Babylykke: Melodi Grand Prix-stjernen Simone Egeriis er gravid

mandag d. 8. maj 2017 kl: 12. 15 Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

MGP-stjernen venter sit første barn.

Hun blev kendt som barnestjerne i talentshowet Scenen er Din, men nu skal 25-årige Simone Egeriis til at forberede sig på selv at være mor. Hun er nemlig gravid, fortæller hun til Sjællandske. 

– Jeg er allerede i femte måned, og terminen er sat til september, fortæller den vordende mor, der i august kunne tilføje efternavnet Sahin, til avisen.

Eks-fodboldstjerne er endelig blevet far igen

Hun blev i august 2016 gift med sin mangeårige kæreste Ali Sahin, med hvem hun nu venter barn.

Sangfuglen har endnu ikke lidt så meget under graviditeten, og hun fortæller da også Sjællandske, at hun har tænkt sig at optræde, så længe fysikken lader det muligt.

Netop det med at optræde er en stor del af den unge sangerindes liv. Hun blev landskendt efter en overordentlig populær fremførelse af sangen Vindens Farver tilbage i 2004, da hun vandt Scenen er Din. Siden har hun udgivet albums og deltaget i det danske Melodi Grand Prix hele tre gange. Senest i 2016.

Politiker har født en historisk baby

Simone og gemalen har allerede været til scanning, og kan afsløre kønnet på barnet.

– Det bliver en lille pige, siger hun til Sjællandske.

Del din kommentar

Forsiden lige nu