Badehotel-stjerne tror på det okkulte

tirsdag d. 27. januar 2015 kl: 9. 03 Af: Ritzau Fokus
 
Sonja Oppenhagen i rollen som den spirituelle Lydia Vetterstrøm, der her mærker den afdøde hr. Andersen. Ved hendes side står søsteren fru Fjeldsø, der bliver spillet af Birthe Neumann.

Sonja Oppenhagen i rollen som den spirituelle Lydia Vetterstrøm, der her mærker den afdøde hr. Andersen. Ved hendes side står søsteren fru Fjeldsø, der bliver spillet af Birthe Neumann. Foto: Mike Kollöffel/free

Den danske skuespillerinde Sonja Oppenhagen spiller den spirituelle Lydia Vetterstrøm i “Badehotellet”. Selv tror hun også på det okkulte.

I rollen som Lydia Vetterstrøm i tv-serien “Badehotellet”, kan hun mærke de døde.

Sonja Oppenhagen har store nytårsdrømme

Men det er ikke kun på skærmen, at den danske skuespillerinde Sonja Oppenhagen tror på det overnaturlige.

– Jeg tror på, at der er nogle kræfter og energier, der er større end os, som er ude i universet. Der er noget mellem himmel og jord, siger Sonja Oppenhagen.

Den 66-årige skuespillerinde dyrker dog også det spirituelle på et mere konkret plan.

– Jeg mediterer. Og nogle gange får jeg lagt mit horoskop. Men det, synes jeg, er ganske naturligt, siger hun.

Livet som skuespillerinde kan nemlig sommetider være lige lovligt spændende og uforudsigeligt for Sonja Oppenhagen.

– Når man er freelance-skuespiller gennem mange år, kan man nogle gange være lidt nysgerrig på, hvordan det næste år kommer til at gå. Det synes jeg godt, man kan få lidt at vide om der, fortæller den rutinerede skuespillerinde.

69-årige Sonja Oppenhagen: -Jeg føler mig stadig ung

Anden sæson af “Badehotellet” havde premiere den 12. januar på TV2, og består af syv afsnit.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu