Av for Sørensen: Lis fik hammer i hovedet

fredag d. 24. marts 2017 kl: 17. 07 Af: Elo Christoffersen
lis soerensen
Hammeren slår hårdere end forventet. Pressefoto.

Lis Sørensen måtte sande, at hammeren slog hårdere end ventet. Se det sjove klip her!

Av for Sørensen. Sådan kunne det formentlig godt have lydt, da optagelser til en dansk musikvideo gik lidt galt.

HipSomHap, der består af Anna Bukh Jakobsen og Andreas Seebach, er klar med debutalbummet “Hop Lidt Mer”.

Duoen har lavet en musikvideo til nummeret “Av”, hvor kendte kunstnere udførte mere eller mindre farlige stunts.

Rockstjerne melder sig klar til Toppen af poppen

Hammer oven i hovedet

Og her kommer Lis Sørensen ind i billedet. Hun skulle nemlig have en hammer banket oven i hovedet. Av for den – for den slog hårdere end forventet.

Heldigvis kom sangerinden ikke noget alvorligt til.

De to rappere i HipSomHap laver børnemusik, som de selv beskriver det – ikke er kedeligt.

Duoen har allerede givet over 50 koncerter rundt om i landet.

Overvældende interesse

Og interessen har været overvældende. Både små og store har lynhurtigt kastet deres kærlighed over HipSomHap.

– Meget børnemusik er velproduceret, men også lidt kedeligt. Vi vil gerne lave noget, der tager børnene seriøst og har lidt mere kant. Det skal – for at sige det ligeud – være pissehamrende sjovt, og børnene skal føle, at de er med i det, fortæller Andreas Seebach i en pressemeddelelse.

– Og så skal det være sejt – mindst lige så sejt, som det rap-musik børnene kender fra radioen. Forskellen er bare, at vores musik er lavet til børn, siger Anna Bukh Jakobsen.

Endnu et topnavn afsløret til Toppen af poppen

Musikvideoen til “Av” er udkommet i dag og kan ses her.

Du kan se det uheldige klip med Lis Sørensen nedenunder…

Del din kommentar

Forsiden lige nu