.

I brevet fortæller prinsen videre, at uheldet var et chok for alle involverede og for prinsens nærmeste.

Sendte brev til uheldets anden part

Efter uheldet var den modsatte part, 45-årige Emma Fairweather, som brækkede sit håndled, da hendes personbil, en Kia, kolliderede med prinsens Land Rover, fortørnet.

Hun havde ikke hørt noget fra prinsen, men modtog senere også et personligt brev fra den 97-årige prins:

– Jeg vil gerne have, at De skal vide, hvor ked af det jeg er over min rolle i uheldet … Jeg kan kun forestille mig, at det skete ved, at jeg ikke så bilen komme, og jeg er ulykkelig over følgerne, skriver han i brevet, som er underskrevet Philip.

Prinsen slap uskadt fra uheldet, men han var rystet efter episoden.

Stor klovnehyldest er en sand fest

De ethjulede cykler stod i kø uden for den lille London-kirke All Saints Church i bydelen Haggerston, da den legendariske klovn Joseph Grimaldi søndag blev hyldet.

Hvad der for nogle mennesker kan være det værst tænkelige mareridt, blev for andre en sand festdag.

Klovne fra hele verden valfarter hvert år til London, når “kongen af klovne” skal hyldes. Grimaldi var selv klovn over 200 år siden.

Men med makeup, klovnesko og røde næser hyldes han stadig i dag. Det fortæller festklovnen Bibbledy Bob til Daily Mail:

– Folk flyver fra Canada, Irland og Frankrig – de kommer ned oppe fra Skotland, siger han.

– Det er alle slags klovne; cirkusklovne, teaterklovne, festklovne og vagabondklovne.

– Der er mange måder, man kan blive klovn. Du kan bare se på parlamentet, joker Bibbledy Bob.

Royal pengeregn til Danmarks Indsamling

Der er 750.000 royale kroner på vej til verdens udsatte piger.

Så mange penge har de to royale fonde – Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond – valgt at støtte årets Danmarks Indsamling med.

Indsamlingen løb af stablen ved et stort anlagt show på DR1 lørdag aften, der blandt andet bød på et indslag med kronprinsesse Mary.

Hun besøgte i efteråret Kenya sammen med udviklingsminister Ulla Tørnæs. Her oplevede hun, hvor hårdt piger har det i verdens udviklingslande, sagde hun i indslaget på DR:

– I bund og grund handler det om retfærdighed. Hvorfor skal en pige se sin bror gå i skole, mens hun knokler derhjemme og hendes muligheder bliver til nul?, sagde kronprinsesse Mary blandt andet i det indslag, der blev vist i lørdagens store indsamlingsshow.

Det er bestemt ikke første gang, der åbnes for de royale pengekasser i anledning af indsamlingsshowet. Hvor mange, de royale fonde tidligere har støttet indsamlingerne med kan du se i galleriet over artiklen.

Der blev sammenlagt samlet 78.868.425 kroner ind ved årets Danmarks Indsamling.

Alexander skal alligevel ikke arve slot

Det stod egentlig skrevet i sol, måne og stjerner – og på Valdemars Slots hjemmeside – at den dengang kun 12-årige Alexander Fleming skulle arve Valdemars Slot på Tåsinge, da hans morfar, lensbaron Niels Iuel-Brockdorff døde i 2017.

Men nu ser det ud til, at den i dag 14-årige Fleming får lov at slippe for at rode det gældsplagede slot ud af sine økonomiske problemer. Det skriver Fyns Amts Avis.

I stedet går det til generationen over ham – nemlig hans mor Caroline Fleming og hendes søster Louise Albinus, skriver avisen.

Det fortæller Louise Albinus:

– Vi har brugt de sidste to år på at drøfte det i familien, og vi er kommet frem til den, at den bedste løsning er, at Caroline og jeg overtager det, siger Louise Albinus til Fyns Amts Avis.

Caroline Fleming bor i London, hvor hun har en stor erhvervskarriere, og vender derfor ikke hjem til den lille ø syd for Fyn.

Slottet var ellers i hendes besiddelse i perioden fra 2003 til 2011. Men Caroline Flemings skilsmisse fra James Bond-forfatteren Ian Flemings nevø, Rory Fleming, i 2008 gjorde blandt andet, at de planer blev ændret.

Slottet blev bygget af Christian den 4. i 1600-tallet. Det var en gave til sønnen Valdemar Christian.

Kronprins Frederik drikker “Obama-vin”

Tirsdag eftermiddag var kronprins Frederik inviteret til åbningen af House of Green i København.

Kronprinsen fik ifølge Billedbladet en rundvisning, der blandt andet på bød på fremvisning af, hvordan man kan genbruge plastik fra kunstgræsfodboldbaner – men det var en helt anden ting, der fangede Frederiks opmærksomhed.

– Obama-vin, udbrød kronprinsen da han fik serveret et glas mousserende vin efter snore-klipningen.

Den særlige mousserende vin er ifølge Billedbladet den selvsamme, som Barack Obama altid serverede når han og Michelle fik gæster i Det Hvide Hus.

Derefter var det også tid til at tage hjem – for som bekendt fyldte hans kone, kronprinsesse Mary, 47 år tirsdag.

Dommens dag er kommet for Maria Hirse

Den tidligere bogstavvender på Lykkehjulet Maria Hirse skal onsdag klokken 9.15 møde i Retten i Helsingør, hvor hun står tiltalt for hæleri, tyveri og våbenbesiddelse.

Hirse blev helt tilbage i 2017 anholdt sammen med sin daværende kæreste, Bandidos-prøvemedlemmet Kim Nordal, i et lejet sommerhus i Vejby i Nordsjælland.

Ifølge anklageskriftet er de to tiltalt for at have lænset en række nordsjællandske sommerhuse for værdier. Herunder:

Et sofabord af mærket Philippe Starck, Kay Bojesen-søpapegøjer, fire sølvkandelabre og en gulvlanterne er ifølge Ekstra Bladet blandt de tyvekoster, som Hirse har forsøgt at sælge videre.

Historien har Kendte.dk tidligere skrevet om – og et sammendrag får du her:

Anholdt i sommerhus fyldt med stjålne genstande

Tyvetogterne gik galt for Hirse og eks-kæresten, da de forsøgte at stjæle de stjålne genstande.

Et af ofrene i sagen opdagede nemlig, hvad parret havde gang i, kunne Nordsjællands Politi dengang fortælle:

– En ejer så sit stjålne Philippe Starck spisebord sat til salg på Den Blå Avis (DBA). Ejeren spottede bordet i en bolig på Kystvej i Vejby. Han tilkaldte politiet og vi fandt også bordet der, fortalte Henrik Alstrup, vagtchef hos Nordsjællands Politi, til Newsbreak.dk.

Flere sigtelser

Af anklageskriftet, fremgår det også, at Maria Hirse siden da er blevet sigtet for våbenbesiddelse. Det er hun blevet, fordi politiet også fandt et knojern under ransagningen af sommerhuset.

Derudover er hun også sigtet for et tyveriforsøg, som hun blev anholdt for få uger efter hælersagen. Her blev hun sammen med en veninde pågrebet af en tidligere betjent, hvis grund hun luskede rundt på.

Maria Hirse forklarede dengang, at hun ikke havde til hensigt at stjæle noget, men var stoppet op ved gården fordi hun overvejede at anskaffe sig en hest.

Nægter sig skyldig

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få fat på Maria Hirse – som i øvrigt har skiftet navn til Mariia Madeleine Sea Svensson – men hun har ikke været til at få fat på.

Til gengæld har avisen talt med hendes forsvarer Henrik Stagetorn, der oplyser at hun, som hun hele tiden har gjort, vil nægte sig skyldig.

Han påpeger derudover, at Hirse i hans optik har måttet vente urimeligt længe på sagens afgørelse:

– Hun har ventet længe på at få sagen afgjort, så hun glæder sig selvfølgelig til at få sagen for retten. Det er lang tid at vente på at få en sag afgjort og blive renset, siger han til Ekstra Bladet.

Grevinde Alexandra mister betroet medarbejder

Helle von Wildenrath Løvgreen har i årevis været grevinde Alexandras højre hånd og faste støtte.

Men det er slut nu, skriver BT.

Fra udgangen af januar har von Wildenrath Løvgreen nemlig sagt sit job op.

Og det er der ikke noget særligt i, fortæller Helle von Wildenrath Løvgreen til avisen.

Hun har nemlig en række andre jobs, hun skal tage sig af. Hun er nemlig både jordemoder, medejer af en restaurant med sin mand og formand for Liberal Alliances bestyrelse i Københavns storkreds.

– Der er ikke noget odiøst i det. Jeg er hendes veninde, og jeg har hjulpet hende med det i nogle år, og det har hele tiden været meningen, det ikke skulle være vedvarende, siger Helle von Wildenrath Løvgreen til BT.

Det er blandt andet det kommende folketingsvalg, der kommer til at optage hende i den kommende tid.

Hip hurra: Kronprinsesse Mary fylder 47 år

Hun er fra Australien og taler stadig dansk med accent, men ingen kan vist være i tvivl om, at kronprinsesse Mary er dansk.

I dag, tirsdag, fylder hun 47 år og her på Kendte.dk hejser vi Dannebrog for hende.

Kronprinsessen mødte som bekendt sin Fred, da der i 2000 blev afholdt OL i Sydney.

Siden er meget vand løbet under broen, og siden 2004 har Mary Elizabeth Donaldson kunnet kalde sig kronprinsesse af Danmark.

På den store dag har Mary ikke nogen programpunkter på den officielle kalender, men det har gemalen Frederik og svigermor Margrethe.

Det bliver nok en fødselsdag uden dronningens selskab, da dronning Margrethe er i Sønderborg for at åbne Dansk Gigthospital.

Kronprins Frederik skal klokken 15 åbne besøgscentret House of Green på Vesterbro i København – så mon ikke han får tid til også at fejre dagen med konen.

Kronprinsesse Mary er mor til prins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine.

Prins Harry trøster sørgende teenager

Det må være ualmindeligt svært at sætte sig ind i, hvordan det er at miste en forælder som barn.

Under et besøg i en bokseklub i Bristol fredag mødte prins Harry og hertuginde Meghan 15-årige Iestyn Jones, der har mistet sin far.

Da Harry hørte om Iestyns far, tog han drengen til side og talte med ham under fire øjne. Harry mistede som bekendt selv sin mor, da han kun var 12 år gammel.

Og det rørte den 15-årige, der bokser for at holde sig ude af dårligt selskab, dybt:

– Det blev lidt emotionelt, fordi han nævnte noget specifikt. Han vidste nogle ting om mig, sagde Iestyn Jones til People.

– Vi snakkede sammen i ti minutters tid. Jeg havde slet ikke forventet, at Harry var sådan, siger Jones.

Prins Harry har selv tidligere fortalt, at han begyndte at bokse i årene efter prinsesse Dianas død.

– Det er virkelig god måde at komme af med aggressioner. Og det reddede mig, for jeg var virkelig tæt på at slå en eller anden – så var det en fordel at kunne slå en, der havde beskyttelse på, har prinsen tidligere sagt til The Telegaph.