Badehotellet: Nu begynder optagelser til ny sæson

tirsdag d. 7. juni 2016 kl: 14. 04 Af: Elo Christoffersen
 

I dag startede optagelserne til en ny sæson af den populære tv-serie “Badehotellet”.

Tv2s succes-serie “Badehotellet” vender som bekendt tilbage i en fjerde sæson. I dag startede optagelserne til den nye sæson, skriver tv2.dk.

Med bagende sol og temperaturer et stykke over de 20 grader, så er sommerstemningen også intakt på Andersens Badehotel:

– Det er virkelig, virkelig skønt at være samlet igen. Den enormt gode modtagelse af sæson tre har givet os alle en masse ny, god energi, og det er så fedt, at folk glæder sig sådan til sæson fire, siger Amalie Dollerup til tv2.dk.

Hun spiller en af hovedkaraktererne, Amanda.

Dollerup: -Det lover godt

Skuespillerne, der blandt andet tæller Amalie Dollerup, Bodil Jørgensen og Rosalinde Mynster, har fået manuskriptet til sæsonens første tre afsnit – og det lover godt:

– Alle er glade, vi griner meget og synes, det er nogle rigtigt dejlige historier, Hanna og Stig (manuskriptforfatterne, red.) har skrevet. Og så er vi gode til at bakke hinandens historier op. Her er virkelig god stemning, siger Amalie Dollerup til tv-stationen.

“Badehotellet” blev tidligere i år kåret til årets tv-program for andet år i træk ved Billed-Bladets årlige TV-GULD-prisuddeling.

Badehotellet vender tilbage: Men det gør denne skuespiller ikke Den er god nok: Alle badegæsterne kan se frem til endnu en sæson

“Badehotellet” ventes at få premiere på TV2 i starten af det nye år.

Første optagedag i gang på sæson 4. Traditionen tro er jeg på første dag i første scene. Det er altid noget helt særligt. #Badehotellet #sæson4 #nybegyndelse #Amanda #korthåret

A photo posted by Amalie Dollerup (@amalie_dollerup) on


Del din kommentar

Forsiden lige nu